girls can do everything

42{} Drengen fra baghaven

Besked i bunden til mine fantastiske læsere!

Netflix. Pyjamas og slik.

Tre ting der står øverst på min liste over gøremål i aften.

Jeg skal intet andet end at ligge med min dejlig, bløde dyne svøbet rundt om mig som en lave i sin puppe og nogle dejlige afsnit af Riverdale og Shadow Hunters. Min dejlige, men samtidig røvirriterende tvillingebror skal ud i den mørke by i aften.

Mor og far har aftalt at afholde krimimarathon. Så jeg skyndte mig hurtigt at meddele at det måtte de gøre uden min tilstedeværelse. Jeg har andre planer der skal gøres.

Aftensmaden sprang Mads elegant over ved at undskylde med at han skulle hjem til Viggo og spise kylling. Kylling min bare røv. De skulle hjem og holde en for fest. Ham, Viggo og TJ.

TJ er en af hans barndomsvenner. Også en af dem der har været her utrolig mange gange både til fester som min bror så smart planlægger og så elegante druk konkurrencer. Som regel til festerne kommer der kun piger med alt for korte kjoler og drenge der så desparat har brug for piger og alkohol. Rettere sagt alle de populære fra skolen kommer. Også dem fra fodboldholdet. Jeg indså straks at jeg ikke kan forhindre dem i at have samleje. Det kan jeg ikke styre.

Tim Johannes (TJ) , Mads og Viggo er hjemme ved Viggo lige nu for at drikke vodka og øl for så bagefter at tage hjem til Matthias B.

Jeg er den eneste i dette hus der kender til hvad Mads egentlig går og laver. Samleje. Alkohol. Løgn og søvn. Mads' daglige rutine.
Et halvt år. Et halvt år siden han begyndte på det her. Lige efter jeg havde været ude at spille en fodboldkamp i Oslo. Jeg kom hjem sammen med Jacob.

- Jacob
Det store røvhul. Eller det store tidligere røvhul. Vi skulle øve taklinger til træning. Og selvfølgelig var mig og Jacob stadig på dårlig fod. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at komme til at fælde ham. Og han gjorde det samme, men da jeg så fældede ham rejste han sig ikke op igen og sendte mig en hånende bemærkning eller et hadende blik. Nej, han blev nede på jorden og tog sig til foden.

Jeg havde ramt ham hårdt.
Han rullede rundt nede på jorden og vred sig. Anklen. Anklen var hvad jeg havde ramt og det gjorde ondt kunne man se. Jeg undskyldte så mange gange jeg faktisk troede han var lige ved at dræbe mig. Jeg undskyldte ikke bare for det, men for alt og det samme gjorde han. Vi begyndte at grine. Bare grine. Grine over alt.

Men i så fald kørte Jacobs mor mig hjem fra kampen. Musikken bragede ud af vinduerne og det hele var en stor latterlig fest Mads bare lige havde besluttet sig for at holde. Jeg var rystet sådan noge havde han aldrig og jeg mener aldrig vist interesse for, eller det var måske bare aldrig overfor mig?

Jeg blev så flov overfor Jacob og hans mor. Det var SÅ pinligt at have en storebror der ikke kan styre sine fester. Der var folk i hele haven der åd hinanden.

-

20:03

Jeg sukker da jeg ser klokken. Mor og fars krimimarathon er startet så jeg vil ikke forstyrre eller rettere sagt jeg kan ikke forstyrre. Hvis jeg gør det river min mor bogstavelig talt hovedet af mig og låser mig herinde så jeg ender mine dage på et værelse uden min lykkelige slutning ligesom Rapunzel.

Jaer, min mor elsker sin krimi.

Min serie på computeren kører for fuld drøn, men det er ikke rigtigt det mine tanker er på. De er på den dreng der stod i min baghave igår, den dreng jeg indså faktisk betyder noget. Noget for mig.

KAN I GÆTTE DET!?

IKKE? NÅ!

- DET ER FREAKING ET ÅR SIDEN JEG STARTEDE PÅ WATTPAD! VIIIIIILDT!😱

Igennem alt det her har i været min støtte. I hat hjulpet mig igennem alt. Skriveblokader og personlige problemer. Alt jeres respons på mine historier har været med til at løfte mig op og motivere mig.

Jeg kan slet ikke beskrive det! Et år! Et freaking år! Jeg håber i ved hvor meget jeg sætter pris på alt i gør!

Derfor får i to kapitler idag! Som tak. Det ene er det her det andet kommer i aften!