girls can do everything

7{} Smilla and the Ladys

Jeg er trukket i tøjet og klar til at tage afsted. Jeg har næsten ingen makeup på. (Kjolen drengene valgte foroven)

Drengene er også klar. Vi og med vi, mener jeg; Trondheim holdet tager derover selv. Ifølge det jeg har fået at vide er det en lejet villa. Bergen har altid haft ry, for at være hundrede procent. Intet bliver gjort halvt. 

Vi står nede i lobbyen og venter på de andre de skulle først lige 'sætte håret'
Og på vores hold er det at , man lige skal finish det hele selvom man er klar, måske lige spille en omgang FIFA  eller sende en streak til alle de få venner de har. Det er dog ikke sandt. Drengene har venner over hele landet faktisk, grundet alle de fodboldcups.  
Endelig kommer de andre. Vi sætter os ud i bussen og kører afsted.

Da vi kommer til villaen dunker musikken allerede for fuld drøn. Jeg tror det er Marcus og Martinus sang Dance With me eller er det You, jeg tror det er Dance With You.
(I kan starte sangen foroven)

Jeg stiger ud af bilen, sender trænerne et hjælpeløst blik. Trækker ned i kjolen og tager en dyb indånding, før jeg begynder at gå.
Lugten af sved og alkohol rammer mig hårdt. Jeg har aldrig været til alkohol og bliver det nok heller aldrig. Jeg spejder rundt efter drengene og opdager, at Jacob er kommet hen til mig. Jeg sender ham et hjælpeløst smil, han ligger armen om min skulder og smiler. Okay. Nu har jeg ihvertfald Jacob at være sammen med. 

Vi sætter os i en sofa. Jeg føler mig mega utilpas. Der er mega mange, der kigger på mig. Jeg regner dog med, at der kommer piger senere hen på aftenen. Det gør der altid. Martinus dumper ned ved siden af Lasse og Marcus dumper ned ved siden af Martinus. Mig og Martinus er faktisk begyndt at snakke en del også. Han er meget sød. 

Jeg kigger mig omkring. Vi sidder og snakker lidt, da døren pludselig går op, og ind træder de værste personer i verden - Smilla, Rose og Gabrielle. Og det ville være en underdrivelse at sige de er bitches. Det ville også være en underdrivelse at sige deres nederdele er kortere end et viskestykke.
"Kill me!" Siger jeg, hvad i alverden laver de her! "Jeg skal væk herfra, hyg jer" siger jeg og blinker med det ene øje og laver en gestus med hovedet mod Smilla and the ladys. Drengene vender hovedet og kigger derover, hvor pigerne står allerede i fuld gang "Vent på mig du!" Siger Lasse og Malte i munden på hinanden. Vi finder et hyggeligt sted ovenpå. Hvor vi allesammen sætter os.
"Så hvad er der med de piger?" Spørger Martinus "Ohh. Der er en helt masse ting der forskruet i de pigers hjerner" jeg hører grin, da jeg siger dette, men fortsætter "Men jeg kan da nævne et par ting. De har knaldet alle på Trondheim skole. Af 10 klasses drenge. Undtagen my boys, og så har de ikke gjort barndommen ret nem, for mange" siger jeg. Jeg undlader dog det faktum, at jeg er en af dem. At Smilla ødelagde alt. Jeg er ovre det - næsten. 

Eller nogle af drengene har de nok fået fat i, men vi syntes alle sammen de er klamme. "De er billige. Sendt fra helvede. De overhældte engang mit skab i lyserød glimmer," griner jeg "de har alt for korte nederdele og kjoler. Bitches. Sminkedukker. Skal jeg fortsætte?" Spørger jeg. Martinus griner "Nej tak, jeg tror, jeg har fattet det"

En time senere er jeg på vej ud på toilettet, da jeg hører stønnen fra et værelse. Jeg ved jeg ikke bør snage, men altså jeg er nysgerrig og en smule mega dum. Man har jo ret til at dele mundvand i fred. Og alligevel åbner jeg døren. Jeg åbner døren på klem. Nej, nej nej. Det er ikke rigtig. Det er Smilla og  Jacob. Hvor kunne han! Den fucking idiot nar. Vi indgik en pagt!

Jeg mærker tårerne stige op i øjnene. Jeg løber nedenunder. En fuld dreng står ved trappen. Han prøver at røre mig, men jeg er for hurtig. Jeg er allerede ude af døren. Jeg finder en lille bænk lidt derfra. Jeg mærker kun en enkelt tåre falde. Jeg er stærk. Stærke mennesker græder ikke. Aldrig. Det er hans fucking eget valg. Det er hans valt at skide på pagten. 

Vi lovede hinanden, at vi aldrig ville have noget med Smilla at gøre eller hendes slæng. Vi har altid hadet hende. Jacob, var den førstge jeg talte med omkring, hvad Smilla udsatte mig for. Og jeg har altid følt mig tæt med Jacob altid følt, at vi havde noget. Ikke som mere end venner eller den tanke er ihvertfald knust. Blevet trampet og kørt over.
Fuldstændig væk.

Jeg har nok siddet her nogle 10 minutter da, jeg mærker en hånd på min skulder "Martinus ikke nu" siger stille "Hvordan vidste du, at det var mig?" Spørger han forvirret "Fordi du dufter" siger jeg og smiler for mig selv.

Han sætter sig ved siden af mig og kigger mig dybt i øjnene "Hvad er der sket, du er ikke okay?" Siger han og hentyder til mine lidt røde opsvulmede øjne. Jeg ryster på hovedet, men ved, at jeg har tabt "Smilla og Jacob" hvisker jeg og begynder ryste på hovedet. Sådan en nar. Han ligger sin arm over min skulder og trækker mig ind til sig. Jeg fortæller ham alt, pagten, min barndom med Smilla, værelset, mit og Jacobs venskab, alt. Undtagen, at jeg måske havde forventninger med mig og Jacob altså ikke store som i sex og det der, men små forventninger.

Jeg putter mig godt ind til ham.
"Hvad sker der her?!" Råber en sur stemme som jeg genkender som Jacobs. Men ikke bare Jacobs. En fuld fucking Jacobs. Han er stang stiv og når drenge bliver stang stive, bliver de fjollede eller vrede, hvilket nok gælder alle mennesker. Jacob har altid været nummer 2. Han har et voldsomt temperament, når han er fuld. Nogle gange husker, han det ikke engang dagen efter. Jeg rejser mig hurtigt op. Jacob farer hen til Martinus.

"Skrid!" Brøler Jacob, hans ånde sinker af mindst fire forskellige slags alkohol.

"Nej!" Siger jeg hårdt. Jacob kigger på mig "Nu er det min tur. Du kan ikke bare komme rendende med dit shit om, at du skulle beskytte mig. Hvordan fanden kan du beskytte mig når du har for travlt med at knalde en billig luder? Hvordan syntes du selv det går? Du skal ikke komme her og lege helt, når det er dig, der er skurken. Martinus har ikke noget med det her at gøre. Så pak dit shit væk og fuck af!"

Jacob står med åben mund. Ryster på hovedet, sender Martinus et dræberblik. Og skubber hårdt til ham så han lander på jorden. Marcus kommer løbende, jeg sidder med Martinus på græsset. Marcus sætter sig også på jorden og kigger mig dybt i øjnene med et blik, jeg ikke kan læse. Jeg smiler bare og rødmer.

En bil er kommet for at hente mig, Marcus og Martinus. Vi skal hjem og joine Netflix, da klokken kun er 21:00.

Men jeg fatter stadigvæk ikke, hvorfor? Seriøst Jacob og Smilla. Jeg ved godt, at det slet ikke er noget, som jeg skal blande mig i, men jeg kan virkelig ikke styre det. 
Jeg sidder imellem Marcus og Martinus. De er faktisk okay. 

Det er en af de korteste fester, men også en af de værste. Pludselig ringer min telefon, jeg tager den op og kigger på nummereret. 

Uhhhhh