girls can do everything

22{} Prinsesse perfekt

Skoledagen snegler sig afsted og endelig ringer klokken og vi har weekend. Det er faktisk okay varmt idag. Så derfor har jeg et par ripped jeans og en langærmet grøn crop top:

Jeg tager min sorte bomberjakke på og svinger min fjeld-ræven taske over skulderen. Jeg finder min mobil frem og sender snaps til alle mine streaks. 

Bussen holder og venter da jeg kommer derned så det er bare super. Jeg finder mig et sæde i den bagerste del af bussen. Jeg propper mine høretelefoner i ørerne og afspiller min playsliste. Min oversyge, super fucking, totalt overdrevet fede playliste. Som kun tog mig 6 timer at lave, men det er en mindre detalje. 

Bussen holder endelig i Trofors. Den holder måske 500 meter fra skolen så det er ikke så slemt "Tak for turen" siger jeg høfligt da jeg går forbi chaufføren. Han smiler til mig. Hey, han har lige kørt mig op til en lille bitte by. Så kan jeg da ligeså godt sige tak, selvom det er hans job.

Skolens størrelse overrasker mig faktisk. Det er jo en labyrint. Endelig finder jeg 10.b jeg sætter mig på en lille bænk overfor døren. Jeg ser på klokken og ser at klokken er 15:21 de får fri om ni minutter. Jeg kigger lidt ned af gangen og ser de mange døre der er lukkede. Det er vildt at tænke på, at de popstjerner, der spiller nogle af de største steder. Sidder ligesom alle os andre i et kedeligt klasselokale og får proppet viden i sig. De popstjerner der er kendt i hele Skandinavien lever faktisk også et helt normalt liv, lige inden for de her døre. Ligesom så mange af os andre tortureres de, hver dag med unødvendig viden. 

Pludselig går døren op og ud vælter elever både store og små. 10.b's lokale dør åbnes også og en skrap stemme kan lige høres "Husk at læse side 9!" Godt det er ikke er min lærer. Jeg rejser mig fra bænken og går over til Marcus som jeg så gå ud af klassen. Jeg går langsomt næsten snigende hen til ham og da jeg endelig står bag sætter jeg hænderne foran hans øjne "Gæt hvem?" Spørger jeg med en utrolig grim stemme. Aha "Smilla?" Spørger han og griner. Jeg fjerner hænderne og stiller mig op på siden af ham "fornærmende" siger jeg irriteret. Marcus griner bare og ligger armen om mig. Røvhul. De andre drenge, der står ved siden af Marcus kigger bare mærkeligt på mig "Drenge det her er Madison" sige Marcus, de ser stadig lige forvirrede ud "Trondheims angriber?" Spørger Marcus opgivende. Og alle drengene udstøder et "aahh" eller "Nååår ja" jeg griner bare og sukker.

Marcus snupper sine ting og vi går ned af gangen. Jeg vender bare øjne af ham da han blinker til pigerne på gangen. Han har lige dødsdømt mig den fucking narehat. 
De piger her på skolen elsker da virkelig deres popstjerne for jeg kan sige jer jeg fik 57 dræberblikke og 24 irriterede blikke.

På vejen hjem snakker Marcus om alt muligt mellem himmel og jord. Ligepludselig vender han blikket mod mig og hans ansigt bliver dødens alvorligt "Har du besluttet dig?" Spørger han. Jeg nikker langsomt. Jeg ved han mener det om UCL

Jeg kigger ned i jorden og så tilbage på ham "Ja, det har jeg" siger jeg langsomt.
"Jeg tager afsted" siger jeg. Marcus' øjne slår gnister og et giga smil spreder sig på hans læber. Han slår armene ud og giver mig den største krammer "Det er så fortjent din lille lort. Lov mig at invitere mig til alle landskampene!"

******

"Din fede ko!" Råber jeg efter Marcus da han lige har snuppet min telefon og nu er løbet væk. Jeg stormer ud af værelset, men lige da jeg går ud støder jeg ind i Martinus. Jeg kigger på ham og ser at han ser lidt fjern ud i blikket. Jeg tager derfor chancen og taler "Martinus jeg er ked af det der er sket mellem os" han kigger på mig og der kommer lidt mere følelse tilbage i hans øjne "Os mig" kan jeg ham mumle "Venner?" Spørger jeg. Han smiler lidt "Altid" siger han "Så du hvor Marcus løb hen?" Hvisker jeg. Martinus griner "Prøv med soveværelset" hvisker han igen. Ikke mere drama, bare en hurtig genforening. 

Jeg nærmest river døren til soveværelset op. Ha!! Jeg har ham! Jeg springer nærmest på ham. Og prøver at få min telefon ud af hænderne på ham, men Marcus holder fast "Marcus din møgunge, giv mig min mobil" siger grinende. Jeg høre Marcus komme med et fornærmet gisp, men jeg vender bare øjne. Marcus begynder at grine helt vildt. Til sidst giver jeg op og sætter mig på ham. Han udstøder et håndeligt gisp "Årh, ti stille" siger jeg muggent hvilket bare resultere i, at Marcus flækker af grin.

Da Marcus endelig kigger væk snupper jeg min mobil ud af hænderne på ham og spurter ud af døren. Jeg griner ondskabs fuldt.

Efter 20 minutter sidder mig og Marcus og spiser pandekager med nutella. Man har da lov til at nyde livet nogle gange. Hehe.

Da klokken er ved at være mange sider mig, Marcus og Martinus inde på Marcus' værelse og ser film. Jeg tror vi ser en eller den random komedie. Og da jeg synes filmen er ekstremt dårlig. Rejser jeg mig op og smutter på toilettet. Jeg finder toilettet og gør det man nu gør på et toilet. Jeg åbner døren til toilettet og er på vej ind på værelset igen da det banker på døren. Ingen reagerer. Gerd-Anne og Kjell-Erik er til et eller andet engagement og Emma er ved en veninde, og drengene reagerer ikke så det er ligesom nødt til at blive mig. Jeg trasker derfor ned af trappen og går hen til døren.

Jeg ligger hånden på håndtaget og trækker ned. Jeg åbner døren og der står en blond pige med blå øjne. Hun er smuk. Jeg åbner døren lidt mere "Hej?" Siger jeg spørgende "Orv hej" siger hun

Hun smiler blidt til mig "Jeg skal besøge min kæreste" siger hun med sin perfekte stemme. Jeg ser nok forvirret ud. Hvem er hendes kæreste? Og som om hun kan læse mine tanker svarer hun :"Martinus"

Whaaaaaaat?!

TUSIND TAK!!

Jeg er ovenud lykkelig for at der er så mange der gider at læse min historie og syntes at den er god. Det er fantastisk!!
Jeg troede aldrig jeg kunne komme helt op på det her, men her sidder jeg og er næsten ved at eksplodere!!

Jeg elsker jer allesammen hver og en!.