girls can do everything

38{} Beslutninger og tårer

Madisons' synsvinkel:

Med det sidste poppet ned i kufferten. Lister jeg stille ud af værelset. I går tog jeg en beslutning. En beslutning der måske er det dummeste jeg nogensinde har gjort, men det er det livet er til for, ikke?

Men altså, jeg besluttede at idag var dagen jeg sagde farvel til Marcus og ikke mindst Martinus. Jeg tror deres far har ret, måske skulle vi holde lidt afstand til hinanden?

Når man hører det så mange gange, begynder man ligeså stille at blive overbevist om at det er rigtigt.

-

Jeg skubber seddelen jeg har skrevet ind under døren på Marcus og Martinus værelse. Lad os bare sige at det her ikke var hvad jeg forventede.

Først troede jeg, jeg var forelsket i Martinus, men det var nok bare ikke noget. Kærlighed er forvirrende.

Jeg tror mere det var fordi jeg skulle finde ud af hvad jeg ville. Og det er at komme hjem. Hjem til mine venner, men som sagt er jeg også ved at sige farvel til to venner??

Eller ikke et farvel, et vi ses??

-

Taxaen sætter mig af ude ved lufthavnen og jeg smiler venligt til ham.
Jeg giver ham hans penge og begynder at gå mod den gigantiske lufthavn. Jeg ved ikke rigtigt om de vil reagere på samme måde som mig, men jeg håber det lidt. En lille del af mig håber at når opdager jeg er taget hjem, at de vil mærke skyldfølelse.

Jeg går igennem kontrollen, og sidder og venter ved et bord med min dejlig varme kakao. Mmmh.

Min mobil lyser pludselig op. Jeg tager den op i hånden og ser det er en besked fra Natalie

Svesken:
Er du sikker på at de vil tage det pænt?? Jeg mener du havde jo virkelig et tæt bånd med dem!?

Maddy-musen:
Jeg er ikke sikker på noget ligenu Natty, men jeg tror det hele blev lidt for meget til sidst. De virkede bare ikke som om de gad mig?

Jeg ryster på hovedet og ligger telefonen i lommen.

Med tankerne kørende tilbage på drengene, kigger jeg rundt i lokalet. De mange trapper. Bagerne, og alle de mange passagerer der venter på at vende hjem, eller drage væk.

-

Jeg sætter mig på min valgte plads som er ved vinduet. jeg sætter et par hovedtelefoner i ørerne og nynner med på sangen der spiller 'In The middle' med Zedd, Maren Morris og Grey. Kongesang!

Med næsten lukkede øjne hører jeg et *pling* Jeg åbner langsomt øjnene og opdager vi liger er lettet. Jeg logger ind på min telefon og er ser med det samme 3 beskeder fra Martinus og to fra Marcus. Jeg åbner først de to fra Marcus.

Marcus Gunnarsen:
Jeg ved godt vi var nogle idioter og jeg forstår godt dit valg.
Men svar mig på EN ting?!

Jeg kigger ned på beskeden og scroller lidt ned

Marcus Gunnarsen:
Hvordan vil du forklare det til ham?

Jeg ryster på hovedet og lader være med at svare, fordi ærlig talt så ved jeg ikke hvordan jeg skal forklare mig til Martinus da jeg ikke ved hvordan han vil tage det.
Jeg scroller ned til Martinus beskeder

Martinus Gunnarsen:
Jeg kan ikke fatte det, ikke at du rejste, men at jeg har været sådan en stor idiot!
Hvordan kunne jeg bare være sådan, jeg forstår det ikke! Jeg er såååå ked
Af det! Maddy!?

Vil du ikke please svare!??

Maddy?? Er du der!?

Her sidder jeg så med tårer i øjnene på et fly ,på vej hjem til Trondheim..

HUNDREDE MILION MILLIARD TUSIND GANGE UNDSKYLD!!!!

Jeg er så ked af, at jeg ikke har opdateret i såååå lang tid! Jeg ved ikke hvad der er sket. Jeg har ligesom sådan haft en skriveblokade hvor jeg bare ikke har kunne få mig slev til at skrive. Og jeg undskylder så megeeeet!! KAN I TILGIVE MIG?!!??🙏🏻🙏🏻