girls can do everything

16 {}Statistikmødet

Statstikmøder er de værste, ud over at der er kager, selvfølgelig. Jeg håber det er brownies den her gang. Det bad jeg nemlig om sidste gang. 

Vi sidder nu i en bus på vej hen til et eller andet klubhus, hvor vi skal snakke. Og senere kommer der et andet hold som vi skal 'lære' bedre at kende. Det bliver da skønt. Trænerne har modtaget en e-mail fra det norske idrætssamfund, hvor de beskriver situationen omkring fodbold. At mange føler sig stressede over det og alt muligt crap. Så nu vil de ryste os alle os dovne teenagere sammen. Voksne og deres voksen pis. 

DRÆB MIG!! Der er ingen kager! Altså jeg kan jo ligeså godt tage hjem.
Jo, jeg elsker fodbold, men de her statistikmøder har intet at gøre med fodbold, ihvertfald ikke vores, kun om ens fødder og forskellige produkter. Så det er røv sygt. Og så er de skide kønsdiskriminerende. 

*Snooooooork* 

Der er nu gået to timer. Og jeg er seriøst ved at skyde mig selv. Nærmere bombe. 

Endelig. Frihed. Vi har fået en tyve minutters pause. Jeg rejser mig og tager en fodbold, da der er to mål ude foran. Træneren sidder indenfor, han ser ingenting og min mor er her heller ikke. Super, vi spiller fodbold. 

Jeg er så endt på hold med Kalle, Daniel, Jonas, William og Noah. Så det er fint.

Mit hold spiller fair, men det kan man ikke sige om Malte, Lasse, Frederik, Rasmus, Jacobs hold. De spiller så aggressivt, det er ikke til at forstå. Man kan næsten se kampgejsten i deres øjne spy ild. Sådan har jeg aldrig set dem før. De er måske blevet bims af mødet også. 

Pausen er slut, kill me.

Endnu to timer er gået og nu er mødet slut!
Men nu skal vi så møde et andet hold for at 'lære' hinanden at kende. Træneren smiler selvtilfredst. Han føler sig så voksen lige nu. Han er mere barn end jeg er. 
Der kommer en bus kørende. Og tro mig, jeg syntes, lige så en der lignede Martinus. Da de kommer tættere ser jeg, at det er Martinus. Jeg havde over hovedet ikke skænket det en tanke, at det kunne være det hold. Men det giver jo selvfølgelig mening. Træner Will snakker mega godt sammen med deres træner. 

Jeg magter det ikke, ihvertfald ikke den idiot til Martinus. Jeg gider ikke hans ævl og kævl igen.

De stiger ud af bussen, men jeg er gået over for at spille på banen. En dreng kommer over. Marcus! Han strækker armene ud for, at jeg skal give ham et kram. Jeg holder af den dreng, han er min bedste ven fra en anden by, woaw, stort kompliment. Det er to dage siden vi sidst så hinanden. Altså det er jo totalt lang tid siden. Jeg krammer ham selvfølgelig.

Mig og Marcus har nu spillet i tyve minutter og jeg fører. Så det er jo godt. Martinus sidder ovre på en bænk sammen med nogle andre drenge og peger. Jeg har det seriøst varmt. Jeg har et par sorte Nike tights. Og en grå sweater udenover en hvid croptop, men man kan ikke se toppen.
Jeg tager en Hvid kasket på for at holde håret væk fra ansigtet. Jeg mærker lige pludselig, at der er nogle, der løfter mig. Faktisk nærmest smider mig over skulderen. Jeg kigger rundt, men kan ikke se hvem det er.
Men jeg ved, hvem det er. Jeg kan dufte det. Jeg hører Marcus råbe "Martinus" Jeg gisper efter vejret. 
Jeg banker på Martinus' ryg, mens han løber rundt som en kylling. 

"Sæt mig ned!" Siger jeg for 117 gang "Som du vil" siger hans og kaster mig væk. Og i et kort øjeblik tror jeg rent faktisk, der er nogle, som vil gribe mig ligesom i film og serier, men nej virkeligheden slår hårdt. Ligesom jorden. 
Jeg lander på jorden med et ordentligt dunk. Jeg kæmper mod tårerne. Og jeg vinder. Jeg ryster på hovedet, og rejser mig op. Jesus kristus, jeg kunne myrde den dreng. Han tror han er så selvfed. Guess what, det er han ikke. 

Jeg sidder ved siden af Kalle og Marcus,
Daniel, William og Jonas sidder overfor mig og Kalle og Marcus.
Jacob, Malte, Noah, Frederik og Rasmus sidder ved et andet bord samt nogle få drenge fra Mosjøen/ Trofors. De er bare nogle fuckboys, og nogle fra mit eget hold!

Jeg er knust, sønderknust, men så igen, jeg giver ikke en fuck, for røvhuller  "Ro allesammen" råber træner Will, Det er nu. Mig og træner Will har aftalt en lille hemmelighed. 

"Kan vi så få ro!" Råber den anden træner, som hedder Klaus. Nu ved i det. Jeg tripper lidt i stolen, men efter mange blikke fra Marcus holder jeg op, men smiler istedet. Det kan han ikke forhindre "Godt" siger Will "Vi er endelig samlet, og når det jo er første gang skal vi da lige have en anderledes omgang, end vi plejer" siger han og smiler ned til mig.
"Johnson" siger han, jeg springer næsten op "Vi skal selvfølgelig lave et lille skørt World cup" folk jubler "Men før det skal vi træne og det har vi Johnson til" siger Will

"Nemlig, i bliver delt op i hold, Hvor i skal træne og lære hinanden at kende. Je-" mere når jeg ikke før en irriterende stemme afbryder mig "Vi gider sgu da ikke undervises af en lille dukke pige" siger Martinus. Klaus skriver noget ned og kigger på Martinus "Johnson har frivilligt stilt sig herop, så medmindre du vil løbe baner, mens hun kigger på. Så lukker du kæften." Siger Will. Han er godt rød i hovedet "Og hun slår kraftedme hårdt, så hende skal man ikke komme på tværs af hende" Siger Kalle fra bænken, 

De skal ikke tro, at jeg er nem.