girls can do everything

36{} Blondinen

I har set Mean girls igårs? Selvfølgelig! I begge film bliver dem der vil stoppe The mean girls selv til en lillebitte mean girl. Ved i hvad? Sådan føler jeg mig. Som en lille bitte means girls.

På mange punkter er det en dårlig ting. Og lige idag er det en rigtig skidt ting. For Martinus har gået hele dagen og sendt mig 'åhh' så kede af det blikke. Selvom han ikke er en fucking skid bedre selv.

Jeg føler mig som en usling, men det skal han ikke vide. Han skal ikke have lov til at se at hans familie har såret mig. Det er jeg for stærk til.

-
Spejlet foran mig afspejler overhovedet ikke den sande jeg. Den afspejler kun mit ydre. Mit egoistiske ydre. Jeg sukker putter vand i ansigtet og sætter mit hår "Okay Madison, det er bare et interview. Hvor ingen overhovedet skænker dig et blik. Det skal da nok gå." Siger jeg opmuntrende til mig selv. Det virker ikke. Sådan noget pis.

Med mine sko bundet. Min gule hoodie på og mine sorte hullede jeans. Er jeg vist klar til at blive overset, men pas på Gunnarsen, jeg er on fire. Muhahaha.

Just kidding. .....nope.....

Den sorte bil der holder udenfor hotellet er omringet af skrigende teenage tøser. Jeg fik af vide af en utrolig sød sikkerhedsvagt. Jep de findes. At hvis nogle spurgte om et billede med mig havde jeg et kvarter før drengene kom ud.

Så her står jeg omringet af skrigende teenage tøser der spørger om billeder.

"ER DU KÆRESTE MED Marcus?!!" og "ELLER Martinus?!!" Eller "HEROVRE" der kunne også komme en som "HAN ER MIN" Jeg maste mig igennem mængden på vej hen til bilen. Jeg kunne se drengene komme også, så jeg gik videre. Uden og se mig tilbage.De skrigende teenage piger skreg og hoppede, jeg smilte og gik hen mod bilen.

Jeg allerede haft en tanke om at hvis de pissede mig af én gang mere, sad jeg på flyet tilbage til Trondheim. Og så kunne de stå og have dårlig samvittighed. For jeg prøvede alt. A.L.T for at få dem til at snakke til mig. Ligge mærke til mig, men gjorde de det? Nope. Så nu er spillet vendt.

-

Det blonde hår der svinger frem og tilbage, er trættende. Og hvis du gættede på intervieweren gættede du da rigtigt. Jesus Christ hun er trættende. Sidder hele tiden og fniser og piller ved sit blonde hår. Fucking blondiner.

(Ingen hate til alle de blondiner ude i verden! Love blondies!)

Jeg sidder i skyggen som jeg plejer. Åhhh plejer. Det var et skønt ord lige til Gunnarsen blev nogle hønseskidende skiderrikker.

Der er pause. Endelig. Jeg rejser mig og går ud for at få noget luft. Jeg er nået ned af gangen da jeg hører løbende skridt bag mig "MADISON!" hører jeg Martinus råbe, men jeg går videre. Videre som om intet er hændt "MADISON VENT!" Jeg stopper ikke. Han skal vide hvordan der føltes. Jeg kan høre skridtene komme tættere på "MADISON HØR PÅ MIG" skridtene stopper og han er holdt op med at løbe "Du skulle bare høre" kan jeg lige nå at høre ham sige.

Men der ved jeg. At han er knækket.

Hjemme fra skiferie uden brækkede ben. Thumps up til mig!!!

Hvad lavede du i påske??