One More Second

"Kan du lære mig det?" - Kap. 5

Piinligt! Han smilede til mig. Jeg smilede igen og gik hen og åbnede min altan dør. Jeg gik ud på terrassen og Martinus åbnede hans vindue. "Hejsa.. Angel, var det ikke det du hed? Jo det var!" smilede Martinus. Bag Martinus kom Marcus frem. "Hejsa!" sagde jeg glad. "Det er da blevet virkeligt flot! Altså både huset og dit værelse!" sagde Marcus høfligt. Jeg lo og takkede ham. Marcus kravlede ud af Martinus vindue og hen på min altan. "Jamen goddag," lo jeg. "Heej!" sagde Marcus. Martinus kravlede også ud af vinduet. Jeg kunnet ikke lade hver med at grine. "Må vi kigge ind?" spurgte Marcus. "Ja Self!" smilede jeg. "Skal vi hjælpe?" Martinus pegede på hylden. "Ej, vil i det?", "selfølgelig!" smilede han.
Da vi havde fået hængt hylden op satte jeg aloeveraplanten og nogle billeder på den. Jeg lagde mærke til at min skuffe med undertøj stod åben, jeg rødmede og lukkede den lydløst med min fod. Martinus smilede. Piiinligt.. "Jeg er sulten! Skal vi bestille en pizza?" sagde Marcus og grinede. "Ja," svarede mig og Martinus i kor.
På vej mod pizzeriaet gik Marcus med sin telefon. "Marcus pas på!" skreg jeg. Doong! Han gik direkte ind i en lygtepæl og mig og Martinus var flade af grin. Jeg lå og rullede rundt på fortovet. Det fik Marcus til også at grine. Han tog sig til panden, "av.." lo han. Martinus hjalp mig op og jeg børstede alt det beskidte af mine bukser. Pizzeriaet så hyggeligt ud, der var lyskæder om bordene. "Charmerende," mumlede jeg ret så utydeligt, for drengene lagde heldigvis ikke mærke til det.
"Jeg skal nok betale!" var Martinus hurtig til at sige, "meen.. Marcus kan jeg låne nogle penge af dig?". Vi grinede alle tre meget højlydt.
Efter vi havde spist pizza tog vi hjem til mig. Vi gik ligeså stille "BØH!" råbte Marcus og tog mig på skuldrene. Jeg spjættede og bed mig i læben. "Av.." fniste jeg. Jeg havde regnet med at du også vil grine med de stod bare med åben mund og kiggede på mig. "Ej.. Undskyld!" sagde Marcus bekymret. Jeg kunnet smage at jeg havde bidt hul. Jeg tog min telefon op af lommen og gik ind på kamera og kiggede. DET BLØDTE HELT VILDT! Da jeg ikke vidste hvor meget det blødte gjorde det ikke ondt. Men nu hvor jeg havde set hvor meget det blødte gjorde det vildt ondt! Tårne begyndte at presse på. "Av.." sagde jeg forsigtigt. Jeg ville ikke græde, men jeg var så tæt på. Marcus krammede mig også var jeg nogenlunde frisk igen. Jeg begyndte at grine også gik turen ellers bare hjemad.

"Nå, jeg skal nok hjem nu," sagde jeg, efter at jeg havde været over hos dem i omkring en time snart. Marcus nikkede forstående og så krammede vi alle farvel. Vi var færdige med at få indrettet huset og imorgen skulle jeg starte i skole. Jeg var faktisk ret spændt. Da jeg kom ind var min far igang med maden, vi skulle have omelet. Nam. Jeg tog to tallerkner op fra en skuffe, to sæt bestik og to glas. "Kan du lige sætte en bordskåner også?" spurgte min far. "Ja selfølgelig!" smilede jeg og satte en bordskåner på bordet som jeg havde lavet i tredje klasse. Om 6 uger er der sommerferie og i Norge går niende klasserne ud af skolen 4 uger inden sommerferien. Det ville sige at jeg skulle kaste med karameller på den nye skole om to uger. Hehe, ja jeg går i niende. Jeg gik op på mit værelse igen. Min telefon lyste op. Marcus havde snappet mig. Det var et billede af Martinus der koncentrede sig om nogle lektier og teksten 'Skal vi følges i skole imorgen? <3'. Jeg svarede med et billede af mine fødder og teksten 'Ja da! <33 (:'. Marcus var virkelig flink! "Søde vi skal spise!" råbte min far nede fra køkkenet. "Kommer!" svarede jeg. Jeg løb ned af trappen og tog noget mælk fra kæleskabet og satte mig overfor min far. "Jeg skal følges med Marcus og Martinus i skole imorgen," sagde jeg stolt. "Det var da godt at du allerede har fået dig nogle venner!" smilede min far. Jeg smilede tilbage og hældte noget mælk i mit glas. "Faar?" sagde jeg. "Jaer min sveske-gris?" svarede min far. "Ikke kald mig det! Nå, men.. Hvor er mit GymPlay-Kit henne?" sagde jeg sukkersødt. "Det satte jeg ud i garagen. Hvorfor?" smilede han. "Jeg ville bare øve lidt gymnastik i haven bagefter. Der er så godt vejr idag," sagde jeg.