One More Second

Kap. 40 // Tårer og våde øjne

Mig og Marcus havde været kærester i lidt over en uge nu, og vi følte at det var tid til at fansene skulle få det at vide!

"Er du klar?" spurgte Marcus. Jeg var stadig syg, men det var ved at gå over. Jeg nikkede spændt og hostede. Og.. Del! (Billede oppe).Han slukkede hans mobil og kiggede på mig. Så grinede vi begge to og Martinus kom hen til os, "hvad sker der? Hvorfor er i så glade? Skal i have en baby eller sådan noget?" spurgte han. Marcus rystede på hovedet, "tjek insta!".

Det var to dage siden vi postede billedet på insta, og der er kommet ekstremt meget hate! Jeg har faktisk bare ignoreret det.. De er jo bare jaloux! Jeg trådte ud af sengen og kom i tanke om noget forfærdeligt. Onsdag.. Min HADE dag af dem alle. Sådan virkeligt!! De er bare forfærdelige.. Ikke kun fagene, men onsdage er dissideret bare forfærdelige! Eksempel er jeg blevet rask idag.. Forfærdeligt! Jeg fandt hurtigt noget simpelt tøj og tog det på.

(Angels outfit)

Mit hår lod jeg bare hænge løst andet orkede jeg ikke. Så gik jeg ned og så min far stå og lave pandekager! Mmmh! "Hvorfor?" grinede jeg. "Fordi søde.. Vi skal flytte!" sukkede han. Jeg tabte kæben. "Far! Jeg vil ikke flytte.. Hvor skal vi flytte hen?!" spurgte jeg og var tæt på at græde. "Vi skal flytte til Bergen, jeg er ked af det! Men vi bliver nød til det.." sukkede han. "Hvorfor er vi nød til det?!" græd jeg. "Pga. mit arbejde!" sagde han. Hov.. Endnu et bevis på at onsdage var forfærdelige! Meget forfærdelige.. "Men far, jeg vil ikke flytte til Bergen! Jeg vil ikke flytte væk fra Marcus og Martinus!" græd jeg. "Søde skat.. Jeg er virkelig ked af det, sådan.. Virkelig! Men sådan er det. Vi køre på søndag, og idag er sidste dag du kommer i skole, vi skal pakke torsdag og fredag. Jeg tager heller ikke på arbejde idag," sagde han. "Det er ikke fair!" sagde jeg surt og tog EN, EN sølle pandekage. Normalt ville jeg tage en milliard. Med den ENE pandekage gik jeg op på mit værelse. Mit gardin var heldigvis trukket for!

Da jeg havde spist pandekagen, børstet tænder og fået tørret mine øjne lagde jeg meget lidt makeup på. Og når jeg siger meget lidt mener jeg en vandfast mascara, noget concealer til at dække mig urenheder og noget læbepomade. Hvis jeg havde taget det normale på, ville jeg alligevel se grim ud. U know.. Jeg ville GRÆDEEEE! Jeg rejste mig og redte mit hår en extra gang. Jeg tog alle mine skole bøger jeg havde her hjemme, altså dem man ikke måtte beholde, og puttede dem ned i min day taske. Jeg tog for en sikkerheds skyld min mac med og gik nedenunder, med tasken overskulderen og min telefon i baglommen. 

"Jeg skal nok køre dig," smilede min far og jeg nikkede. Jeg tog sko og jakke på og hoppede ud i bilen.  Køretuen op til skolen var helt stille.

"Farvel," sagde min far og krammede mig. Jeg krammede igen og gik hen imod skolen. Jeg havde sådan nogle goder minder her på denne skole.. Så gode minder her i Trofors!

Jeg trådte ind i klasselokalet og blev mødt af nogle blikke. Fra drenge. Jeg vidste godt hvorfor! Alle i min klasse følger nok Marcus og Martinus på insta. Emilia kom smilede hen til mig. Mine øjne blev fyldt med vand. "Hva' så, søde?" spurgte hun omsorgsfuldt. "I- Ikke noget.." sagde jeg  koldt. Min far havde skrevet til min klasselære aka Aage at jeg skulle flytte. 

"Angel.. Skal jeg sige det eller vil du?" spurgte Aage seriøst. Timen var lige starten. "Det vil jeg godt selv," sagde jeg og snøftede. Derefter gik jeg op til tavlen. Jeg kiggede ud over klassen og stoppede ved Marcus. Vores blikke mødes og han kiggede nervøst på mig. "Jeg.. Jeg skal flytte,"- sagde jeg og tog en dyb indånding for ikke at græde, -"jeg skal flytte til Bergen". Jeg kiggede stadig på Marcus. Han så såret ud. Derefter kiggede jeg hen til Emilia. Hun sad og ræd, det fik også mig til at græde. Yup.. Her stod jeg, og græd foran hele klassen. Sjovt nok på en onsdag! "Og.. Jeg flytter på sødag, imorgen og overmorgen kommer jeg ikke i skole. Dette er min sidste dag," græd jeg. Aage kom hen ved siden af mig. "Nogen spørgsmål?" spurgte han. Kasper rakte hurtigt hånden op. Aage nikkede til ham. "Hvordan kunne du gøre det imod Marcus?" grinede han. Jeg rystede på hovedet og gik  ud af klassen. Jeg sad bare op af væggen og grad. Det her var sørgeligt! Marcus kom ud til mig efter noget tid. Jeg rejste mig op og kastede mig ind i hans arme. Han kyssede mig på kinden og jeg smilede stille til ham. "Angel.. Det var ikke sådan jeg havde forestillet mig vores forhold være!", "Marcus.. Tro mig, det havde jeg heller ikke! Det er pga. min fars nye arbejde!" græd jeg. Jeg trak mig fra ham og kiggede på ham. Hans øjne var våde. Jeg stillede mig på tær og kyssede ham på munden. Vi trak os efter 5 sekunder eller noget. "Marcus.. Jeg vil savne at have dig i mit selvskab. Jeg vil savne at kunne kigge på dig igennem dit vindue! Jeg vil savne DIG!" græd jeg. Han krammede mig igen. "Angel Gunnarsen..  Ikke forlad mig!" sagde han ind i mit hår. "Det vil jeg heller ikke!" græd jeg.. Og resten af skoledagen forløb med gråd og våde øjne.

Så var det nu.. Søndag. Flyttebilen var klar, og det samme var vores bil. Marcus kom løbende ud af hans hus med Martinus lige i hælene. Han løb hen og krammede mig. Jeg krammede igen og inviteret Martinus med ind i krammet. Sådan stod vi. Længe. Meget længe. VIRKELIG LÆNGE! Mig og Marcus havde aftalt at blive sammen og prøve at have et langdistanceforhold. "Kom så Angel.. Vi skal afsted nu," sagde min far. "Jaer.. Bare et sekund mere!".

WOAW! Så er min historie slut.. Undskyld men jeg er sku gået lidt død i den. Jeg kommer desværre heller ikke til at lave en to'er sådan som det ser ud lige nu.  ~One More Second~ var en fornøjelse at skrive! Men nu kan jeg ikke finde på mere! Tusind tak til jer der læste med og specielt tak til JRBell! Jeg elsker jer! Og tusind tak for 0,6k reads og over 0,1k votes! Det betyder virkelig meget! HEJ HEJ SKØNNE MENNESKER!! <33