One More Second

Den nye skole - Kap. 6

Jeg tog mig til panden. Jae.. Lad os sige at min far ikke lige frem var slank. Emma stod bare og var ved at dø af grin, så Martinus blev nød til at hoppe over i vores have og hviske til hende at hun skulle tie stille. Pludselig blev der en akavet stilhed. "Nå? Hejsa, Angel må jeg se en araber baglændshelskrue?" sagde min far som om at der ikke var noget i vejen. "Faar! Hvor er du altså pinlig! Kan du ikke slikke sol i forhaven?" sagde jeg irriteret. "Søde.. Jeg vil ikke have dig til at fremstå dum men huset skygger altså, så der er ikke noget sol omme i forhaven," sagde han som om at det var sjovt. Det syntes du andre vist at det var, for de stod og skrald grinede, men det gjorde mig virkelig irriteret. Jeg gik med faste skridt om i forhaven og ind af hoveddøren. Jeg gik op på mit værelse og satte mig i min seng med min computer og så netflix. Efter 5 minutter kom Marcus ind på mit værelse. "Hvem har sagt at du må komme ind?" sagde jeg irriteret. "Din far," sagde Marcus. "Og jeg siger at du skal gå!" svarede jeg ham så meget hårdt. "Angel.. Helt seriøst, det var jo bare en sjov joke," sagde Marcus helt afslappet. "Det var det jo netop ikke! Han gjorde mig vildt meget til grin!" sagde jeg og snøftet. Jeg syntes faktisk at det var vildt irriterende at han havde fået mig til at fremstå dum, det var jeg jo netop ikke! "Hvorfor er du så sur på mig?" spurgte Marcus. "Du grinede af det!!" svarede jeg. "Nå okay, så nu vil du ikke snakke med mig mere fordi at jeg grinede?" sagde Marcus overrasket? Jeg var stille, jeg ville ikke svare ham da jeg vidste at uanset hvad havde han ret. Han satte sig på min seng. "Drop det nu," sagde Marcus. Jeg pillede ved mig negl. Martinus kom ind på mit værelse. "Er du også sur på os imorgen?" sagde Martinus. Jeg nikkede bestemt. "Så vil du nok ikke følges med og i skole, vel?" sagde Martinus. "Ellers kan jeg jo ikke finde vej?" sagde jeg irriteret. "Så bliver ud jo nød til at tilgive os!" sagde Martinus og slog ud med armene. "Ehm.." sagde jeg meget akavet. "Du vil gerne følges med os vil du ikke?" sagde Marcus. Han havde jo ret. Jeg nikkede stille. "Godt! For vi vil også gerne følges med dig," smilede Marcus. Jeg rødmede og skjulte mit ansigt i dynen. "Haha, hvor er du kær," sagde Martinus. "Nu må i altså godt gå hjem," sagde jeg og smilede, "klokken er halv ni og det er søndag!". De nikkede begge, sagde farvel også gik de hjem. Jeg åbnede min altan dør sådan at jeg kunne få lidt luft, også lidt fordi at så kunne Martinus se at jeg ikke sov. Hehe.. Jeg startede "How i met your mother" og så en episode.

Da episoden var slut gik jeg ud på badeværelset og børstet tænder. Jeg satte min telefon til opladning og gik i seng, jeg faldt ret hurtigt i søvn selvom at klokken kun var 21.15.

Jeg havde glemt at lukke altandøren, så jeg vågnede pludselig ved at Martinus var kommet ind på mit værelse. "Hvord-" Martinus afbrød mig, "altandøren var åben, jeg vil bare lige minde dig om at lukke den," lo han. Han smuttede igen og jeg lukkede igen efter ham.

Jeg vågnede klokken 6.00 pga. min dumme alarm, men jeg var faktisk ret frisk. Jeg skulle starte på den nye skole idag! Jeg tog min telefon og snappede til Marcus. Et billede af mit morgenhår og teksten 'Hvornår går vi? <33'. Han svarede ikke, så han var nok ikke vågen endnu. Jeg tog noget tøj på.

(Angels tøj)