Angel er 14 år og HELT besat at M&M!!
Angel bliver overrasket af Martinus og derefter plager hun hende far om at flytte til Norge! Hvad mon han vil svare? Og hvad vil der ske mellem hende, Marcus og Martinus?
Højeste rank i fanfiktion #7
(Starten sangen når jeg skriver i skal starte den!)
Jeg havde bare siddet nede i stuen hos de voksne og Emma. Det var lidt kedeligt, men jeg havde jo min telf! Jeg snappede med Nico, Thilde og Emilia. Mig og Emilia var blevet bedste venner og mig og Thilde var ved at miste kontakten. Jeg følte også at hun udnyttede mig. Feks da hun havde skrevet til Marcus og Martinus i dm at hun kendte mig. Jeg ved ikke hvorfor jeg føler det sådan, men.. Ja.
Jeg rejste mig fra stolen og skulle til at gå ud i bryggerset for at kunne komme hjem og væk fra samme hus som Marcus (Fucking) Gunnarsen. Idet jeg rejste mig kom Emma hen til mig. "Vil du med ud at hoppe på trampolin? Jeg er blevet mega god til det der flik-flak!" smilede Emma. Hun var så kær, jeg kunne ikke nænne at sige nej.
Emma prøvede at lære at lave baglænder. Jeg hjalp ikke rigtig, men det gik heller ikke så godt. Jeg stod bare ved siden af og hun lavede en flik, men fjernede hænderne lige inden hun skulle sætte dem i. Hver gang slog hun enten hovedet ved i, landede på knæene eller begge dele!
Mig og Emma var færdige med at hoppe på trampolin og jeg stod ude i bryggerset og var på vej ud af døren. Martinus kom løbende ned af trapperne og hen til mig. "Angel, vent!" sagde han og stoppede op lige foran mig. Jeg kiggede på ham med det der fortæl-blik. "Hvad sker der lige her?!" sagde Martinus irriteret og viste en telefon frem der ikke var hans egen, det var sikkert Marcus'. Der var et billede. Det var et billede af mig og en dreng, en dreng jeg havde arbejdet med. Det var dengang jeg var model. Snart et halvandet år siden. "Det er fra et halvanden år siden. Et model billede. Hvorfor?" sagde jeg. Mig og ham drengen. Kasper, drengen hed Kasper. Vi havde et tæt forhold. Men, jeg sagde op da jeg syntes at det var et stort pres at være model. Vi mistede ligesom kontakten. Men den del af historien lod jeg ligge. Det var lidt privat. Martinus løb uden at sige et ord til mig og jeg gik ud af døren og hjem.
Marcus' pov.
Martinus kom i høj fart ind på mit værelse. "Det er bare et model billede, fra et halvandet år siden blev det taget, så calm down!" grinede han og smed sig i min seng. "Wait.. Hvad?! Shit jeg har dummet mig!" sagde jeg irriteret.
Jeg trak min telefon op af min lomme og skrev til Angel. Eller prøvede.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg smed mig opgivede i min seng. "Hun har blokeret mig.." sukkede jeg. "Rip.." sagde Martinus, lo og gik ud af mit værelse. Jeg rullede øjne af ham.
Angels pov
(Start sangen)
Jeg sad i min seng. Ene og alene. Mit gardin var rullet for. Jeg var nysgerrig for at se om Marcus sad på hans værelse. Jeg stak hovedet frem i gardinet. Han gardin var også trukket for. Jeg trak mit gardin fra og åbnede altandøren. Den lune sensommer luft ramte mig. Jeg trak vejret stille, roligt og langsomt. Det var en fantastisk følelse! Jeg tog den første bog i min "bogkurv" uden at kigge efter hvilken en det var. Jeg hapsede en pude fra min seng og lagde den på jorden ude på min altan. Jeg satte mig på puden med ryggen op af væggen. Jeg kiggede på bogen. Det var sommeren jeg mødte dig skrevet af Jojo Moyes. Woaw.. Jeg havde læst den bog alt for mange, men en extra gang skadet jo ikke. Det sagde jeg altid!
Jeg havde svært ved at komme igang, jeg tænkte kun på Marcus. Den store idiot. Jeg kiggede stille ud i luften og tænkte på hvordan jeg faktisk lige havde mistet ham.
Tårene gled ned af mine kinder en efter en. Der var nogle enkelte der landede på min overlæbe. Jeg snøftede og slikkede dem væk. De smagte af salt. Jeg rullede mig sammen i en lille kugle. Det var også det jeg var. En lille ligegyldig kugle i denne gigantiske store verden. Jeg hørte en underlig lyd, men jeg valgte at ignorere den.
(Sluk sangen)
Marcus' pov.
Jeg sad i mit lumre værelse. Det var faktisk lidt ulækkert. Der lugtede lidt for meget af min parfume og sved. Jeg rullede mit gardin fra og åbnede vinduet. Det havde ikke været åbent længe så det sagde en lidt klistret og underlig lyd da jeg åbnede det. Det første jeg så og hørte var Angel der lå rullet sammen i en lille kugle og græd med en bog ved siden af sig.
Jeg havde virkelig meget lyst til at hoppe ud af mit vindue og hen på hendes altan, men jeg vidste hvor meget hun hadede mig. Jeg lukkede vinduet igen og gik ind på Martinus værelse. "Tinus.. Gå over til Angel. Hun ligger ude på hendes altan og græder," sagde jeg alvorlig. Martinus fik et alvorligt blik og rejste sig. Han gik ind på mit værelse og jeg kunne høre den underlige og klistret lyd at vinduet der blev åbnet. Jeg gad ikke at lytte efter så jeg gik ind på Emmas værelse.
Hun legede med barbie. Jeg satte mig på gulvet ved siden af hende og kiggede rundt. Det var et lidt underligt syn. Der lå en barbie krop og et barbie hovedet lidt væk fra hindanden også lå der to barbier oven på hindanden med de der strakte og stive arme op i hindandens armhuler. "Hvad har dine barbier nu lavede?" grinede jeg. "De var oppe at sloges. Der var et dødsfald," sagde Emma sukkende og pegede hen på barbie kroppen og bagefter hen på dens hovede.
Min far kom ind på Emmas værelse, "nå der var du! Jeg skal lige snakke med dig," smilede han. "Okay, jeg henter Martinus," sagde jeg og rejse mig. "Neej, faktisk vil jeg kun snakke med dig," smilede han. Det plejede altid at være os begge han vil snakke med. Jeg kunne nervøst på ham og fulgte med ham ned i stuen.
Min mor sad der også, Petter (Angels far) sad ude i en lænestol i køkkenet og sov. "Hvad sker der her?!" sagde jeg nervøst. "Hvorfor hilste dig og Angel ikke på hindanden?" spurgte min mor spydigt. "Vi er bare ikke så gode venner her for tiden," sagde jeg og fik en klump i halsen. "Hvad mener du med ikke så gode venner?" spurgte min far endnu mere spydigt. "Jae.. Faktisk ved jeg slet ikke om vi er venner mere," sagde jeg og bed mig i læben for at holde mine tårer tilbage. "Nuurh, søde skat da," sagde min mor og rejste sig fra sofaen, hun gik hen og krammede mig. Jeg krammede hende tilbage. Det var rart...
Martinus pov.
Mig og Angel havde snakket længe nu, hun var stoppet med at græde. Jeg krammede hende.
Efter lidt tid trak vi os fra krammet. Vi kiggede bare ind i hindandens øjne. Ja.. Jeg lænede mig mod hende, og hun lænede sig mod mig. Vores læber mødtes. Ikke så længe vel, bare omkring fem sekunder.
"Ehm.. Ja, jeg må vist heller til at komme hjem," sagde jeg akavet og kløede mig i nakken. Angel nikkede, "men det her bliver imellem os to ikke?". Jeg nikkede og hoppede ind på Marcus værelse.
Uhh.. Tinus og Angel kyssede, men Tinus vidste jo godt at Mac kan lide hende?! Hvad tror i der sker nu? ;o
