Angel er 14 år og HELT besat at M&M!!
Angel bliver overrasket af Martinus og derefter plager hun hende far om at flytte til Norge! Hvad mon han vil svare? Og hvad vil der ske mellem hende, Marcus og Martinus?
Højeste rank i fanfiktion #7
"Jamen dog.. Du er jo helt svedig? Jeg skriver til dine lærer at du ikke kommer i skole idag!" sagde min far bekymret. Jeg var lige vågnet. Jeg kunne mærke at min madres og dyne/pude betrækket var helt fugtigt af sved. Jeg ved ikke hvorfor jeg havde det sådan her, og hvordan jeg pludselig bare sådan kunne blive syg. Min far kig ud af mit værelse og kom op igen to minutter efter med et termometer. "Jamen dog.. 39,5 grader,"- mumlede han, -"du bliver hjemme!". Jeg nikkede stille. "Jeg kan desværre ikke være hjemme ved dig idag, da det er min første dag på jobbet, men Martinus er også syg; så Gerd-Anne har lovet at passe dig". Jeg nikkede igen. Min far forlod værelset og jeg skiftede til noget behagligt tøj, satte mit hår op og pakkede en lille taske med min computer, dyne og pude og sådan noget.
(Angels outfit)
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
"Jeg smutter nu, kan du hygge dig? Du behøves ikke at spise morgenmad, det sørger Gerd-Anne for," smilede min far. Jeg nikkede. Samme tid med at han Tog sko på hoppede jeg i nogle klip klapper, og vi gik på samme tid ud af døren. "Held og lykke," sagde jeg og krammede ham. "Tak!" svarede han tilbage. Jeg løb med min taske over skulderen hen til "Gunnarsen-huset". Der var ret koldt udenfor, så jeg ville bare gerne ind. Jeg bankede hårdt på og Gerd-Anne var hurtig til at åbne døren. "Der var du, kom indenfor sådan at du ikke bliver mere syg,"- smilede hun, -"Marcus og Martinus er inde i stuen". Marcus, er han også syg?! Jeg gik ned i stuen og blev mødt med to store smil (er det sådan man skriver det? xD). Jeg smilte stille igen. "Du har det da ihvertfald ikke godt," sagde Marcus bekymret. Jeg rystede på hovedet og satte mig ned i sofaen. Jeg åbnede min taske og fandt mine dyne og pude frem. "Godnat," mumlede jeg sarkastisk og lagde min til rette i sofaen med hovedet på min pude og dynen viklet godt rundt om mig. "Kom Marcus, vi køre nu," smilede Gerd-Anne og Marcus rejste sig. "Øv.. Ikke tandlægen," mumlede Marcus. Jeg har faktisk tandlæge skræk, jeg ved ikke helt hvorfor? Men det har jeg altså bare!
"Jeg køre lige med Marcus til tandlæge, er tilbage om 45-60 minutter!" kunne jeg høre Gerd-Anne råbe ude fra gangen og og derefter en hoveddør smække. Jeg satte mig op i sofaen, "jeg har altså ikke fået morgenmad". "Bare rolig, det har jeg heller ikke. Min mor har lovet at lave pandekager når hun kommer hjem," sagde Martinus hæst. Jeg nikkede tilfreds og lagde mig ned igen.
Jeg tog mig en lille lur, det tror jeg ihvertfald fordi at da jeg vågnede var Gerd-Anne i fuld gang med at lave pandekager. Man kunne dufte det i hele huset vil jeg gætte på! Jeg satte mig op og kunne mærke mit hoved dunke lidt. Jeg gik ud i køkkenet og tog lidt at drikke. "Martinus er lige oppe på hans værelse og få en lur," smilede Gerd-Anne. Jeg nikkede. Åh, hvor ville jeg gerne have en mor igen! Men ikke bare en random, jeg vil have min mor! Hende som blev overvundet af kræft. Jeg besluttede at holde samtalen kørende lidt endnu. "Hvordan gik det ved tandlægen?" spurgte jeg. "Fint, han havde fine og gode tænder," smilede Gerd-Anne tilfreds. Jeg nikkede lidt. "Det var også meningen at Martinus skulle ha' været til tandlæge idag, men det blev jeg jo nød til at aflyse fordi at han er syg. Nå, men det ser ud til at alle pandekagerne er klar nu, vil du gå op og vække Martinus?". Jeg nikkede og gik stille op af trapperne og ind på hans værelse. Han så nuttet ud når han sov. Jeg smilede stille og puffede til ham. "Tinus! Pandekagerne er klar, vi skal ned og spise," halv hviskede jeg. Han åbnede øjnene, kiggede på mig og nikkede så. Han svang benene ud over sengekanten. Vi gik nedenunder skulder mod skulder.
