Angel er 14 år og HELT besat at M&M!!
Angel bliver overrasket af Martinus og derefter plager hun hende far om at flytte til Norge! Hvad mon han vil svare? Og hvad vil der ske mellem hende, Marcus og Martinus?
Højeste rank i fanfiktion #7
Martinus var lige gået, så jeg tog min telefon op af min lomme og fjernede Marcus blokering på snap og sms. Derefter snappede jeg et selfie og spurgte om han var okay.
(Snappen)
Ups! Gambar ini tidak mengikuti Pedoman Konten kami. Untuk melanjutkan publikasi, hapuslah gambar ini atau unggah gambar lain.
Han åbnede den, og svarede bare i chatten istedet for at sende et billede.
MarcusAngel
Ehm.. Du har fjernet blokeringen?
Ja (: Og svar så på mit spørgsmål!
Ehm.. Ja, jeg har det vel fint? Men siden hvornår er du begyndt at bekymre dig?!
Okay. Hvorfor fortalte du ikke bare hvad du følte, istedet for at ignorere mig? Jeg blev jo ked af det! Og at du ignorerede mig har ført til det her! At du ikke var ærlig har ført til det her!
Undskyld.. Ehm. Kan vi starte forfra? Eller i det mindste bare glemme hvad der er sket.
Jada. Self (:
Fedt! :D
Derefter gik jeg ind og begyndte at følge Marcus og Martinus igen. Idet jeg begyndte at følge dem poppede der et billede op på deres insta. Jeg trykkede hurtigt på billedet.
Det var et gammelt billede af mig og Marcus, det var fra Finland. Uff, hvor jeg savnede det! Også havde Marcus/Martinus skrevet; We r now officially friends again! <33 #Marcus
Det fik mig til at smile lidt. Og de havde self også tagget MAndMRecordings på billedet. Jeg tog et screenshot af billedet da jeg ikke havde det på mig telefon, og jeg syntes at det var ret cute.
Klokken var efterhånden blevet mange, så jeg børstede tænder, tog nattøj på og hoppede, "bogstavligtalt" hoppede i seng.
Jeg vågnede med et sæt. Der var helt mørkt udenfor. Jeg havde om aftnen glemt at trække gardinet for, så det skyndte jeg mig at gøre. Derefter gik jeg ned i køkkenet for at få noget vand. Jeg svedte virkelig meget og kunne næsten ikke gå. Jeg åbnede skabet hvor vi havde glas. Jeg rakte hånden ind da jeg ikke rigtig kunne se noget. Jeg "kørte" min hånd rundt i skabet (hvis det giver mening), men jeg kunne ikke mærke nogle glas. De var nok allesammen i opvaskeren. Jeg tog en kaffekop og fyldte den op med vand istedet. Derefter luntede jeg op på mit værelse igen og faldt i søvn med den underligste følelse i kroppen.
__
Er jeg den eneste der hader når der ikke er flere glas, så man bliver nød til at drikke vand af en kaffekop?! .-.
