One More Second

Kap. 39 // Vil du?

[Start sangen når jeg skriver]

Marcus var lige kommet hjem, hvilket vil sige at klokken er lidt over tre. Min far kom først hjem klokken halv ni! Det vil sige at der stadig er lidt over 5 timer endnu her over. Men Gerd-Anne laver også den bedsteee mad ever. Hehehe.. "Uhm.. Angel?"- sagde Marcus og jeg kiggede op på ham -"kan vi snakke?". Jeg nikkede og fulgte med ham op på hans værelse.

(Start sangen)

"Angel.. Jeg er virkelig blevet forelsket i dig!" sagde Marcus. Jeg smilede og kiggede ham i øjnene. "Så.. Vil du komme sammen med mig, mig Marcus Gunnarsen?" spurgte han smilende med røde kinder. Jeg kløede mig i nakken. "Marcus.. Du er så sød, men jeg ved det ikke!" svarede jeg fortabt. Hans smil forsvandt om han kiggede mig i øjenene. Derefter tog han mine hænder. "Angel.. Du betyder SÅ meget for mig. Ja, faktisk.. Faktisk betyder du alt! Alt! Og jeg mener det.. Du fylder hele mit hjerte! Jeg vil gøre hvad som helst for at jeg kan kalde dig min, min og kun min. Hvad som helst! Bare spyt ud," sagde han og jeg kunne høre at han mente det. "Marcus Gunnarsen.. Jeg har været fan af jer! I vil jo bare se mig som en gold digger!" sagde jeg trist. "Angel! Ikke tro det! Seriøst! Vi har været venner i omkring to-tre måneder! Tror du at jeg vil se dig som en gold digger?" spurgte han såret. Jeg rystede på hovedet. "Men fansene Marcus.. Fansene! Det er dem jeg er bange for. Sidste gang fik de mig," sagde jeg stille. "Stop det der! Hvis de ikke er glade på mine vegne.. Så er de ikke rigtige mm'ere! Jeg er altid lykkelig når du er tilstede! Jeg vil gøre hvad som helst for at du vil blive min," smilede Marcus kærligt. "Marcus.. Du behøves ikke at gøre noget, det her er nok!" sagde jeg og blev rød i kinderne. "Så.. Er det et ja?" spurgte han med en toneleje jeg ikke kunne tyde var glad eller overrasket. Jeg nikkede og smilede større end jeg nogensinde havde gjordt. Min største drøm.. Min største drøm var blevet virkelig! Jeg kunne ikke fatte det, overhovedet! Sådan i slet ikke! Marcus blev nærmest hyper og kyssede mig hurtigt på panden. Derefter  tog han min hånd og trak mig med ned i stuen. 

(Sluk sangen, hvis du vil)

"Yess!" jublede Martinus og hoppede lidt rundt i stuen da han så os holde i hånd. Jeg lo og Marcus smilede stolt. Martinus kom hen og gav mig hånden, "hej Angel Gunnarsen!" grinede han. OMLL DET LØD GODT! Jeg tog grinende Martinus hånd, "hej Martinus Gunnarsen".

Okaaay.. Folkens! Jeg har noget virkelig vigtigt at sige! )): Jeg slutter denne her bog ved kapitel 40. Lige nu har jeg besluttet ikke at lave en to'er selvom at den slutter ret godt til at kunne lave en to'er. Men det vil altså sige at det har var andet sidste kapitel.. Jeg ved godt at det kommer meget sent ud, men jeg er igang med to andre bøger, og den ene udgiver jeg noget af når kapitel 40 er kommet ud. Så i har noget at glæde jer til (; Jeg vil give besked inde på denne her bog når den nye bog er ude.

Jeg vil gerne sige specielt tak til @JRBellfordi at hun VIRKELIG har givet mig lysten til at skrive mere heletiden, så tak (;

Vi ses i næste kap! ((;