Angel er 14 år og HELT besat at M&M!!
Angel bliver overrasket af Martinus og derefter plager hun hende far om at flytte til Norge! Hvad mon han vil svare? Og hvad vil der ske mellem hende, Marcus og Martinus?
Højeste rank i fanfiktion #7
Jeg sad hjemme i min seng da min telefon ligepludselig vibrerede:
[MAndMRecordings] Marcusandmartinus liked your commend.
Umm.. Okay? Jeg rejste mig fra min seng og satte mig hen til mit skrivebord for at lave lektier. Jeg lagde mærke til den triste tegning jeg havde tegnet for nogle dage siden. Jeg skyndte mig at krølle den sammen og smide den i min papirkurv. Derefter tog jeg min computer frem og begyndte at lave lektier.
ENDELIG FÆRDIG! Jeg tror at jeg havde siddet i sådan noget som 2 eller 3 timer og lavet lektier. 1. Vi havde matematik OG dansk aflevering for som jeg overhovedet ikke var begyndt på. 2. Vi havde tre siders tysk for, hvor jeg kun havde lavet den første side. 3. Vi havde geografi for, og jeg er forfærdelig til geografi!! Meen.. Jeg havde kaffe! Jeg smugkiggede igennem min altandør og så Marcus sidde og struggle med lektierne. Haha! Jeg er bare færdig med dem. Lige en funny fact; jeg har ikke brugt min altan sidden kysset med Tinus. Ehmm.. Yea. Hvornår mon Martinus overhovedet fortæller fansene at vi har kysset? Der var ret overskyet udenfor, så jeg kunne ikke springe på min gymplay airtrack. Trist. Jeg postede et billede på min private insta. Det var et billede af min computer, kaffen og min computer mus.
(Billedet)
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg var ikke sådan en der fik en milliard likes og alt det der. Jeg fik omkring hundrede og det var det. Det overraskede mig lidt at Marcus og Martinus var de første til at like? Umm.. B*tch whaaat? Ej aha. Jeg sendte dem en besked i dm og bad dem om at lade mig være.
Vil i være sød at lade mig være?
Umm.. Det er da dig der kigger ind af mit vindue? (Marcus)
Ugh.. Stop dig selv!
Men i så fald, nej. Jeg vil ikke være sød! (;
Det er jeres skyld jeg får alt det hate. Hvordan kan i bare være ligeglade at i har ødelagt mit liv?!
Det er vi da ihvertfald heller ikke, men hvad kan vi gøre ved det?!
Det ved jeg sku da ikke! Det er ikke mine fans?!
Men det var sådan set også dit eget valg at blive venner med os! (;
Ugh.. Stodder!
HVAD VAR DET LIGE DU KALDTE MIG?!
Jeg orkede sku ikke at svare mere. Hvad havde jeg regnet med.
Min far stak hovedet ind af døren. "Du har gæster," smilede han. "Okay," mumlede jeg. Efter hvad jeg vil tro er et minut kommer Martinus op på mit værelse. Jeg kigger forbavset på ham. Han gengælder med et trist blik. "Og hvorfor er vi to så ikke venner mere? Det var ikke mig der ignorerede sig fordi at jeg så dig sammen med en anden dreng. Det var Marcus," sagde han trist. "AHVA?!" sagde jeg højt. "Ups..." sagde Martinus og holdte sig for munden. "Var Marcus jaloux?" grinede jeg. Martinus nikkede lidt. "Han kan faktisk godt lide dig.." sagde han stille. "Uhmmm.." jeg tog i en hurtig bevægelse min telefon op af lommen og skrev til Marcus inde på insta.
Vi skal snakke, kom her over NU!
Det var det eneste jeg skrev. Idet jeg sendte den brummede Martinus mobil. Jeg lo, "bare en dm på insta til Marcus".
MARCUS!
Skrev jeg bagefter. Igen brummede hans telefon. "Igen til Marcus," mumlede jeg. Jeg kiggede ud af min altandør og så Marcus rejse sig fra sin seng. Han kastede hurtigt et blik hen imod mig og Martinus. Han rullede øjne og kom herhen. Nu hvor jeg vidste at han kunne lide mig ville jeg ikke være så flabet. Han flabede jo bare igen for at forsvare sig selv og ikke lyde såret. Det ville jeg ihvertfald gøre hvis den person jeg kan lide var flabet overfor mig og ikke kunne lide mig.
Marcus kom ind på mit værelse og mumlede; "din far lukkede mig ind". Jeg nikkede stille hen imod min stol som tegn til at han skulle sætte sig, han forstod det og satte sig på min stol. Først kastede han et blik på mig der stod op og derefter et blik på Martinus der sad i min seng. "No way Matinus.. Det gjorde du bare ikke!"- sagde Marcus surt, -"hvordan skal vi lige fortælle fansene det?!". "Undskyld.. Virkelig! Jeg kom altså til at sige det, det var ikke med vilje!" sagde Martinus trist. Marcus kiggede spørgende på Martinus også på mig og tilbage på Martinus. "Så.. I er ikke kærester?" spurgte han. "NEJ?!" sagde jeg frastødt og trådte et skridt tilbage. "Hvad er så du er kommet til at sige?"- spurgte han efter en pause, men pludselig så han meget sur ud i ansigtet, -"du har bare ikke sagt det! Jeg stolede på dig! 1. Du kysser hende, 2. Du fortæller til hende at jeg kan lide hende!". Med de ord forlod han mit værelse.
Efter lidt tid kunne jeg se Marcus stå og rulle sit gardin ned.
Undskyld for ikke at ha' opdateret i nnoget tid :D
