One More Second

Kap. 29 // Kærester?!

(Start sangen når jeg skriver i skal starte den)

Jeg kunne mærke Marcus kigge på os, men jeg ignorerede det. Nico løb ud på banen igen og Marcus løb hen til ham?

Marcus pov.

Nico stod og snakkede med Angel. Det irriterede mig på en måde lidt.. Jeg ved ikke hvorfor. Er de to kærester eller sådan noget? Martinus har også holdt lidt afstand til mig og opført sig virkelig underligt?

Nico kom løbende ind på banen igen og jeg løb ham imøde. "Hva' så Marcus?" sagde Nico glad. "Ehmm.. Tænkte bare, er dig og Angel kærester..?". "Haha! Nej? Hvorfor tror du det?" grinede han. "Det ved jeg ikke.. I er bare meget sammen," sukkede jeg. "Ej.. Kan du lide hende?" sagde Nico en anelse for højt. Jeg skævede over til Angel, og det så ud til at hun ikke hørte noget. "Shh.. For helvede Nico! Og ja.. Måske lidt, ja!" hviskede jeg nærmest. "Må jeg fortælle hende det?" sagde han ivrigt. "Hmm.. Hva' med nej?" sagde jeg flabet. "Sorry," sagde han og gik i Kasper som havde bolden. Jeg stod stille ude i kanten af banen. Hvis der var noget jeg ikke havde lyst til lige nu, så var det ihvertfald fodbold! Jeg gik tværs hen over banen og forbi bænken Emilia og Angel sad på. Jeg vidste ikke helt hvad jeg havde lyst til, men jeg gik ind i klassen.

Jeg satte mig på min plads og gjorde klar til matematik. Jeg hadet matematik, og jeg var heller ikke specielt god til det.. Det var lidt det samme med Martinus, men han var okay god til det. Jeg fandt min matematik bog frem og satte mig ned. Jeg stirrede bare ud i luften og ventede på at klokken ringede. 

(Start sangen)

Ligepludselig kom Martinus ind i klassen. "Okay Marcus.. Jeg bliver nød til at sige det her! Jeg kan ikke lide at lyve for dig!" sagde han irriteret og trist imens han hurtigt gik imod mig. Jeg lignede sikkert et spørgsmålstegn, men nu for jeg da forklaringen på Martinus underlige opførsel. "Spyt ud," sagde jeg. "Da jeg var henne at snakke med Angel.."- han sukkede, -"der var helt stille og.. Ja, vi kyssede". "Ahva?!" sagde jeg surt og rejste mig så stolen væltede. "Jeg er så ked af det.." sagde han. Jeg svang min arm igennem luften og min flade hånd ramte lige på hans kind. Den blev hurtigt rød og han tog hånden og foran. Pludselig fik han et underligt blik jeg ikke kunne læse. Han kiggede væk fra mig og om bag mig, men hallo.. Har han ikke gjort det hele dagen?

Angels pov.

Jeg havde set begge brødre løbe ind, så jeg besluttede mig at løbe efter. 

Da jeg kom ind af døren stoppede jeg brat op. "Jeg er så ked af det.." sagde Martinus. Marcus svang hans arm igennem luften og ramte Martinus kind med flad hånd. Kinden blev hurtigt rød og han tog hånden op foran den. Martinus fik øje på mig og kiggede på mig med et underligt blik. Marcus så ud til at være ligeglad med at han ikke kiggede på ham.

"Du vidste godt at jeg ku-" "MARCUS STOP! Du ydmyger dig selv.." sukkede Martinus og kiggede ham i øjnene og kiggede så tilbage på mig. Jeg var rystet og overrasket. Marcus vendte sig rundt og kiggede på mig. Hans ansigt gik fra surt til nervøst. "Ehmm.. Jeg går, så kan i sloges videre," sagde jeg skuffet og gik. Det så ud til at de begge blev inde i klassen hvilke gjorde mig nervøs og lettet på samme tid.

Martinus pov. 

Jeg satte mig brat ned på min plads og ignorerede Marcus. Jeg var sur på ham. Meget sur.

(Sluk sangen)

Kan i godt lide når jeg sætter en sang ind over mindre parter i kapitlet?

Jeg har ændret forsiden, kan i lide den? Ved godt at den er meget enkel, men kom til at slette det andet.. (: