Angel er 14 år og HELT besat at M&M!!
Angel bliver overrasket af Martinus og derefter plager hun hende far om at flytte til Norge! Hvad mon han vil svare? Og hvad vil der ske mellem hende, Marcus og Martinus?
Højeste rank i fanfiktion #7
"Vi skal over til dem og spise nu," smilede min far. "Hvad? nu?!" sagde jeg og rejste mig hurtigt. Jeg gik hen og kiggede mig i spejlet. Jeg lignede et marsvin der lige var blevet fundet i en skraldespand. "Far.. Jeg skal lige ordne de her lidt," sagde jeg og pegede på mig selv. Han nikkede. "Skynd dig," smilede han. Jeg nikkede hurtigt. Min far gik ud af værelset og jeg skyndte mig ud på badeværelset og redte mit hår. Efter glattede jeg det meget hurtigt og brændte mig lige 4 gange. Det skulle tage maks ti minutter for mig at blive klar. Ellers blev min far sur. Jeg fandt noget tøj i mit skab og tog det hurtigt på. Jeg fiksede min makeup lidt og løb nedenunder til min far. Han var åbenbart allerede gået derover. Øv..
(Angels tøj)
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg løb op på mit værelse og tog min telefon, lagde den i baglommen og løb nedenunder igen. Jeg skyndte mig at løbe over til dem
Jeg ringede på døren og trådte et skridt tilbage. Det var Marcus der åbnede døren. "Hej," sagde jeg og gik forbi ham. "Heej," sagde jeg og klistrede et smil i mit ansigt. "Hejsa," sagde Gerd-Anne muntert og gav mig et kram. Jeg gengældte og gav Kjell-Erik hånden. Martinus kunne jeg ikke se, så det droppede jeg bare. Marcus kom ud fra bryggerset og gik op på hans værelse, eller ihvertfald op ovenpå. "Du kan bare gå op til ham, Martinus er lige nede og spille bold med nogen af hans venner nede på bold banen," smilede Gerd-Anne. Jeg nikkede og satte mig på et stol ved bordet. Jeg skal sku ikke op til Marcus. Kjell-Erik kiggede på mig og fortsatte så samtalen med min far og Gerd-Anne.
"Jae, og jeg er så blevet fyret!" kunne jeg høre min far sige. Jeg kiggede op fra min telefon jeg sad med og så hen på ham. "Ej det er vi da kede af!" sagde Kjell-Erik. Også gad jeg ikke at lytte efter mere.
Døren åbnede og Martinus kom svedigt ind iført fodboldtøj. Jeg smilede til ham og han gik hen mod ham. "Jeg vil altså ikke lige give dig en krammer.." grinede jeg og kiggede på ham. Han nikkede og grinede. Jeg grinede med.
"Så er maden klar!" råbte Kjell-Erik og min far satte mig ved siden af mig. Martinus satte sig ved siden af mig. Emma var ikke hjemme, hun sov hos en veninde. Gerd-Anne satte sig overfor Martinus og Kjell-Erik satte sig overfor min far også kunne i nok godt se hvem jeg var tvunget til at sidde overfor. Marcus kom træt ned af trapperne og satte sig overfor mig. Han sendte mig et elevator blik af det han kunne se af mig. Det vil sige, min navle og op. Jeg undgik øjenkontakt med nogen. Jeg sad egentlig bare med min telefon under bordet og snappede med Marcus. Ikke Marcus Gunnarsen, men en gammel ven Marcus. Jeg kunne godt mærke at Martinus kiggede mig over skulderen, men jeg var pænt ligeglad.
Vi var endelig færdig med at spise og Martinus inviterede mig med op på hans værelse. Jeg takkede nej tak og satte mig istedet ind i stuen. Jeg var ikke sur på Martinus, men tanken om at Marcus kunne komme ind hvert sekund gav mig myrekryb. Jeg var blevet virkelig sur på ham og ked af det!
