Angel er 14 år og HELT besat at M&M!!
Angel bliver overrasket af Martinus og derefter plager hun hende far om at flytte til Norge! Hvad mon han vil svare? Og hvad vil der ske mellem hende, Marcus og Martinus?
Højeste rank i fanfiktion #7
Angel stod stille og snakkede med Isabella. Eller rettere Isabella stod og snakkede til Angel. Jeg kunne ikke sådan se hvad hun sagde, jeg kunne kun se mundbevægelser. Angel vendte sig stille om og gik roligt ud af klassen. Hun virkede ikke ked af det så jeg var rolig. Nej, jeg kan ikke lide hende, men hun er min bedste veninde.
Efter ca. 5 minutter kom Angel ind igen med hår ned foran ansigtet, hun gik desværre op af Cameron og gned sin skulder mod hans. Jeg blev i et øjeblik bange for at han havde fået Angel i krogen og at de lige havde kysset lidt i den til Angel nu var ude på gangen. Jeg prøvede at fange hendes blik med det var som om at hun ikke var der?
Angels pov.
Jeg gik hen og spurgte Emilia om hvor min plads var, men fik til ingen overraskelse et andet svar. "Hvad har dig og Cameron lavet?" spurgte hun men et nervøst træk. Jeg besluttede mig for at drille lidt. Jeg tog et stolt og flirtende smil på læben. "Nårh, Cameron og mig vi.."- jeg trak lidt på i'et og holdte en pause, -"vi har sku da ikke lavet noget? Jeg var bare ude på toilet". Jeg grinede over hendes nervøse ansigt da jeg startede. Hun smilede flovt og slog mig på skulderen. "Men du skal sidde derovre," smilede hun og pegede over mod hjørnet helt nede bagerst. Det gjorde ikke noget fordi at Marcus sad foran. Hvis Marcus ikke gjorde så havde jeg givet læren en flad. Jeg vidste endnu ikke hvem min siddemakker var, men jeg gik ned og satte mig på den plads Emilia nu havde peget på. Hun sad ud i luften og lavede nogle anstrengende mundbevægelser. Jeg besluttede mig for at gå hen til hende. "Hva' så?" sagde jeg. "Du skal ikke sidde der, du skal sidde ved siden af Marcus," grinede hun. Jeg nikkede forstående og tog min taske fra hjørne/outsider pladsen og satte mig ned ved siden af Marcus. "Hejsa," smilede jeg til Marcus. Han ignorerede mig. "Hallåå?" grinede jeg og daskede ham på skulderen. Han kiggede ned i hans taske og ledte efter et eller andet. "Nå.." sagde jeg og rejste mig. Stolen bag mig væltede og jeg fik alles opmærksomhed. "Stop med at kigge!" sagde jeg og mine øjne blev fyldt med vand. Jeg tog min taske og løb ud af klassen. Jeg kunne lige høre Aage råbe efter mig inden jeg åbnede de store døre ud til skolegården. Der var det der sygt nederen at jeg skulle gå igennem hele skolegården hver gang jeg skulle her op eller tilbage. Jeg var nået halvvejs over skolegården da jeg hørte en stemme bag mig råbe stop. Det var Marcus, eller Martinus.. Jeg var så ked af det lige nu at jeg ikke engang kunne kende forskeld på mine venners stemmer! Det havde ramt mig så hårdt at Marcus havde ignoreret mig på de måde. Han havde ikke engang kigget op da stolen væltede?
Jeg sad hjemme på min seng og græd. Jeg skyndte mig at rulle gardinet for da jeg ikke vidste hvad klok vi havde fri. Det havde jeg glemt, også havde jeg ingen tidsfornemmelse lige nu så jeg havde ingen ide om hvornår Marcus kom hjem. Jeg skrev til Marcus, jeg ville vide hvad det var der var sket.
(Deres beskeder)
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
