Angel er 14 år og HELT besat at M&M!!
Angel bliver overrasket af Martinus og derefter plager hun hende far om at flytte til Norge! Hvad mon han vil svare? Og hvad vil der ske mellem hende, Marcus og Martinus?
Højeste rank i fanfiktion #7
Den næste stak lidt; Du har ikke fortjent alt det her! Fede klamme gold digger!
Efter den stoppede jeg. Jeps, jeg læste kun to og sad allerede nede på gulvet i en sø af tåre. Marcus og Martinus satte sig ned på hver deres side af mig. Marcus tog armen om mig og Martinus lagde hans hovede på min skulder. "Du skal ikke tage dig af hvad de siger, det kaldes jalousi. Bare lad hver med at læse alle de dms du får. Du skal stå stærk Angel, de prøver at knække dig og du skal stå stærk og vise hvilken fantastisk og sød pige du er!" hviskede Martinus ind i mit øre. Jeg nikkede og tørrede tårerne væk med mit ærme. "Tak Martinus, tak Marcus!".
Jeg sad på min seng med min telefon. Imorgen skulle jeg i skole, igen.. Det var længe siden, men mig, Marcus og Martinus havde lavet lektier i Finland, da Kjell-Erik var skolelærer.
"Angel, vi skal spise," råbte Charlotte nede fra køkkenet. Btw, så var Charlotte, Elisa og Molly kommet på besøg. Marcus og Martinus tog hjem 5 minutter inden at de kom. Det havde jeg bedt dem om efter som at Elisa var M&M'er.. Jeg havde også bedt dem om at blive inde og have gardinerne ind til deres værelser rullet ned. I knoow, wierd. Faktisk vidste de ikke hvorfor jeg havde bedt dem om alt det men havde dog gjort det. Jeg ville bare ikke have at min halv søster, hvilke hun ikke rigtig var efter som at min far og Charlotte kun var kærester men altså! Skulle blive venner med mine bedste venner! Også fordi at jeg ikke rigtig kunne lide hende.. Hun virkede lidt på trængende.
Jeg tog nogle futter på, mine telefon i hånden og hoppede neden under.
(Angels tøj + hår)
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Elisa fniste af texten på min trøje. Jeg rullede øjne af hende og tog en portion pasta. Jeg sad bare og stak lidt i maden og tog lidt engang imellem. Jeg var slet ikke sulten og kedet mig også helt vildt! Jeg ville bare være sammen med Marcus og Martinus! Min far kunne godt se at jeg var lidt muggen. "Søde skat, det kan godt være at du ikke vil acceptere det, men jeg er altså glad," sagde han med hævet stemme og slog i bordet. Jeg kiggede op på ham og rullede øjne. Han ignorerede det og spiste videre. Molly kiggede skiftevis på mig, min far og tilsidst Charlotte.
Da jeg syntes at det blev for akavet skubbede jeg stolen ud og rejse mig. "Jeg går ned på boldbanen og spiller boldt," sagde jeg hurtigt og gik op på mit værelse. Jeg blev stoppet af Elisa, "Må jeg komme med?". Jeg vendte mig rundt. "Nej, egentlig ikke," sagde jeg og smilede flabet til hende. "Skal du være sammen med...". "Jeg går op og skifter også er jeg den der er skredet," råbte jeg med ryggen til for at afbryde min far i at sige Marcus og Martinus. Ja, jeg skulle måske være sammen med Marcus og Martinus, men det ragede faktisk ikke Elisa, Charlotte eller Molly.
Okeey, hvis du følger med i denne her historie så må du meeget gerne følge mig cx
