Angel er 14 år og HELT besat at M&M!!
Angel bliver overrasket af Martinus og derefter plager hun hende far om at flytte til Norge! Hvad mon han vil svare? Og hvad vil der ske mellem hende, Marcus og Martinus?
Højeste rank i fanfiktion #7
Nu var weekenden over, det var mandag idag.. Jeg gik nedenunder og tog nogle cornflakes med mælk.
Derefter gik jeg op på mit værelse og gjorde mig klar.
(Angels tøj)
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg havde løst hår og den naturlige makeup. Jeg pakkede min taske og traskede afsted mod skolen. Min far var som sædvanligt taget af sted. Jeg fulgtes ikke med Marcus og Martinus idag, ikke spørg hvorfor. Vi havde ikke været så meget sammen efter at de havde fået at vide at de skulle til Finland på min fødselsdag. Da jeg kom ind i klassen var der kom kommet to.. "Hej Angel!" smilede Emilia. Mig og Emilia var blevet virkelig gode venner! "Hej," smilede jeg. Efter 5 minutter kom Marcus og Martinus ind i klassen. Jeg fik øjenkontakt med Martinus. Han smilede og jeg smilede igen. Marcus gik hen til Vilde og krammede hende. Av.. De var bare venner det vidste jeg godt men det gjorde stadig ondt. Jeg havde aldrig fået sådan en bamse-far-krammer. Martinus gik han og gav Kasper en bro-krammer eller hvad det nu hedder.
Vores lære kom ind i klassen. Men han var ikke alene? Der var en høj, mørkhåret lækker dreng. Jeg stirrede på ham med åben mund. Det samme gjorde alle andre. "Børn, vi får en ny dreng i klassen, det her er Cameron. Kan du fortælle lidt om dig selv?" sagde Aage. Han nikkede og bed sig i læben. Charmerende! "Jeg hedder Cameron. Cameron Dallas. Jeg kommer fra USA men flyttede hertil for 4 år siden. Jeg flyttede skole pga. min far fik nyt arbejde. Ja det var det," smilede han. Jeg ville vædde med at jeg fik hjerter i øjnene. Den lækre steg! "Okay, du kan sætte dig ned ved siden af... Emilia," smilede Aage. Emilia smilede over hele fjæset. Jeg blev skuffet. Marcus kiggede på mig, han havde lagt mærke til at jeg syntes at Cameron var MEGA lækker!
(Cameron Dallas)
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Der var spise pause. Mig og Emilia fulgtes ned til kantinen og fandt et bord. Marcus og Martinus plejede at sidde sammen med os, men Marcus havde lagt mærke til hvordan jeg kiggede på Cameron på og ville ikke snakke med mig. "Cameron lagde totalt an på mig i matematik!" sagde Emilia og klappede i hænderne. "Yay!" sagde jeg og lo. Gid jeg var hende. Emilia var smuk, heldig og virkelig sød! Jeg var forkælet, okay pæn og sød. Ingenting i forholdt til hende! Cameron kom gående ind i kantinen. Han havde armen om en pige? Emilia kiggede ned på hendes mad.
"Må vi sidde her?" sagde Cameron flirtende til mig. Jeg rystede bestemt på hovedet. No way! Du har lige såret min bestie! Han nikkede og gik videre. Min telefon vibrerede. Jeg havde fået en snap fra Martinus. Det var et sort billede med teksten 'Hvad skete der lige der?'. Ingen hjerter.. Der plejede altid at være hjerter! Jeg svarede igen med et sort billede og teksten 'Hvorfor spørg du? Har du ikke vigtigere ting at tage dig til?'. Han kiggede på mig og jeg smilede flabet til ham.
Vi havde fri. Jeg skulle for første gang hjem til Emilia! På vej ud var der en der tog fat i min skulder. Det mindede mig om dengang Martinus overraskede mig efter deres koncert hjemme i Danmark. Jeg sank en klump og vendte mig om. Der stod Cameron. "Hvad vil du?"- spurgte jeg, han skulle lige til at svare men jeg afbrød ham, -"bare stop!", jeg vendte mig om. Mig og Emilia tog hjem til hende.
Vi snakkede om dreng og ham den nye, Cameron. "Han er altså en player! Og jeg tror at du er hans offer," sagde Emilia og så trist på mig. "Måske?" sagde jeg og smilede. Han havde måske udseendet med sig men han var ikke min type! "Hvordan går det så med Marcus?" sagde Emilia og smilede flirtende. "Han undgår mig.." sagde jeg og sank en klump. Hun kiggede underligt på mig og jeg nikkede.
Efter en hyggelig dag hjemme hos Emilia tog jeg hjem. Da jeg trådte ind af døren sad min far sammen med en eller anden dame. Nej, det kan bare ikke passe! Mine øjne bliv fyldt med vand. "Hils på min kæreste, Charlotte," sagde han stolt. Jeg stormede op på mit værelse og satte mig i min seng og græd. Jeg havde lige vænnet mig til at det kun var mig og min far. Men nu havde han en kæreste.. Jeg sad med min telefon, da min far kom op. "Søde," jeg afbrød ham, "Kan du ikke bare give mig fred!". Han nikkede og gik ud af mit elskede værelse. Jeg kiggede ud på altanen. Fuck! Marcus og Martinus havde siddet og set mig græde. Jeg rullede hurtigt gardinet for. Jeg fik en snap fra Marcus. Et sort billede og teksten 'Hvad er der sket? <3'.
-Marcus prov-
Mig og Martinus sad og spillede fifa da Angel pludselig kom storende ind på hendes værelse og satte sig i sin seng og græd. What?? Vi trykket pause på kampen og kiggede på hende. Hendes far kom i og noget kun at sige omkring et ord da hun afbrød ham. Så gik han ud. Shit! Hun havde opdaget os.. Hun rullede hurtigt sit gardin for. Jeg snappede hende et sort billede og teksten 'Hvad er der sket? <3'. Hun åbnede den hurtigt. Hun svarede. "Woaw," kom det fra Martinus. Det var et billede af hendes tær og teksten 'Det rager dig da ikke en skid! ):<'. Jeg snøftede. "Jeg tror at hun er sur på dig, bro," sagde Martinus. "Tror du?" sagde jeg sarkastisk. Vi startede kampen igen.
-Angels prov-
Jeg ville bare væk, jeg ville ikke snakke med nogle! Ikke engang de mennesker der betyder mest for mig.. Jeg vil bare tømme hovedet lidt.
Jeg tog træningstøj på og løb forbi min far og Charlotte og ud i garagen for at finde mit GymPlay-kit. Jeg satte det op ude i haven som jeg plejede og lavede nogle spring. Efter lidt tid begyndte det at regne. Jeg vidste godt at det var farligt at blive ved, men jeg gjorde det alligevel. Men pludselig, gled jeg. "Av, av, aav!" skreg jeg mens jeg lå på airtracken. "Hallo! En eller anden hjælp!" græd jeg. Jeg tog mig til mit knæ. Det var fucking helt hævet og blåt! Familien Gunnarsens havedør blev åbnet. Marcus og Martinus ville ud og spille bold. Tak gud! Da de så mig ligge og skrige løb de straks over til mig. "Hvad skete der?" stammede Martinus bekymret. "Jeg, av.. Jeg sprang og, av, så begyndte det at, av, at regne også gled, av, jeg!" græd jeg. Marcus løb hen og hentede hans mor. Marcus havde en falktaske i den ene hånd og Gerd-Anne trak han med den anden. Hun så forvirret ud, men da hun så mig blev hun bekymret. Hun løb over til mig, "hvad skete der?". Jeg forklarede hvad der var sket. Hun fik bundet noget bandage rundt om mit knæ også løftede Marcus mig ind til min far i brudestilling. Han kiggede forvirende på os, men da han fik forklaret hvad der var sket blev han meget bekymret og tog mig ud fra Marcus' greb og løftede mig op i min seng. "Du er gal pigebarn," lo han. Syntes han virkelig at det var sjovt? Jeg ignoreret ham også gik han ud.
Jeg vågnede og kiggede på klokken. Den var 3.05, midt om natten. Jeg skreg efter min far og han kom op. "Det gør ondt," pep jeg og hentydede til mit knæ. Han nikkede forstående. "Jeg har fået en tid hos lægen til dig imorgen. Du skal ikke i skole," smilede han. Yes! Ingen skole!
Undskyld for at jeg ikke har rettet eller noget ):
