Angel er 14 år og HELT besat at M&M!!
Angel bliver overrasket af Martinus og derefter plager hun hende far om at flytte til Norge! Hvad mon han vil svare? Og hvad vil der ske mellem hende, Marcus og Martinus?
Højeste rank i fanfiktion #7
Omggg.. Bedste pandekager evaaar! Ahaha, de var virkelig gode. Jeg blev nød til at få opskriften. Jeg tror at hun havde lavet sådan.. 15 pandekager eller noget. Lige nu var der en tilbage. Jeg sendte Martinus en dræberblik der sagde; du tager den ikke, den er min! Han gengældte det, så jeg kastede mig ud over pandekagen, og gæt så lige hvem der fik den. Nemlig, mor her! Jeg mimede; ha! Han rystede grinende på hovedet, men stoppede hurtigt og løb ud på toilettet. Gerd-Anne var hurtigt efter ham, og det samme var jeg. Han stod og brækkede sig ned i toilettet. Mhh.. Lækkert hva? Jeg har altid hadet at se folk brække dig, lugten og smagen af det! Det er det værste! OMLLL!
Klokken var 11 tror jeg. Ærligt, jeg har ingen tidsfornemmelse! Men lige nu lå mig og Martinus og så 13 reasons why. Det er ikke min ynglingsserie, men den er okay? Vi sad begge viklet godt ind i dynen og en skål ved siden af os, hvis nu at det skulle ske at vi brækkede os. Det var mega hyggeligt, og det måtte godt ske noget oftere! Altså.. Bare uden bræk-delen... Og hovedpinspillerne! Ja.. Så ville det virkelig ha været det BEDSTEEE! Og selvfølgelig skulle Marcus være syg med os!
Marcus pov.
"De er sikkert blevet kærester og ligger og pusse nusser lige nu!" griner Kasper. Jeg nikkede stille. De andre drenge grinede også. Martinus og Angel var de eneste der vidste at jeg faktisk havde følelser for Angel. "Uhh.. Martinus, hvor er du bare dejlig," sagde Sigurd med en lys stemme der skulle forstille at være Angels. Nico kom pludselig hen og joinede os. "Stop det nu! Kan i ikke selv høre hvor dumt det lyder?! Er det nu forbudt at have en kæreste? Fordi at sådan får i det til at lyde!" sagde Nico irriteret. Jeg kiggede på ham og vi fik øjenkontakt, jeg sendte ham et lille smil og han nikkede. "Uhm.. Faktisk," sagde Asbjørn og vidste os hans telefon. Jeg kiggede nysgerrigt på den. Det var en snap, fra hvem.. Igen ide! Det var da et ret sødt billede, Men efter at jeg havde kigget på det i lidt tid kunne jeg genkende drengens hånd. Martinus..
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
"Det er Martinus og Angel!" grinede Asbjørn. "Drenge, to sek. Jeg skal lige på toilet!" sagde jeg og rejste mig. Jeg gik med vilje forbi mit bord og tog min telefon, ret diskret. Derefter kig jeg ud på toilettet og ringede til Martinus. Han tog den efter 10 sekunder. "Hey, hva' så?" spurgte han lidt hæst. "Ehm.. Hvorfor har du sendt et billede til Asbjørn, af dig og Angel der holder i hånd?!" spurgte jeg lidt irriteret, men kun lidt! Martinus grinede. "Bare for sjov! Chill.. Hun er din!" grinede han videre. Jeg åndede lettet ud. "Tinus, ffs!" grinede jeg og lagde på. Derefter gik jeg ind i klassen og lagde min telefon ned i min lomme. Jeg fik øjenkontakt med Nico og han skulle lige til at komme hen og sige noget til mig, da klokken ringede ind fra frikvarter. Rip..
Angels pov.
"Angel, Angel, Angel?!" sagde Martinus og hostede bagefter. Jeg nikkede og kiggede på ham, "hvad?". "Vi laver en prank på drengene! Vi sidder altid inde i spisefrikvarteret og snakker! Lad os sende en af dem, bare ikke Marcus, et billede af os to der holder i hånden!" sagde Martinus som om at han var et geni."Er det ikke ondt mod Marcus?" spurgte jeg nervøst. "Han vil selvfølgelig ringe til mig og spørge ind til det, også fortæller jeg at det bare var en prank!" smilede Martinus. "Okeeey.." sagde jeg usikkert. Jeg rykkede hen til Martinus og tog ham i hånden. Han skyndte sig at tage billedet og jeg slap hurtigt hans hånd. Derefter satte han filter på og sådan. Send! Så var snappen sendt til Asbjørn!
