Kap 25 // Ugh..

67 10 0
                                    

Marathon 7/8

Marcus' pov.

Angel havde spammet mig med beskeder i timen. Jeg var lige kommet hjem fra skole og havde lige læst dem med gad ikke at svare? Altså hvorfor skulle jeg? Hun render og er sammen med en masse andre fyre uden at fortælle om det?! Jeg havde modtaget en dm fra en fan af Angel der stod i bjergene og krammede en fyr! (Billede oppe) Hun kan ikke redde sig ud fra den. Jeg var så sur på hende! Heey.. Vent! Jeg tror jeg har fået følelser for Angel.. No, no, no, no, no, no, no, no, NOOO! "MARTINUUUS?!" råbte jeg inde fra mit værelse. Ham kom gående ind. "Hvad så?" sagde han og lænede sig op af dørkarmen. "Ehm.."- jeg tøvede og var virkelig nervøs for hans reaktion, -"jeg tror at jeg har fået følelser for Angel". Jeg kløede mig i nakken. Martinus stod bare og kiggede underligt på mig. "Hvorfor tror du det?" sagde han endelig. "Du veed.. Hun løb hjem inden skolen overhovedet var begyndt,"- Martinus nikkede, -"det var fordi at jeg ignorerede hende, en fan havde sendt mig en dm af et billede. Det var hende og en dreng der krammede". "Yup.. Du har følelser for hende," Martinus grinede og gik ind på hans værelse igen. Jeg surmulede og tændte tv'et. "Skal vi spille?" råbte jeg ind til Martinus og han kom hoppende ind på mit værelse, tog en controller og satte sig i sengen.

Angels pov. 

Jeg var begyndt at blive nysgerrig på hvad drengene lavede så jeg kiggede hurtigt ud igennem gardinet. Okay, Marcus og Martinus sidder og spiller fifa. No big surprise! Jeg satte mig ved mit skrivebord og hvilede mit hovede i albuerne. 

Min far kom ind på mit værelse. "Er klokken allerede så mange?" spurgte jeg. "Nej.. Jeg blev,"- han tog en dyb indånding, -"jeg blev fyret". Jeg kiggede måbende på ham. Han gik hen og trak gardinet fra. Ej far.. Det gjorde du bare ikke! "Vi skal spise hos Gunnarsen-familien i aften. Nu har de jo spist hos os," smilede han. "Okay.." sagde jeg og tog et papir og begyndte at tegne med løs hånd. Jeg var faktisk god til at tegne. "Hey far!" sagde jeg lige inden han gik nedenunder. "Jaer?" sagde han og kom ind på mit værelse igen. "Må jeg godt få en opslagstavle?"- smilede jeg, -"en magnetisk en". Han nikkede og gik ud af mit værelse. Jeg tegnede videre. 

Da jeg var færdig med tegningen kiggede jeg på den og det gik op for mig hvad jeg enlig havde tegnet.

(Tegningen)

Jeg kiggede forbløffet den

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

Jeg kiggede forbløffet den. Efter at jeg havde kigget på den i lidt tid lagde jeg den imellem de to kasser.

(Skrivebordet, noget alla, bare uden alle de detaljer)

(Skrivebordet, noget alla, bare uden alle de detaljer)

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

Jeg gik hen i min seng og lige forbi altandøren. Jeg kiggede og så Marcus sidde i hans seng og kigge hen mod min altandør. Jeg kiggede hurtigt væk igen. Hvad er den drengs problem?! Jeg skubbede tanken fra mig og lagde mig i min seng. 

Min far vækkede mig. Jeg var åbenbart faldet i søvn

One More SecondWhere stories live. Discover now