Players want it too

"Tårer taler sandt"

"Kelsey hvad laver du her? " spurgte Nash med en træt stemme. "Nash vi er nødt til at snakke sammen" sagde jeg alvorligt. "har min mor været her med din taske? " fortsatte jeg. Han kom ned og åbnede bagdøren å jeg kunne komme ind. Vi listede os op på hans værelse uden at vække hans far. "okay Nash der er noget jeg er nødt til at spørge dig om... er rektor din far? " spurgte jeg hurtigt og tog hænder på ansigtet. Han tøvede og satte sig i sengen. "ja kelsey... han er min far, og lige meget hvad folk tænker så så elsker jeg ham, han er trods alt min far" sagde han koldt. Jeg satte min ved siden af ham og lagde en hånd på hans skulder. Jeg spottede hans taske og uden at tøve løb jeg over til og næsten rev den op. "kelsey hvad har du gang i?!" sagde Nash lidt irriteret. Jeg rodede voldsomt rund i tasken uden at find mit mål. "NASH HVOR ER BILLEDERNE?" sagde jeg bekymret, mit hjerte slog og adrenalinen susede rundt i kroppen på mig. Han hævede et bryn "NASH! " råbte jeg. Han rejste sig op og holdte om min mund. "stille kelsey" sagde han og med den anden hånd tyssede på mig. Jeg faldt til ro og han fjernede sin hånd, han gik derefter over til tasken. Stille og roligt trak han bøger og computer ud af tasken, han stak hånden ned i tasken og prøvede at få fat på billederne. Han trak hånden ud af tasken og vendte den hoved sådan så alt indholdet faldt ud, men det eneste der faldt ud var et penalhus og nogle tilfældige tegninger. Han kiggede overrasket på mig... "de er her ikke?" sagde han med en panisk under tone. "jeg tror jeg ved hvor de er..." sagde jeg bekymret. Klokken var nu halv fire om morgenen og jeg skyndte min tilbage hjem til mahogany før hun eller nogen af de andre piger vågnede.

Jeg stod op igen kokken 12 om morgenen men det fint for det lørdag i dag. Jeg kunne lugte pandekager og Foundation. Eww. Jeg tog tøj på og pakkede min ting sammen, derefter gik jeg ned i køkkenet og sagde farvel til pigerne der sad og spiste. "skal du slet ikke spise med? " spurgte Mahogany med munden fuld af pandekager. "nej det fint, jeg har det lidt dårligt" løj jeg, jeg havde bare lyst til at ligge i min seng og stene, jeg spurgte heller ikke til Nashs lillesøster og mor, det ville være alt for overvældende for ham på det tidspunkt. Da jeg kom hjem stod min mor og lavede morgenmad til sig selv. "hej skat, jeg vidste ikke du allerede var hjemme, ellers havde jeg da også lavet noget til dig" sagde hun og prøvede at lyde flink. Jeg rullede øjne og gik op på mit værelse. Da der var gået ca. to timer tog hun på cafe med sin veninde og man kan vel sige at jeg var 100% sikker på at hun havde taget billederne men hvorfor? Jeg ringede til Nash og han kom over og hjalp med at finde billerne. Han stod hurtigt i dør åbningen og vi gik i gang med at lede. Jeg ledte efter billerne mens jeg bad ham om at gå op på loftet og hente de gamle foto albummer, jeg var ret sikker på at jeg havde set pigen på nogle at mine billeder. "Hey, Kelsey hvad er det egentlig du skal bruge de albummer til? " spurgte Nash. Jeg tøvede, men inden jeg havde nået at beslutte om jeg skulle spørge til han søster og mor havde han åbnet og set den lille pige på min billeder. Han begyndte at små græde. "Kelsey hvem er den her pige? " klynkede han. "det... det mig" tøvede jeg. Han kiggede forvirret på mig og blev derefter vred. "NEJ DET ER EJ?!" råbte han og brød ud i tårer. "det min søster... " sagde han og faldt sammen gulvet, han var helt rød i hovedet og fuld af tårer, da vi begge hørte døren gå op. "jeg er hjemme skat" lød det nede fra køkkenet af. Jeg gik stille ned i køkkenet med Nash i hælene. Hun kiggede forbavset på Nash. "jeg vidste ikke du havde gæster... " sagde hun stille. Nash og jeg havde regnet den ud... vi var søskende. Nash gik hurtigere ned foran mig, han stillede sig ca. 3 meter fra min mor. "du har vidst noget der tilhører mig" sagde han koldt til min mor. Hun gik op på sit værelse og kom et par minutter ned igen med billederne i hånden. "er Nash min bror? " spurgte jeg lidt usikkert. Hun tøvede før hun svarede. "Ja, kelsey Nash er din bror" sagde hun opgivende. Jeg kiggede Nash i øjnene og idet jeg gjorde det trak han mig ind i et kram. Jeg havde 1000 spørgesmål, men den ting der var mest chokerende var at mor og "far" var så kolde at skille os ad og forlade ligefrem vælge en af os til at beholde!