Players want it too

Another colour.

Kelsey's synsvinkel

Jeg går ind på pige toilettet for at rette på min læbestift som var tværet ud over det hele. Daniel's berøringer var rare og gav stød gennem hele kroppen, men jeg har prøvet bedre...

jeg står med er stykke papir og tørre læbestiften væk da døren bliver åbner op. Jeg undlader at forstykke mig selv ved at se hvem det er. "What's up Simone?" Sagde en velkendt stemme. Jeg kiggede til siden og Cameron hoppede op og sætter sig på vask/ bordet.... (you name it...) han kiggede beundrende på mig på, men jeg valgte at ignorere ham. Var det ikke det de voksne i børnehaven altid plejede at sige. "Hvis i bliver drillet skal i bare ignorere, så synes de ikke længere at det er sjovt"

"Siden du er Lonely og ikke har nogen venner tager vi i byen efter skole" kommandere Cameron. Jeg ruller med øjnene og kigger skeptisk på ham. "Jeg har da masser af venner. Hvorfor skulle jeg bruge min dyrebare tid på dig?" Svarer jeg flabet. Jeg skal til at forlade toilettet da han griber hårdt fat i min over arm. "Fordi du skylder mig Big time!" Siger han mere aggressivt. "Er du sikker Cameron? Det var jo ikke mig der bad dig om næsten at blive dræbt?" Svarer jeg og prøver uden hæld at slippe fri. "Nej, men der var din lille løgn, som jeg forresten ikke afslørede som næsten fin mig dræbt!" Siger han og giver slip på min arm. Øv! Hvorfor skulle Cameron også have ret?!
Det er så meget ikke fair...
Og hvorfor gider han mig overhovedet, det var jo trods alt mob skyld at han fik tæsk. "Må du overhovedet være her inde?" Siger jeg og prøver at skifte emne. "Skal Nash vide at du har løjet for ham?" Siger han truende. Tro det eller ej, men Cameron var ligefrem skræmmende lige nu. Hans smadrede ansigt og truende ord gjorde mig endnu mere utilpas. Jeg rettede på skuldrende og forlod toilettet. Da jeg er et stykke væk fra toilettet opdager jeg at min fancy Mac læbestift stadig er der inde. Jeg skynder mig tilbage, men lige da jeg træder er Cameron igang med at snave en 1.g'er. Jeg rømmer mig og Cameron kigger uinteresseret på mig. Pigen er hurtigt til at forstå mig, tager fat i læbestiften og kaster den over til mig. Jeg smiler taknemmelig tilbage til hende. Hun smilede igen og fortsatte med at snave Cameron. For første gang har jeg faktisk ondt af et af Cameron's ofre. Fordi at for første gang var det ikke en eller anden bitchy bitch"

Jeg sætter mig ud foran skolen og kigger ud på alle de forskellige biler der kører forbi. En sviende smerte rammer pludselig hele min kind. "Din lede bitch!" Råber en pige. Alle hendes veninder står bag hende med krydsede arme og skæve blikke. Som refleks rejser jeg mig hurtigt op. "Hvad fanden har du gang i?!" Råber hun igen. "Undskyld mig?" Siger jeg flabet. "Med Daniel?!" Skriger hun næsten og tører en tårer væk. Ja, jeg har det dårlig med at få hendes kæreste til at være hende utro, men hvis ikke han var en idiot var det aldrig sket. Hvis jeg forsætter længe nok kan det være at jeg mister alle følelser jeg kan rumme? Det er da forsøget værd...

Et liv uden følelser er et liv uden sorg. Er liv uden sorg er er lov fuld af sjov.

Pigen knyttede sin hånd og ramte mig lige i øjet. Denne gang gjorde det virkelig, virkelig ondt!

"Bare fordi at du er rektors datter betyder det ikke at du kan gøre hvad du har lyst!" Råber hun og går. Mit ansigt svier som aldrig før.

"Er du okay?" Siger en stemme bag mig. "Jeg kigger tilbage og ser Melanie. Jeg nikker stille og kigger ned i jorden. Melanie og jeg er nogenlunde på samme alder, men jeg føler virkelig at hun er meget ældre end mig. Når man for børn er det. El også det der sker. Man bliver automatisk 30år ældre end man er. Jeg har faktisk oJeg kigger op og hun springer chokeret tilbage. "Hvad?" Spørger jeg utålmodigt. Hun roddede i sin håndtaske og fandt er lille spejl frem. Jeg tog imod det og førende det foran mit ansigt. Et blåt mærker har spredt sig ved mit øje, hvilket for mig til at rase!

Den lille Bitch!!

Freeedaaaag!😌

Nu passer kelsey og Cameron sammen, med deres blå mærker HAHAHAHA!😁

Steeem og komenter!❤️