Players want it too

Never again!

Kelsey's synsvinkel

Torsdag... hvilket vil sige at det imorgen er fredag. Suk. Det planer at være en god ting, men for mig betyder det bare at jeg er endnu tættere på at flytte. Jeg gider virkelig ikke. Det er bestemt ikke fordi jeg jeg hader mormor og morfar eller noget et par besøg et par gange om året er helt perfekt, men at bo hos dem?

HELL NO!

Det værste er nok at jeg ikke engang må være på skolen, så det sted skal jeg vel aldrig se igen. Tanken om alle minderne er helt trist... jeg fælder en tårer, eller 2 og tager mig så dammen til at komme lidt ud det sidste af tiden jeg er her. Jeg kommer virkelig til at savne Californien, palmerne, strandene, menneskerne....

dagen idag går udelukkende til Isabel. Hun er min eneste ven hvilket for mig til at indse noget vigtigt. Jeg kan ikke tage afsted bevidst om at mahogany hader mig. Pigen som ALTID har været der for mig, selvom det kunne skade hendes omdømme. Det er nok bedst hvis jeg også for det på plads selvom det nok bliver svært.

Jeg går ned til stranden som er overraskende kølig og blæserig(hvis det er et ord?) jeg sætter mig ved en stor sten og kigger tomt på bølgerne. De minder mig af en eller anden grund om Cameron.... jeg har så mange ting at gøre før jeg skal afsted. Mine øjne bliver igen våde. Både på grund af blæsten, men også på grund det fucking lort der også bliver kaldt følelser. Jeg trækker min telefon op ad baglommen og ser at tiden er fløjet afsted. I ét springer jeg op og nærmest løber mod skolen hvor jeg skal mødes med Isabel. Jeg sætter farten ned da en masse elever kommer gående i retning mod mig. Jeg kigger rundt og kan ikke få øje på Isabel, men istedet ser jeg mahogany, Kristi og Harley. Jeg tager mod til mig og går over til dem.

"Jeg skal snakke med dig!" Siger jeg hurtigt. De kigger alle tre på mig med krydsede arme. "Alene!" Fortsætter jeg og trækker hende væk. "Jeg vil ikke have at der skal ende sådan her..." begynder jeg. Hun rynker skeptisk brynene og begynder at tjekke sine negle ud. "Jeg skal tip bort Carolina og gå i skole derhenne resten af semesteret" fortsætter jeg og kigger forventningfult på hende. Hun fjerne sine arme og hendes ansigts udtryk går fra at være uinteresseret til vredt. "Og hvad fanden rager det mig!?" Råber hun så hele skolen kigger på os. Jeg kigger såret på hende. "Okay..." siger jeg opgivende idet Isabel kommer ud af hoveddøren. Jeg løber over mod hende og prøver at holde tårerne inde. Vi får hurtigt væk fra skolen og mine øjne begynder med det samme at læbe som 2 gigantiske vandfald. "Vi får abuela til at lave churros..." trøster hun uden at spørge ind til hvad der overhovedet er galt.

Abuela kommer nærmest løbende med åbne arme mod os. Hun krammer os begge hårdt og kigger såret på os. "Da jeg var på jeres alder fik jeg aldrig så tit churros..." siger hun bekymret. Vi sætter os ind i køkkenet og jeg begynder at fortælle om mahogany og Cameron situationen. Isabel og abuela kigger forstående på mig og nikker. De er unormalt gode til at lytte. Da eg er færdig med at snakke er der helt stille.

"Elsker du ham?" Spørger Isabel og bryder stileden. Jeg sukker og bliver nødt til at ligefrem at føle efter. "Det ved jeg ikke..." svarer jeg flovt. "Du bliver nødt til at finde ud af det før du tager til north Carolina" siger abuela strengt. "Du kan ikke rejse hvis du elsker ham og ikke gør noget ved det" afslutter hun. Jeg trækker på skuldrene. En halvanden dag er jo også såååå lang tid til af finde rundt i mine følelser...

Dagen går ellers meget godt med dejlige, dejlige churros. Vi snakker om alt mellem himmel og jord og abuela er nok en af de bedst eveninder jeg nogensinde har haft selvom hun er i 60'erne. Da det bliver sent beslutter jeg mig for st tage hjem. Jeg går selvom jeg er rædselsslagen for mørke. Da jeg ser Cameron's hus overvejer om jeg skal gå derover. Ja! Han fortjener er ikke at "lide" på grund af mig. Jeg banker på og kort efter står han i dørkammen. "Hey, søde" siger han og læner sig forover for at kysse mig, men jeg når at stoppe ham. "Lad vær... jeg rejser på lørdag og der vil ALDRIG ske noget mellem dig og mig igen!" Siger jeg hårdt og prøver at skjule det faktum at mit hjerte brister. Jeg mener ikke nogen af de ord jeg altså bortset fra det ked at rejser. Jeg har fundet ud af hvad jeg føler. Jeg har fundet ud af hvad jeg vil. Jeg vil blive i Californien og komme sammen med Cameron.
Jeg vil hænge ud med Isabel og blive trøstet af abuelas churros. Det kommer dog ikke til at ske og til den tid jeg er tilbage har alle nok glemt alt om mig....

Tiiiiirsdaaaag!!!🔥

Jeg ved ikke rigtig om i fornemme det, men denne bog er nok snart færdig...

Jeg ved stadig ikke hvordan den skal ende....

Husk at kommenter, del og steeem!❤️

Forkert rækkefølge?🤔