The benefits of snow | ✓

1. Ishockey & mørke

Jeg hopper op sammen med resten af publikummet, da min bedste ven tyrer pucken lige ind i nettet. Min stolthed breder en manglende varme i min krop. Jeg hader at fryse, og jeg har ikke gjort andet i flere timer nu. Men jeg er her for Alex, min bedste ven i hele verden. Man lider for ikke at ende som en ensom kattedame uden venner. Jeg kan ikke længere mærke mine tær, og når jeg smiler, kan jeg næsten mærke isen i mit hoved krakelere. Alex skylder mig et nyt ansigt. Jeg vil ligne Vanessa Hudgens, så Zac Efron vil falde for mig. Jeg trækker min hue længere ned om ørerne. Hvorfor spiller han ikke floorball? Det er varmere. Men Alex spiller ishockey. Han har altid spillet ishockey, og jeg har altid set ham spille. Jeg ser ned på banen, hvor 12 spillere i alt skøjter rundt og skubber til en lille sort cirkel, pucken, med lange stave. Pigen ved siden af mig peger ned på isen.

"Alex er god i dag," siger hun. Jeg nikker mig enig. Han er god. Han er den bedste, og det er ikke noget jeg siger, fordi det er obligatorisk, som hans bedste ven. Det er sandheden. Okay, så måske er holdkaptajnen lidt bedre, men bør han ikke også være det? Det har jeg dog aldrig fortalt Alex. Hvorfor trampe på hans ego, når jeg i stedet kan være verdens sødeste veninde og fortælle ham, at han er tusinde gange bedre end en anden? Desuden vil jeg ikke ødelægge mine chancer for det nye ansigt. Jeg er desperat for lidt Efron her.

"Alex er fremtidens lækreste ishockeyspiller," sukker en anden pige drømmende.

"En dag vil han være på alle sportsblade uden trøje på," noterer en trejde. Jeg brækker mig.

"Og alles øjne vil blændes af hans grimhed," mumler jeg. Pigerne hører mig og ser chokeret på mig. "Det var en joke, han er min bedste ven. Jeg må gerne kalde ham grim," tager jeg mig selv i forsvar. De tre piger fnyser. Drengen ved siden af mig griner.

"Hvorfor er du her alene?" Spørger han undrende. Jeg tror, at han hedder Carlo.

"Alle mine venner skulle op på månen," svarer jeg. Carlo, tror jeg, nikker ned mod banen.

"Er han din eneste ven?"

"Nope," jeg svarer for hurtigt. Hvad er det for et spørgsmål? Han sætter mig i en akavet position, hvor jeg bliver nødt til at indrømme, at jeg er lonely forever, og sikkert ender som en kattedame alligevel, fordi Alex finder en modelkone, som bliver en Real Housewife Of Beverly Hills med fem piger, som til dagligt går med tiara. Alt det imens jeg bor på gaden og lever af regn og nedkørte rotter, som jeg rister over et lille bål i en gyde.

"Jeg troede, at elvrådsformanden havde mange venner." Av.

"Du fornærmer mig lidt," fnyser jeg. "Jeg er venner med alle," og det er rigtigt. Jeg er den der tøs i high school, som er venner med alle på skolen. Den der pige, som alle hader, fordi hun er for perfekt. Embrace the hate.

"Aha," Carlo holder endelig kæft. Jeg ser ned på banen igen. Alex er nr. 6, og han har pucken lige nu. Han spiller den videre til nr. 4, som skøjter udenom en modspiller og forvirrer de andres målmand ved at bevæge staven hurtigt omkring bolden. Jeg kan knap nok følge med. Men en ting fatter jeg: Det er godt, da pucken slår imod det frosne net i målet. Halvdelen af tilskuerne inde i den kolde hal rejser sig jublende og skrigende op. Jeg følger deres eksempel. Polar Bears vinder stort i aften. Jeg kan allerede forudse, at Alex sikkert vil have mig med til det store afterparty. Yay. Mennesker og alkohol og høj musik, som gør mig døv, før jeg overhovedet har fået et gebis og en gammel ryg, imens jeg går rundt med stok og siger: "Dengang jeg kunne høre, hørte jeg godt. Indtil mine ører eksploderede til en fest, hvor jeg var på crack," til alle som snakker til mig. Min fremtid ser lys ud.

"Vi tager hjem til Alex og fejrer bagefter. Hans far er på forretningsrejse igen," fortæller Shea Hammonds mig, imens hun sætter sig på den ledige plads på min højre side. Vi står for årbogen sammen, og hun er også i elevrådet. Vi er venner. Hun ligger under Alex, men over mange andre. Alex' far er næsten aldrig hjemme, og når han er, så ønsker man det ikke. Han er et direkte førsteklasses røvhul og en lorte far, men han er rig, og det er det eneste, som Alex kan lide ved ham. Jeg kan ikke engang lide hans penge. Hans løn ændrer ikke på hans personlighed. Shea ser på min rystende krop. Hun griner og ugler mit hoved med huen på. "Jeg sagde: Tag massere af tøj på AP, det er ikke coachella, vi skal til, men her er vi alligevel, ikke?" Hendes øjne glimter underholdende. Jeg tramper på hendes fod.