16. Elevrådet & ærlige ord

3.1K 107 81
                                    

Jeg sidder og halvsover, da jeg hører mit navn. Jeg ser hurtigt op og får øjenkontakt med Shea, som har to øjenbryn løftede. Hun sukker og peger på papiret, som ligger lige foran mig. Jeg ser derned. Andet punkt på listen. Right. Shea mimer: "Er du okay?" til mig. Jeg nikker og tager en dyb indånding. Jeg kan ikke stoppe med at tænke på, hvad de piger snakkede om den anden dag. At hende pigen havde efterladt en note, så man vidste, hvorfor hun havde valgt at dø. Jeg vil også vide, hvorfor min søster valgte at gøre det, og jeg har tænkt mig at starte undersøgelsen, så snart jeg kommer hjem. Jeg kører en hånd igennem mit hår.

"Okay, så nu har vi snakket om de manglende hårnet på kantinedamernes hoveder," jeg sætter et flueben ud fra det første punkt. "Så nu kan vi snakke om festkomiteen til vinter ballet," jeg ser op fra mit papir med et smil og peger på José. "Har du hængt tilmeldingssedlerne op?" Spørger jeg ham. Han nikker, og jeg laver en thumbs up. "Vi får brug for så mange, som muligt," forklarer jeg.

"Og du vil styre festkomiteen, ikke?" Spørger Willa. Jeg nikker bekræftende.

"Jeg skal nok sørge for alt det besværlige," lover jeg jokende. Elevrådet griner. Jeg smiler svagt. "Hvor mange har meldt sig på indtil videre?" Spørger jeg folk.

"Omkring 23," svarer Sophie. Jeg nikker og ser ned i min notesbog. Jeg noterer alt det vigtige ned i den, før jeg ser op igen.

"Okay, vi skal snakke tema," fortæller jeg.

"Noget med snefnug," byder Noel ind. Alle griner.

"Okay," jeg nikker og noterer hans forslag ned.

"Stjernehimmel," byder Freya ind. Jeg nikker endnu engang og skriver det under snefnug.

"Så snefnug og stjernehimmel," jeg tænker over det. "Det kan man godt sætte sammen til noget flot. Stjerner i loftet, mange lyskæder og en snemaskine, som vil kræve isterninger," jeg ser rundt på alle, som nikker entusiastisk. Vi er 7 i elevrådet. Shea, Freya, Noel, Sophie, Willa, José og mig. Jeg er elevrådsformand, og Shea er min "næstkommanderende". Jeg elsker at være i elevrådet. Det er hyggeligt, og alle er gode mennesker, som jeg er venner med. "Vi mangler en overskrift," griner jeg. Jeg ser på alle, som sidder rundt om bordet.

"Kan det ikke bare være noget som 'De faldne stjerner', fordi der er stjerner, men så er der sneen, som falder, og det kan man betegne som stjernerne, der ligesom forlader himlen og lander på os," byder Sophie ind. Jeg løfter et øjenbryn af hende.

"Du er genial," jeg smiler bredt og noterer det hele ned, før jeg glemmer det. Imens jeg gør det, begynder andre at byde ind med ideer. Det er det, som jeg elsker ved elevrådet. En masse mennesker med de samme ambitioner, som kan snakke sig til enighed og nå frem til fantastiske ting. Det her vinter bal bliver fænomenalt. Det her er mit første år som elevrådsformand, og jeg har tænkt mig at blæse alle bagover. Jeg har tænkt mig at være en anden end hende hvis søster døde. Jeg har tænkt mig at bevise, at jeg er min egen person. Jeg føler mig poetisk i dag.

"Vi skal også have lavet plakater, så vi kan promovere," tilføjer Willa. Jeg nikker.

"Og billetter," byder José ind. Jeg har efterhånden ret travlt med at få det hele skrevet ned.

"Nomineringerne til dronning og konge," lyder det fra Shea. "Det er vigtigt at være tidligt ude med sådan noget."

"Sne dronning og sne konge?" Spørger jeg med hovedet begravet i notesblokken.

"Jep."

"Super," jeg skriver efterhånden så hurtigt, at min skrift bliver sjusket, men i det mindste kan jeg selv læse det. "Mangler vi noget?" Spørger jeg og kigger på uret, som hænger inde i det kontor, som vi opholder os i. Vi har kun ti minutter tilbage. Tiden går hurtigt, når man er i godt selskab og får smerte i sin hånd, fordi man skal notere utallige ting ned. Jeg elsker mit liv lige nu.

The benefits of snow | ✓Where stories live. Discover now