The benefits of snow | ✓

42. Gråd & kaos

Hospitalsværelset er stille. Cole gik ud for fem minutter siden, da Jeremy ringede og begyndte at råbe. Så nu er det bare mig, som sidder på en ukomfortabel stol ved siden af en sovende Sebastian. Hans ben er løftet op med en eller anden form for slynge. Gipsen ser ikke særligt rar ud, men siden han var udmattet efter at have været på hospitalet i, hvad der føles som timer, og smerten ved at have brækket sit ben, så faldt han i søvn, så snart han blev lagt ned i sengen. Jeg mærker min telefon eksplodere i min lomme, som beskederne takker ind. Jeg tager den sukkende og ser på dem. Shea spørger, hvordan det går og fortæller, at kampen er færdig. Vi vandt. Det er altid noget. Andre folk fra skolen bliver ved med at skrive til mig. Jeg skriver bare kort til dem alle, at han er okay, at han sover, og at han ikke er død. Der går nok ikke så længe, så bliver jeg overfaldet med beskeder fra ishockeyholdet. Hvis kampen er færdig, har de snart tid til at skrive. Jeg slukker min telefon og lægger den væk. Så tager jeg Sebs hånd og hviler min pande mod sengen. Jeg fatter ikke, at de brækkede hans ben. Ved et uheld, fik jeg at vide. Lægerne spurgte Seb, hvordan det skete, men hans svar var, at det skete så hurtigt, at han ikke lagde mærke til det. Jeg så det ikke. Shea gjorde, og hun siger, at de var to, som ramte Seb hårdt. Han må han vrikket om eller landet forkert på isen. Lige meget hvad der skete, brækkede han sit ben. Han har ikke haft tid til at bearbejde, hvad der skete endnu, men jeg ved, at han bryder sammen, når han vågner. At brække sit ben lige op til finalerne er skrækkeligt, og der er en stor chance for, at han ikke kommer til at spille mere i den her sæson, siden den slutter om to måneder. Og oven i det med retssagen, var det her virkelig ikke, hvad han havde brug for.

"Jeg tror, at han har råbt mit øre ad," brokker Cole sig, da han kommer ind på hospitalsværelset.

"Det er fair nok," hvisker jeg og sætter mig op. Han giver mig et kort blik, før han trækker en anden stol hen ved siden af min og sætter sig ned. "Det må være forfærdeligt at vide, at Seb har brækket benet men ikke kunne se til ham," mumler jeg og giver Sebs hånd et klem.

"Hmm," Cole har sine albuer på sine knæ og sit hoved hvilende oven på sine sammenfoldede hænder. "Jeg smadrer hver eneste Shapiro High dreng," vrisser han. Jeg trækker min hånd til mig og lægger den på Coles skulder i stedet.

"Det ville være lidt synd for alle de 1000 drenge, som ikke gjorde noget," griner jeg kort. Cole mumler noget, som jeg ikke fanger og ser på Seb igen. "Det var et uheld," minder jeg ham om, før han finder deres adresser og dræber dem eller hyrer en snigmorder til at gøre det for ham.

"Du så, hvordan de spillede. Det var ikke et uheld," snerrer han. "De gik efter at brække min lillebrors ben med vilje. Fucking møgsvin," musklerne i hans krop spændes. Jeg er sikker på, at hele kampen går på repeat i hans hoved lige nu.

"Conelly advarede os," sukker jeg og smider mit hoved tilbage, imens jeg ser op i det hvide loft.

"Ham smadrer jeg også."

"Han gjorde ikke noget. Han hjalp endda lægerne med at få Seb ud."

"Han er deres holdkaptajn. Jeg banker ham," er hans svar. Jeg tror ikke, at man kan tale ordentligt med ham lige nu, så jeg lader det gå velvidende, at han ikke kommer til at banke en eneste person. De er sikkert på vej til Vancouver lige nu. Jeg ved, at Sawyer tager en snak med dem om, hvad der skete, fordi han var pisse vred, da jeg sidst så ham og lignede en, som var klar på at kvæle hver eneste person på sit hold. "Det er egentlig fucking smart af dem," Cole ler humorløst. "Bræk holdkaptajnens ben og forøg deres egne chancer for at vinde." Jeg lukker kort mine øjne, før jeg åbner dem igen og ser på den sovende Seb.

"Måske bør du finde noget aftensmad. Gå en tur og køle ned," tilbyder jeg. Cole giver mig et kort blik, før han rejser sig op med et nik og ser på Seb. "Jeg skal nok passe på ham," lover jeg. Cole ser på Sebs løftede ben, og så går han. Døren lukker blidt bag ham, og jeg ser på Seb igen. Min telefon brummer. Jeg har ikke Sawyers nummer, så han har skrevet over messenger.