The benefits of snow | ✓

april & aftensmaden

Tidsperiode:
Colin og Elliot er 18. Seb og april er 44. Cole er 46.
-
Her er helt stille. Ingen siger noget. Jeg ser på alle mine yndlingsdrenge. Seb sidder og laver en stirrekonkurrence med Colin. Venter på at han endelig giver op og snakker med os om bare et eller andet. Elliot stikker trist til sin mad, som han har gjort den sidste måned, efter Colins hadserklæring. De har ikke snakket sammen i en måned. Ikke et eneste ord. Og Seb og jeg er trætte af det. Jeg ser på Elliot.

"Hvordan har din dag været, Eli?" Spørger jeg for at bryde stilheden. Elliot ser forskrækket op fra sin tallerken, som om han var forsvundet ind i sin egen lille verden. Han trækker på skuldrene.

"Fin nok." Engang kunne han snakke i ti minutter om sin dag. Seb bryder stirrekonkurrencen med Colin og ser på Elliot.

"Flere detaljer?" Beder Seb om.

"Ingen ødelagde mine briller, jeg fik A+ i en matematikprøve, vi fik pastasalat i kantinen, Kylie overvejer at få en navlepiercing, og jeg døde ikke, så endnu engang må min bror græde over det." Colin skæver til Elliot med smalle øjne, før han fokuserer på sin tallerken igen.

"Det er fantastisk, Elliot," siger jeg, "tillykke med karakteren." Elliot smiler kort, før han ser ned igen.

"Din dag Colin?" Spørger Seb. Colin læner sig sukkende tilbage.

"Jeg mødte op i skole, jeg hoppede ud fra et vindue og døde af kedsomhed i skole, og jeg tog hjem fra skole og blev oppe på mit værelse, fordi nogen synes, at stuearrest er fedt for mig. Så blev jeg tvunget til at spise aftensmad med verdens kedeligste familie, og nu sidder jeg her og sviner selvsamme familie til." Han løfter et udfordrende øjenbryn af Seb og jeg, som begge ser på ham med sure blikke.

"Det der er ikke okay, Colin," siger jeg med ekstra meget autoritet i stemmen. "Vi har ikke gjort dig noget. Du tog stoffer, okay? Vi er bange, og vi er bekymrede. Det er okay for os at ville passe på dig. Vi er dine forældre."

"Men I ødelægger mit liv," udbryder han irriteret.

"Snak ordenligt," svarer Seb, "vi ødelægger ikke dit liv, vi redder det. Stoffer er farlige."

"Jeg har fattet det nu! Der er gået en måned."

"Din mangel på respekt er slem, Colin. Du beviser kun vores grunde til din stuearrest, når du fortsætter ned af den her dårlige vej med dit liv." Colin rejser sig vredt op. Elliot ser ned i sin tallerken og stikker til sine salatblade.

"Du er opdraget bedre end det her, Colin Joseph Fintry. Sæt dig ned og spis din mad færdig med os," siger Seb meget bestemt.

"Hvad vil I da gøre, hvis jeg nægter? Give mig endnu mere stuearrest? Er det overhovedet muligt?" Spørger han og ser vredt på os.

"Vi kan sagtens finde på flere ting end stuearrest, som vil gøre dig vred. Så sæt dig ned, som din far bad om, og snak med din bror," jeg giver ham mit strenge autoritetsfyldte blik. Colin sukker tungt og sætter sig ned igen. Man han snakker ikke med Elliot. "Drenge," sukker jeg dybt irriteret over deres ignorering af hinanden. "Det her er for dumt."

"Jeg snakker til ham, når han undskylder til mig," siger Elliot stædigt.

"Og jeg har intet at undskylde for. At sige sandheden har aldrig været en forbrydelse før," svarer Colin. Elliot er den, som rejser sig op nu. Han skynder sig væk, og tramper så hårdt på vej op af trappen, at vi kan høre det. Jeg ser irriteret på Colin.

"Behøver du altid være så hård mod ham?" Spørger jeg vredt. Colin trækker på skuldrene. "Du hader ham ikke, Colin. Gå nu op og sig undskyld."