The benefits of snow | ✓

elliot & brillerne

Tidsperiode:
Elliot og Colin er 17. April og Seb er 43
-
Jeg når helt ned i skolegården, før jeg hører dem. Fuck. Pis. Lort. De kalder på mig. Jeg skæver op fra min telefon. De er fire. Jeg kan ikke løbe fra fire. Jeg kan knap nok løbe fra en. Jeg svarer på min mors besked om, at jeg går hjem, og så slukker jeg min telefon og lægger den ned i min taske. Ind i det bagerste lille rum, som de aldrig åbner. Jeg svinger tasken over skulderen igen.

"Elliot," hilser Jared lykkeligt. Jeg rynker på næsen og træder et skridt tilbage. Lige ind i en anden person. Jeg vender mig forskrækket om og ser på Jareds ven. Pis. De er fem. En kom bagfra.

"Jared," hilser jeg tilbage. Han tager mine briller og giver slip på dem, så de lander på den våde jord. Det regnede for fem minutter siden. Er først lige stoppet. Jared tager et skridt frem og træder "ved et uheld" på mine briller. Jeg lukker øjnene, da jeg hører det. Mine forældre kommer til at flippe ud.

"Lad mig se," personen bag mig river min taske fra mig og kaster den til Jared, som åbner den og vender den på hovedet. Alting lander lige i en vandpyt. Jeg ser på den matematikopgave, som jeg skal aflevere i morgen. Jeg tror ikke, at de hopper på "hunden spiste mine lektier" igen. "Kedeligt, Elliot. Du er så fucking kedelig," tsk'er Jared. Han smider også min taske ned og ser på mig. Og så får jeg øje på min bror. Han er lige kommet ud fra skolen. Omringet af mennesker. Med sin ishockeyholdjakke på. Og sit dumme smil, som ligner mit på en prik. Hans blik glider rundt i skolegården og ender på mig. Jeg ser hurtigt ned. Jeg ser ikke utroligt skarpt uden briller, men jeg kan sagtens overleve uden dem i kort tid. Colin tager cigaretten ud fra sin mund og puster røg ud. Og så begynder han at gå herhen. Alle følger efter ham. Jared ser det også. Han fnyser af mig. "Har du brug for brormand til at klare os?" Ler Jared. Jeg tager en langsom indånding. Jared er på min brors ishockeyhold. Colin er holdkaptajn. Ligesom far var, da han spillede i High school.

"Jeg kan se, at der er en, som ikke gider spille kampen på lørdag," noterer Colin, da han er stoppet op. Han lægger hovedet på skrå og ser ned på min taskes indhold. Og på brillerne.

"Vi har det bare sjovt," forsikrer Jared min bror. Colin nikker og ser på sin cigaret. Så smider han den ned på jorden og tramper på den.

"Problemet er, at den sjov du laver ender på mig, Jared," Colin ser på mig. Mit ansigt. Resten af min krop. Jeg er okay. Ikke skadet fysisk nogle steder. "Og jeg er fucking træt af, at du er efter min bror. Så find en anden legekammerat, fordi Eli og jeg skal hjem." Jared siger ikke Colin imod. Jeg sætter mig på hug og svinger den våde taske over skulderen. Samler alle de gennemblødte papirer sammen og tager dem med. Colin begynder at gå. Jeg følger hurtigt efter. Først da vi sidder i hans bil, trækker jeg vejret. "Hvorfor har du taget de klamme papirer med herind?" Spørger Colin.

"Fordi alle mine afleveringer er på de her papirer. Jeg vil se, om jeg kan nå at redde dem," forklarer jeg. Colin begynder at køre hjem.

"Du bliver nødt til at kæmpe imod. Få nogle venner, som kan støtte dig. Jeg vil ikke altid være der til at redde din røv," siger han højtideligt.

"Jeg hader venner."

"Okay, æseldyr," griner Colin.

"Har du ikke en stripklub at være på?" Spørger jeg for at ændre emnet. Colin griner.

"Jo. I nat. Jeg skal have lavet lektier," han ser på min våde stak papirer. "Eli, du er bedre end det der. Folk vil elske dig, hvis du bare åbner op til dem," fortæller han venligt nok. Men jeg ryster på hovedet.

"Folk er mennesker og mennesker gør mig dårligt tilpas," mumler jeg.

"Har du overvejet kontaktlinser?" Spørger min tvilling. Jeg griner.