The benefits of snow | ✓

39. Morgenmad & forældre

Jeg vågner med mit hoved hvilende på et muskuløst bryst, som langsomt bevæger sig op og ned. Mit ene ben ligger hen over to andre, og min arm krammer en stærk hofte. Jeg snuser til min bedste vens bryst, før jeg langsomt trækker mig tilbage og sætter mig op i sengen. Jeg ser på Alex. Han ser så rolig ud, når han sover. Som om verdens virkelige problemer ikke betyder noget og aldrig kan røre ham. Jeg ser på hans forslåede ansigt. Jeg ville ønske, at det virkelig var sådan. At verdens problemer ikke kunne røre ham. Han fortjener så meget bedre. Jeg tager min telefon fra mit natbord og ser på klokken. 11:12. Heldigt at det er lørdag. Seb har sendt mig en SMS, så jeg åbner mine beskeder og læser den.

Hr. Smiley:
Så, stuearrest i to uger sørger for, at jeg ikke kan møde dine forældre som aftalt. Kan vi udskyde det?

Jeg sukker tungt. Mine forældre ved ikke, at jeg har fået en kæreste, og Seb og jeg havde aftalt, at han skulle komme over i den her uge og introducere sig selv. Måske komme til tiden. Men nu kan han slet ikke komme.

Prinsesse:
Self, jeg er ked af det med stuearresten.

Jeg bider i indersiden af mine kinder og venter på, at han svarer.

Hr. Smiley:
Ikke din skyld, babe

Er bredt smil overtager mit ellers trætte og bekymrede ansigt.

Prinsesse:
Babe?

Hr. Smiley:
Jeg prøver nye ting af...

Prinsesse:
Bliv ved med det, tak (;

Da der er gået to minutter uden svar, slukker jeg min telefon og ser på Alex igen. Jeg kysser ham hurtigt på panden, før jeg kravler ned fra sengen og bevæger mig ud fra mit værelse. Jeg har tænkt mig at lave morgenmad og forkæle ham hele dagen, så jeg kan løfte hans humør. Men jeg skal også snakke med mine forældre. Jeg tvivler på, at de vil have et problem med, at han bor her i noget tid, men jeg bør stadig spørge dem. Jeg åbner køleskabet og tager en bakke med æg ud, noget ost og skinke, og så stiller jeg det hele på køkkenbordet. Tro mig, jeg er ikke nogen kok, men jeg kan lave en omelet. Jeg finder en pande og stiller den på komfuret, lige som min far og mor kommer ud i køkkenet. Mor smiler et lille smil til mig, og far kysser mig på tindingen, før han åbner køleskabet for at finde sin daglige yoghurt.

"Det her er et sjældent syn," driller far og ser på mig, som jeg tænder for komfuret. Jeg skæver til ham med himlende øjne.

"Det er til Alex," forklarer jeg. Fars øjenbryn flyver op i hans pande.

"Er han her?" Han ser rundt, som om min bedste ven har camoufleret sig op af køleskabet eller noget.

"Han sover ovenpå," svarer jeg.

"Hvornår kom han?"

"I går eftermiddags," jeg går ud i garagen, hvor vi har vores fryser. I den finder jeg frosne jordbær og hindbær. Da jeg kommer ind i køkkenet igen, klækker jeg æggene ud på panden. "Kan du holde øje med den?" Spørger jeg mor. Hun ser op fra sin kaffekop og nikker. "I ved godt, at Alex og hans far ikke har et særligt godt forhold, ikke?" Jeg ser på dem, imens jeg finder blenderen frem. Jeg henter en banan og finder noget juice i køleskabet.

"Jo, det er ærgerligt," kommenterer mor. "Hans mor går bort, og så hænger han på det rige røvhul," fnyser hun. Jeg kan ikke holde mit grin tilbage over hendes tydelige had til Alex' far. Men jeg bliver hurtigt seriøs igen.

"Han skal bo hos os i noget tid," jeg vender mig om mod dem og venter på deres reaktion. De ser begge to med løftede øjenbryn på mig.

"Hvorfor?" Spørger far endelig efter en lang stilhed.