anastasia & vigtige snakke

805 39 7
                                    

Tidsperiode:
Anastasia er 27, Jeremy er 30. Seb er 24.
-
Da jeg vågner, er solen lige stået op. Den skinner ind af de store vinduer i huset og lander lige ned i vores seng. Hvorfor vi aldrig hiver gardinerne for er mig et mysterie. Jeg sætter mig op og ser på Jeremy. Han ligger på sin mave med en arm under sig og den anden ud mod mig, fordi han på et tidspunkt har holdt om mig. Dynen går ham kun til lige over røven, så jeg kan se på hele hans muskuløse ryg. Han sover trygt. Nogle gange er jeg lidt klam, og når jeg vågner, kan jeg se på ham i lang tid, før jeg endelig står op uden at vække ham. Men jeg elsker at se ham sove. Det er et af de eneste tidspunkter, hvor han ikke er stresset. Hans hoved er vendt mod mig, så jeg kysser hurtigt hans kind og forlader sengen nøgen. Jeg finder noget tøj i kommoden og går ud i vores køkken. Vi flyttede ind her for et halvt år siden. Det var næsten umuligt at få Jeremy til at forlade sit gamle hus. Men det kom i dårligere og dårlige stand. Skulle bruge reparationer hele tiden. Så til sidst gav han op og gik med til at købe et hus til bare os. Og jeg elsker det. Hvide vægge, så meget lys. Jeg får tøjet på og sætter mit hår op i en knold, før jeg går hen mod komfuret. Hvad skal jeg lave i dag? Æg? Bacon? Hmm måske. Jeg skal også udtænke en plan. For hvordan jeg bringer mit spørgsmål til Jeremy på banen. Klokken er kun 07:43 en lørdag morgen, og jeg er en total morgenperson, men jeg lader altid Jer sove. Ellers får han ikke nok søvn. Dog vælger han alligevel at vågne tidligt i dag, fordi da jeg næsten er færdig med den første omelet, krammer nogen mig bagfra. Jeg læner mig ind mod ham og hviler mit hoved mod den ene side, så han har bedre adgang til at efterlade kys ned ad min hals. Op igen. Han bider forsigtigt i min øreflip. Jeg vender mig om og lader ham bakke mig imod køkkenbordet.

"Du er nøgen," konstaterer jeg og ser ned.

"Og du lugter af æg. Hvilken dejlig kombination," han smiler skævt og kysser mig på læberne.

"Man er ikke nøgen i køkkenet. For det første kan du komme slemt til skade, fordi du ikke har nogle ekstra lag til at beskytte din krop fra, for eksempel, det varme dims som springer op fra panden og—"

"Jeg skal nok tage tøj på," griner han og forsvinder. Jeg nikker for mig selv og ser ned på min omelet. Får den hurtigt over på en tallerken og begynder på den anden. Jeremy er hurtigt tilbage og begynder at dække bord.

"Du kunne også bare lade mig gøre noget for en gangs skyld," driller jeg. Jeremy og jeg har tit snakke om, hvordan han godt kan lide at have alt ansvaret selv, men at det ikke behøver være sådan. Jeg må sige, at det har hjulpet ham at starte hos psykolog sidste år. Han er mere glad og mere åben. Det var en utroligt god beslutning. En han skulle have taget før.

"Din omelet brænder på," kommenterer han, da jeg har stirret på ham lidt for længe. Jeg bander og vender mig mod min mad igen. Han sætter ting som juice på bordet. Jeg himler med øjnene og afslutter den anden omelet. Lægger den over på en tallerken, og så stiller jeg begge tallerkner på bordet. Jeremy venter på, at jeg har sat mig, før han selv gør det. Han skimmer køkkenet for, om der er noget vi mangler.

"Sæt dig ned og slap af," mumler jeg og skærer ned i min omelet. Jeremy gør, som jeg siger.

"Seb kommer i dag," minder Jeremy mig om.

"Har han April med?" Spørger jeg håbefuldt. Jeg elsker April. Hun er noget af det sødeste nogensinde, og jeg elsker deres historie. Sammen siden High school.

"Ved det ikke. Måske," han spiser noget mere.

"Hør, Jer... Der er noget, som jeg gerne vil snakke med dig om," fortæller jeg ham. Han lægger høfligt sit bestik fra sig og ser tålmodigt på mig, imens jeg tager mig mod til det. "Vi har kendt hinanden i 4 år. Været sammen i 3 og et halvt år. Vi har snakket om at gøre det sådan officielt officielt..." Jeg tager en dyb indånding. "Og jeg vil gerne have børn." Jeremy hoster overrasket. "Før det er for sent. Min plan var altid at få mine børn i midten af tyverne, men jeg ville have dem med den rigtige. Og det er dig. Jeg ved, at du gerne vil være far en dag. Og jeg vil være mor, så det er faktisk lidt skæbnen, at vi havde den one-night stand," fortæller jeg med armbevægelser og det hele. Jeremy tager dybe indåndinger.

The benefits of snow | ✓Where stories live. Discover now