The benefits of snow | ✓

bonuskapitel 0.2

Den fredag, hvor Sebastian Fintry og April West bliver låst inde i ishockeyhallen.

Sebastians synsvinkel

At skændes med Jeremy Fintry er aldrig hyggeligt. At kaste ting efter ham stinker også. Og at ramme din anden storebror med en af de ting, skaffer dig nok en stuearrest. Fordi det kan dine brødre give dig. Fordelen ved at bo alene med to brødre og ingen forældre. Min ene storebror er Jeremy Fintry. Jeg præsenterer: En 23-årig (mand?), som læser til jura, arbejder på et advokatkontor og svømmer elite. Min anden storebror: Cole Fintry, 19 (snart) 20 år gammel, går på college og har lige fået en bog i hovedet. Jeg bliver ved med at se på Jeremy med smalle øjne. Han står med en spændt kæbe og knyttede næver. Jeg har brug for en pause. At bo sammen med Jeremy er kvælende. Vi er som et gammelt gift par, som har været sammen for længe, og derfor skændes hver dag. Og Cole er vores søn, som det går ud over.

"Stil den taske fra dig," befaler Jeremy gennem sammenbidte tænder. Jeg løfter tasken højere op på min skulder. "Jeg sværger, Seb, at--"

"Hvad vil du gøre? Tage min telefon?" Jeg ser på min telefon, som han allerede har i sin lomme og har haft i to dage. "Give mig stuearrest?"

"Du er meget tæt på ikke at få lov til at spille kamp i dag," advarer Jeremy. Jeg strammer grebet om stroppen på min taske.

"Fuck dig," snerrer jeg.

"Bandekassen," svarer han.

"Stik den op i røven," jeg rækker fuck og vender om for at gå ud fra rummet, men han griber fat om min arm og stopper mig.

"Vi er ikke færdige med at snakke," hvæser han.

"Jeg er færdig. Det tæller for noget," jeg prøver at hive min arm til mig, men han har for godt fat.

"Jeg prøvede bare at fortælle dig, at den her psykolog er bedre end de andre og--"

"Jeg har ikke brug for en psykolog!"

"Du har ingen venner!" Råber han. Jeg stirrer aggressivt op i hans øjne.

"Tak for den påmindelse."

"Om fredagen er du hjemme, om lørdagen er du hjemme, og faktisk er du alene hver dag!"

"Jeg hader mennesker. Og venner er unødvendige. De skaber drama og forventer ting fra en," jeg hiver i min arm igen, og han giver endelig slip.

"Du vil ikke snakke med mig," fortsætter Jeremy opremsende.

"Har du fucking mødt dig selv?" Mumler jeg og gnubber min arm. Jeg ser over på Cole, som står med en hånd mod sin blodige pande. Ups.

"Jeg kan kun klare en deprimeret bror af gangen. Undskyld Cole."

"Helt okay."

"Og du viser tydelige tegn på destruktiv adfærd og depre--"

"Vil du være advokat eller psykolog?" Jeg krydser mine arme hen over mit bryst. Jeremy træder et skridt tættere på mig.

"Du er min lillebror, og du er mit ansvar. Så lyt til mig, Sebastian, fordi jeg sværger ved alt, som jeg ejer, at jeg gør dit liv til et helvede, hvis du forlader det her hus med den taske. Du skal ikke overnatte på biblioteket igen. Heller ikke på skolen eller ishockeyhallen. Hvis du bliver opdaget, igen, så tager de dig fra mig. Er du med?" Jeremy giver mig et dræberblik. Jeg løfter stædigt hagen.

"Nyd din weekend, Jeremy," jeg går forbi ham og slår min skulder hårdt ind i hans på vejen. Jeg hører noget smadre inde i stuen. Så hører jeg Cole, som prøver at få Jer til at slappe af. Det her er vores rutine for tiden. Jeg skændes med Jeremy, Cole rydder op efter mig, og jeg overnatter et andet sted. Denne gang i ishockeyhallen. Med den snestorm, som de varsler om i aften, bliver jeg forhåbentlig sneet inde, så Jeremy ikke kan kontakte mig på nogen måde. Han har min telefon. At bo alene i en ishockeyhal en hel weekend er drømmen. Stilhed. Ingen andre mennesker. Ingen som man skal bekymre sig om. Jeremy fatter ikke en skid. Det gør ingen. Mennesker er dumme. De vil aldrig kunne forstå en fuldt ud. De vil aldrig kunne føle præcis det, som du føler, og fortælle dig, hvordan du kommer igennem det. Det er bedre at køre den solo. Ingen forpligtelser. Ingen, som man kan såre, ligesom man ser i alle de der film. Ingen som forventer noget af en og bliver skuffede, når de ikke får det. Og ingen til at gøre ens sociale angst værre. Jeg har ikke nogen venner, fordi jeg har valgt ikke at have nogle venner. Jeg har det bedst alene. Jeg gentager: Mennesker er dumme. Jeg er dum. Jeremy er dum. Cole er dum. Og fucks sake, nu skal jeg gå hele vejen til ishockeyhallen. Livet stinker.