Bad boy's secret

talking out of your ass!

"JEG BURDE BORTVISE JER BEGGE!" Råber rektoren af os, men vi viser ingen form for interesse, i hvad fanden han taler om. Jeg sidder egenlig bare, og prøver på at få peperoni ud af mit brune fyldige hår.

"Hører I overhovedet efter?" Jeg kigger op, da Adrian skubber til mig med hans albue, i anledningen til at jeg skal se op, eftersom at rektoren snakker til os begge. "Altså så står en skade er der jo ikke sket? Synes du ikke at du overdriver en lille smule?"

Adrian kigger dumt på mig, mens rektoren går ud af døren. "Godt klaret Tomatfjæs." Jeg kigger ondt på ham, mens jeg giver ham en ordentligt lammer på hans højre side, men han kan sikkert ikke mærke noget, fordi den dreng har nogen virkelig store biceps.

"Den eneste grund til at mit ansigt er rødt, er fordi du smaskede et pizza stykke i ansigtet på mig!" Han tager sin telefon op af hans lomme, med et par hovedtelefoner. Jeg tænker ikke på det faktum at han kun gør det for at lukke mig ude, men at rektoren kun tog min telefon er unfair.

Måske jeg skulle drille Adrian lidt? Jep jeg gør det, men kun fordi jeg keder mig ret meget. Jeg tager en af hans høretelefoner, og sætter den ind i mit øre. Jeg hører ham sukke, mens han bare venter på mit næste træk.

Jeg tager hans telefon ud af hånden på ham, og tænder den mest piget sang jeg kender på denne jordklode, nemlig I'm a Barbie girl! Mens jeg stråler med på sangen, tager han sig til hovedet, og har ingen anelse om hvordan fanden han skal stoppe mig.

"I'm a barbie girl in the barbie world, life in plastic it's fantastic!" Jeg når ikke længere, før han sætter sin hånd på min mund, men jeg kan ikke lade være med at nynne videre på sangen. Helt ærligt, denne sang var hele min barndom, jeg har ondt af de børn, der ikke hører denne sang.

"Kunne du blive mere irriterende!" Mumler Adrian for sig selv, "ja! Du skulle bare spørge min onkel!" Griner jeg, mens han bare ruller øjne af mig.

Vi bliver afbrudt af rektoren, men han har et mærkeligt smil på læberne, ærligt det skræmmer mig. "Kan du ikke stoppe med at smile som en voldtægtsmand, og fortæl os hvad fanden straffen bliver?" Siger både jeg og Adrian på samme tid.

"I skal rydde op efter jer i kantinen," siger rektoren stolt, selvom han intet har at være stolt af, fordi han lige er gået over mig og Adrians grænse, og vi stopper ikke før vi kommer til at drive ham til vanvid.

"Så du vil have at vi to skal rydde op efter hele skolens mad kamp, bare fordi vi smed to stykker pizza efter hinanden." Vi kigger begge dumt på ham, og kan ikke fatte at han virkelig tror vi kommer till at gøre det, han beder os om.

"Og hvis I ikke gøre det, bliver I bortvist." Vi kigger med store øjne på ham, "du snakker ud af røven!" Nærmest råber jeg. Adrian sidder bare og kigger med store øjne. "Du kan lige tro, jeg ikke gør!" Hvad er det dog jeg gør forkert i dennne verden?

"Okay! Vi gør det!" Siger Adrian uden overhovedet at diskutere, mens jeg bare kigger med store øjne på ham. "Lad være med at diskutere Adrianna, vi har allerede tabt," hvisker han med sammenbidte tænder.

"Fint!" Siger jeg udmattet. "Men I slipper ikke for jeres timer, I gør det efter skole." Slipper jeg så for eftersidning? Hvad er bedst, at sidde og lave lektier i en time, eller rydde op med Adrian? "Du tager ikke til eftersidning idag Adrianna, det får du lov til imorgen!"

Det kan han simpelthen ikke mene? Seriøst, tænker han ikke, på at jeg måske har noget bedre at tage mig til. Der røg alle mine planer i denne uge, ikke fordi jeg havde nogen alligevel, men I ved hvad jeg mener.

"Gå så til time, begge to!" Siger rektoren og kigger strengt på Adrian, fordi han ved at Adrian ikke tager til time efter det her, men selvfølgelig gør jeg det, kun fordi jeg gerne vil se Natalia og Max, eftersom det ser ud til at jeg ikke kommer til at se dem i denne her uge.

Vi går ud af kontoret, og den eneste der sidder der er Troy, Adrians bedste ven. "Hey mate!" Troy står først lige lidt og kigger mistænkeligt på mig, men jeg ruller bare med øjnene, og rækker ham fingeren, mens Adrian bare griner af os.

"Lad være med at prøve dude, tro mig, hende vil du ikke fucke med." Jeg griner af Adrians kommentar, men går ellers bare væk fra dem. "Vi ses vel efter skole!" Råber Adrian efter mig. "Har jeg noget valg?" Råber jeg tilbage, uden at vende mig om. "Næh, du hænger på mig smukke!"

Jeg går videre uden at svare ham tilbage, men jeg kan ikke lade være med at smile, for det er ærligt ret morsomt.

Hvad der ikke er så morsomt, er at jeg skal rydde op med Adrian, det lommer til at tage flere timer!