Bad boy's secret

The station

"Hvad mener du med at han er blevet arresteret?" Jeg kigger undrende på Adrian, mens han bare griner tørt. "Jo ser du, han har åbenbart gjort noget ulovligt, og når man gør det, bliver man anholdt. Det har du aldrig hørt om får vel?" 

Jeg kigger irriteret på ham, og giver ham fingeren mens han kører rimelig hurtigt. "Adrian, sænk farten lidt ned." Han virker bekymret, men jeg ved ikke hvorfor. Jeg har hørt at Troy er blevet anholdt før, så hvad er problemet?

"Desværre Adrianna, det har jeg ikke tid til," siger han og kører ekstra hurtigt. Jeg vil ikke sige jeg er bange, men det her er altså skide farligt, og Troy er allerede blevet arresteret, Adrian behøver ikke følge i samme fodspor. "Er du bange?" Jeg kigger overrasket på ham, nok fordi han aldrig har spurgt nogen om det, og han tager heller ikke hensyn til andres følelser. 

"Næh, men det er farligt, så måske du skulle sænke farten." Uden at jeg har lagt mærke til det, har jeg holdt fast i sædet og strammet min sele. "Du er så bange." Hvisker Adrian til sig selv, men han sænker farten, det må være et mirakel. Han tog hensyn til mig.

Vent, hvorfor tog han hensyn til mig? Det her er helt sikkert ikke Adrian, det må være et rumvæsen fra Mars. Jeg har altid troet på der var liv på Mars, men ingen troede på mig. "Jeg vidste det!" Hvisker jeg triumferende til mig selv. 

"Hvad vidste du?" Spørger Adrian, men holder blikket rettet mod vejen. "At du er et rumvæsen fra Mars," siger jeg direkte. Han sukker, men kan ikke skjule sit smil, også begynder han med at grine. "Du er virkelig noget for dig selv Adrianna." 

Han synker lidt ned i bil sædet, som om det er trist at jeg er så hyldene morsom. Han må nok tro at jeg mener det som en joke, omkring det med at han kommer fra Mars, men vi ved alle det ikke er en joke. Jeg har ikke lyst til at spørge ham, om hvad der er galt, fordi jeg ikke er den følsomme person som taler om kærlighed og alt det lort. 

"Jeg har tænkt mig at ændre mit navn." Det har jeg faktisk, det er bare fordi jeg ikke kan lide navnet Adrianna, men jeg ved ikke, hvad jeg skal ændre det til. "Hvorfor dog det?" Han virker overraskende vred over det. "Jeg kan bare ikke lide mit navn, har du nogle andre forslag til hvad jeg kan hedde?" 

Han kigger skuffet på mig og ryster med hovedet. Jeg ved ikke en gang, hvad jeg har sagt forkert denne gang. "Du er mere følelsesladet end en pige der har menstruation!" Siger jeg højt og tydeligt. Han fnyser og standser bilen, med et hurtigt sving. Og vi er her. stationen. 

Han hopper ud af bilen, og jeg følger bare direkte efter ham. Jeg ved ikke hvad Adrian kan gøre ved dette, og jeg glæder mig sgu heller ikke til at se Troy. Måske burde jeg ringe tilbage til Natalia, eller min onkel. Jeg ringer til Natalia først. 

Jeg trækker min telefon op af lommen, og ringer til hende. "ADRIANNA HVOR ER DU HENNE?!" Råber hun fra den anden side. "Jo jeg er ved politi stationen, hvorfor er du så bekymret?" Jeg hører en anden person, som er sammen med Natalia, det lyder som Max, der spørger hvor jeg er. 

"Hvad laver du ved politi stationen?" Hvorfor lyder hun pludselig så sur? "Troy..." Hun afbryder mig. "Sig ikke hans navn." Hvad sker der? Hun har aldrig været så sur før, det må virkelig være noget stort. "Hej Adrianna, det Max. Ja øh Troy er Natalias stalker, derfor er han blevet arresteret." 

Jeg står med åben mund, og ved ikke hvad fanden jeg skal sige. "Jeg dræber ham." Også har jeg lagt på. Adrian er ingen steder at se, så må jeg vel bare selv finde ham. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal håndtere ham, men jeg ved bare at han ikke ville turer at se Natalia i øjnene igen.