Bad boy's secret

Finale - Bonus Chapter

ADRIANNA

"You're going to find love again."

❀

Det går bedre end jeg troede det ville i New York. Jeg læser ikke psykologi, men som designer. Jeg fandt ud af, at det var faktisk det jeg ville. Jeg bor sammen med Natalia, hun får dog besøg af Troy hele tiden. Han bor sammen med Adrian i Frankrig, han siger, at Adrian kun får 12 taller på collage. Jeg havde ikke forventet andet, eftersom det er en kunstskole. 

I dag kommer Troy på besøg igen, det gør han hver trejde weekend. Jeg synes det er sødt af ham, dog kan jeg ikke lade være, med at føle mig ensom, hver gang han kommer. Natalia ved det godt, og hun prøver virkelig på at hjælpe, men hun skal da også have lidt alene tid med Troy, det fortjener de. 

"Hvorfor går du ikke bare ud med ham fra caffeen?" Jeg kigger dumt på Natalia, hun ved jeg ikke er klar til det endnu. "Nej, igen jeg kender ham ikke!" Jeg har kun snakket med ham en gang, og det var den kedeligste samtale i mit liv. Jeg vil ikke snakke om arbejde og økonomi, det interresere mig ikke.

"Du er umulig!" Natalia har fået nok af mig, og ruller derfor ud i køkkenet. Jeg tror aldrig, jeg forelsker mig igen. Adrian har sikkert fundet sig en ny kæreste, med hans charme er det næsten underligt hvis ikke han gjorde. 

Jeg hører Natalia snakke i telefon, og jeg gætter på det var Troy, eftersom at samtalen endte med "Jeg elsker dig mest." Jeg går ud i køkkenet og kigger på Natalia, mens hun kigger trist på mig. "Du skal nok finde kærligheden igen." 

"Ved du hvad? Jeg har ikke brug for kærlighed, jeg er en stærk kvinde, og jeg kan klare mig uden en mand!" Jeg mener intet af det, jeg er ikke så stærk, som jeg engang troede jeg var. Natalia kigger overrasket på mig, og klapper så med et stort smil.

"Hvad var det egentlig Troy ville?" 

"Sige at han ville komme lidt senere end forventet." 

"Sagde han hvorfor?" Det er lidt underligt, han plejer altid at skynde sig så hurtigt som muligt. Det kunne også bare være, at flyet er sent på den. 

"Nej!" 

Okay? Nu ved jeg, at hun holder en hemmelighed for mig. Hvis jeg finder ud af, at Troy har været hende utro, og så har manipuleret hende til at tilgive ham, så kan han bare vente, til jeg får fingrende i ham!

"Adri, hvorfor tager du ikke et bad og gør dig lidt fin? Tag en slapper, tag ned i caffeen bagefter og snak med ham igen. Han har prøvet, at ringe til dig flere gange!" 

"Du kan ikke huske hans navn vel?" Nata griner lidt, mens hun ryster på hovedet. "Louis," griner jeg. Hvis hun ikke engang kan huske hans navn, beviser bare hvor kedelig han egentlig er, intet ondt mod ham, han er okay, men bare ikke min type.

Jeg tager Natas råd - halvdelen af det. Tager et bad, gør mig lidt pænere, og føler mig allerede som en ny person. Jeg skulle af med joggingbukserne og den enorme hoodie, på et eller andet tidspunkt. 

Nu er der gået to timer, og det banker på døren. Døren åbnes, og allerede der ved jeg det er Troy, han plejer bare at åbne døren, fordi han ved vi venter ham. "Hey piger!" Jeg går over til Troy for at give ham et kram, men jeg havde ikke forventet en anden person til at dukke op.

"Adrian?" 

"Hey Adrianna, du ser godt ud." Mit hjerte banker afsted, og jeg ved ikke hvad der foregår her. Hvad laver han her? Og var han ikke pisse sur på mig sidst vi sås? Nu komplimentere han mig? Jeg er fucking forvirret. 

"Hør, jeg er bare kommet her for at tale med dig! Hvis det hjælper så bor jeg på hotel, så hvis du vil smide mig ud, så kan du gøre det!" 

Hans øjne skinner som de plejer, men måden han kigger på mig har, nu kigger han ikke på mig med kærlighed, men med sorg. "Det ville jeg ikke gøre?" 

"Okay venner! Jeg bliver lige nødt til at afbryde jer i et sekund! Kan vi alle sidde på sofaen?" Jeg kigger forvirret på Natalia, jeg ved ikke hvad hun har gang i, men det hun har at sige, lyder vigtigt. 

Det samme sekund, mig, Troy og Adrian sætter os på sofaen, rejser Natalia sig og sætter sig ved siden af mig. "AAAHHHHH!" Jeg begynder med at skrige af glæde, jeg krammer Nata så hårdt jeg kan, mens tårer falder fra hendes øjne. 

Troy sidder helt mundlam, men han ser glad ud. Ud af det blå, springer han op, og begynder med at kramme og kysse hende. Jeg kan ikke tro, at hun nu kan leve sit normale liv igen, hun har fortjent det. 

Jeg kigger akavet på Adrian, mens han kigger ned på gulvet. Jeg sætter mig lidt tættere på ham, han ligger mærke til det og smiler skævt. "Hvis du vil, så kan vi tale nu? I mit værelse altså, så kan de to lige være alene." 

"Ja klart, det kan vi sagtens." 

Vi rejser os, men de to turtelduer bemærker det slet ikke. Jeg lukker døren til værelset, mens Adrian kigger rundt, han stopper op ved et billede. "Jeg troede du havde smit det væk," siger han mens han holder et billedet oppe. 

Det er et billede med mig, Adrian, Natalia og Troy på. Vi tog det, da vi engang tog i biffen og så en skræmmende film. Jeg kan huske, at der var nogle møgunger der smed popcorn efter Adrian, og han var tæt på at smadre dem, det var den lykkeligste dag i mit liv. 

"Nej da, det var den bedste dag i mit liv." 

Han ligger det stille tilbage, og går langsomt over til mig. "Du havde ret, i det hele. Min mor havde noget at gøre, med din fars død. Jeg skulle aldrig, have råbt af dig på den måde, jeg er virkelig ked af det Adrianna! Du ved ikke, hvor meget jeg savner dig." 

Jeg kan føle en knude i min hals, det føles som om jeg ikke kan trække vejret. Jeg sætter mig på sengen og kigger ned i mine hænder, jeg ved ikke hvordan jeg skal tage alt det her, det er for meget lige nu. 

Jeg er kun sikker på en ting, jeg elsker Adrian, og jeg vil kæmpe mere for ham. Jeg har opgivet alt for meget, til ikke at få noget ud af det. 

"Adrianna, der er ingen der står imellem os nu? Celine og Justin er væk, de kan ikke nå os herfra!" 

Jeg kan ikke fatte, hvad det er han prøver på at sige. 

"Adrianna, jeg elsker dig." 

❀

SLUT!

Tak for at læse denne bog, det har været den sjoveste at skrive!