Bad boy's secret

Those times

ADRIANNA

"I will always remember you."

✧

Jeg kunne ikke have fortjent det her, ingen skal komme og fortælle mig det her er karma. Kunne det være fordi Justin? Hvad har jeg gjort, der er så galt, at jeg ender her? Det kunne være det med Adrian, det kunne være min skyld, han blev også kun skudt på grund af mig, men det stoppede mig ikke med at gøre ham fortræd.

Betjenten står bare og river håret af hans hovede, jeg tror vi har siddet sådan i 3 timer, og han nu går amok fordi jeg ikke gider at svare på noget. Jeg sagde det nødvendige, det var Jacob, men de tror ikke på mig, fordi de ved jeg var på skolen, da jeg ledte efter min halskæde. 

Hvem kan mon få mig ud herfra? Sikkert onkel, men ham tør jeg ikke ringe til, tænk hvis min mor stadig var i huset? Hvad ville hun ikke tænke? Hun ville nok være glad for at have efterladt mig, jeg er jo et rent problembarn. 

Jeg har ingen, måske er det også på tide at jeg lærer at klarer mig på egen fod. "KOM NU PIGEBARN! ELLERS RYGER DU I FÆNGEL!" Råber mande, men han ved han ikke kan sende mig i fængsel, jeg er stadig ikke fyldt 18. 

Jeg ender højst sandsyndeligt i børnehjem. Det ville nok ikke være så slemt alligevel, jeg kommer jo væk herfra. "Hvad vil du have jeg skal gøre?" Piver han, som et lille barn. Jeg vender hovedet mod ham, og svarer kort:

"Hent mig en advokat." 

Han slår hånden mod bordet, og kigger så op. Hvis bare blikke kunne dræbe. "Hvad ellers?" Jeg ved han er sarkastisk, men det er jeg også, så måske skal jeg bare spille med. 

"En cheeseburger og en large cola tak." 

Jeg kan godt lide denne leg, og den ville have fortsat, hvis ikke han havde forladt det isolerende lokale. Jeg keder mig lidt, men der er ingenting i det her lokale, kun et metal bord og metal stole. Jeg er ikke i håndjern længere, heldigvis, jeg har fået røde mærker på mine håndled. 

Jeg rejser mig op, og går hen mod døren. Jeg ved hvad I tænker, jeg skal bare blive herinde som en artig pige, men jeg keder mig altså, så det er enten det, ellers falder jeg i søvn. Jeg er egentlig meget træt, jeg kan ikke huske sidst jeg sov uden at vide at i morgen ville helvede bryde løs igen. 

Jeg kan ikke huske sidst, jeg bare stendede den af med Netflix og popcorn, sammen med Natalia. Det var den gang hun kunne gå, den gang hun ikke havde en kæreste. Jeg savner hende, men hun er forhåbentlig lykkelig. 

Jeg kan huske de dage, hvor det eneste problem var om jeg ville komme på collage eller ej, om det ellers ville være sammen med Natalia. Jeg vil gerne have mit gamle liv tilbage, hvor jeg bare savnede min mor, men istedet for er jeg pisse sur på hende. 

Hun fik en ny datter, en ny mand, hun er lykkelig, men hvad med mig? Hvordan kunne hun holde sig væk i så lang tid? Jeg savnede hende, jeg manglede hende. 

Jeg savner de tider, hvor jeg bare var en sammenligning til Adrian. At jeg bare var en pige version af ham, vi hadede hinanden på grund af det. Max var ikke bøsse, men det er han så nu, og jeg er stolt af ham, at han turde komme frem med det, er utroligt. 

Måske har jeg holdt Natalia og Max tilbage? Natalia ville aldrig date Troy, men jeg var der ikke for at stoppe hende, og nu er hun glad sammen med ham. Max var "forelsket" i mig, men da jeg ikke viste ham opmærksomhed, fandt han ud af at han er bøsse! 

Jeg har holdt dem tilbage. 

"Hey! Hvad tror du du laver?" En kvinde kigger mistænksomt på mig, og det er først nu jeg lægger mærke til at jeg græder, sikke en baby jeg er. Jeg trækker på skuldrene, måske hvis jeg virker uskyldig, vil de få ondt af mig, og lade mig gå, uden jeg behøver at ringe efter min onkel. 

"Er du okay?" Jeg nikker stille på hovedet, tørre ansigtet med mit ærme. "Adrianna! Min skat!" Jeg bliver trukket ind i et kram, men jeg nåede ikke at se hvem det er, det behøver jeg ikke, jeg ved med det samme at det er onkel. 

De havde ringet efter ham. 

"Jeg er så ked af det!" Græder jeg i hans skulder. "Jeg vil bare gerne hjem!" Han tysser på mig flere gange, men kan ikke stoppe mig med at græde. 

"Hvem var det der sagde, at det var hende der brændte skolen ned?" Spørger han kvinden om, hun kigger igennem nogle af sine papirer. "Det var Justin Jones." 

Det mener hun bare ikke, men han er væk? Havde de ikke taget ham? Jeg kan huske William sagde at Justin var blevet anholdt! "Men han er blevet arresteret?" 

"Ja det var han, men nogen betalte hans gæld."

"Hvem betalte hans gæld?" 

Hvad jeg ved, har Justin ikke nogen forældre, heller ikke nogen tætte venner der ville betale så stort et gebyr for at få ham ud. 

"Celine Davidson." 

✧

Okay, det er måske lidt kort, men jeg har ikke meget tid længere! Dsv venner. Men hvad synes I så? Håber det er okay, jeg elsker at sætte så meget drama ind i et kapitel!

Hvad tror i der sker bagefter? Hvad pønser Justin og Celine på? Hvad tror I Adrianna gør som det næste skridt? 

BTW, vi skal stadig have gang i de ship navne!!!!

PS

TAAAAK FOR AT LÆSE!!!!