Bad boy's secret

Crazy ex

ADRIANNA

"I knew my feelings for you were real when I spent more time thinking about you more than worrying about myself."

✧

"Adrianna kom nu!" Kalder Troy på mig, fra den anden ende af vejen. Jeg har tænkt mig at tage stikke af, men jeg er ret nervøs, for jeg ved ikke helt hvordan jeg skal stikke af.

Jeg kan ikke glemme hvordan han kiggede på mig, før jeg gik ud af døren. Alt den intensitet i dem. Der må være noget slemt, eller jeg ved det ikke, men jeg er nysgerrig.

"Jeg kommer." Jeg er så træt af det her, indtil videre har vi gået rundt i en time, og jeg er allerede træt. Jeg slæber mig selv hen til ham, og han ruller bare med øjnene.

Vi går rundt i en time til, og nu er det på tide at løbe. Men jeg skal først distrahere ham, hvordan gør jeg det? Jeg har fået en genial ide! Den her vil ikke slå fejl overhovedet.

"Troy, kan vi ikke købe kaffe eller noget, og sætte os lidt?" Jeg smiler sukkersødt til ham, han kan umuligt sige nej. "Jo hvorfor ikke?"

"Okay, jeg finder pladserne, så kan du bare stå i kø!" Jeg bliver ret glad da han sagde ja, måske får jeg hele sandheden ud af Adrian? Jeg er ret bange, måske ser jeg noget jeg ikke har lyst til at se?

Troy går og står i køen, jeg bakker stille tilbage. Da han ikke kigger på mig, finder jeg modet til at løbe så hurtigt som muligt. Heldigvis er der ikke langt, fra hvor Adrian bor til det center, da jeg ikke har bilnøglerne.

Jeg krydser vejen, og løber ellers videre uden at se mig tilbage. Måske var det sådan for min mor? Hun så sig vel aldrig tilbage. Hun løb bare. Jeg kommer ikke hjem, før jeg ved hun er væk og ikke kommer tilbage. Min onkel har skrevet et par gange, men jeg har bare ignoreret hans beskeder. Han vidste udmærket godt, at jeg ikke ville se hende, men alligevel dukkede hun op.

Jeg kommer aldrig til at tilgive hende.

Jeg er et par huse væk, fra min destination. Jeg kan mærke uroligheden i mig, og min vejrtrækningen blive tungere. Jeg sænker farten, og kigger bare på hoveddøren. Jeg kan hører lyde derinde fra, jeg ved ikke hvem det er, men personen har virkelig store problemer.

Jeg trækker stille ned i håndtaget, og det først jeg kan se, er glas? Jeg går direkte hen til lydene. "JEG HAR EN FUCKING KÆRESTE!" Jeg stopper brat op af Adrians ord. Han har en kæreste? Hvem kunne det være?

"Øhm Adrian," William peger mod mig, og Adrians øjne bliver store. Jeg kigger hen mod pigen på sofaen med benene på bordet. Hun er pæn, men jeg vil gerne vide hvad der sker.

"Hvad sker der her?" Spørger jeg, og kigger på de to drenge der kigger ned. "Hvem er hun?" Jeg kigger hen på pigen, hun er platinblond og slank.

"Det er hans kæreste!" Skyder William ind, jeg kigger chokeret på ham, men han trækker bare på skuldrene. Adrian kigger ikke en gang på mig, måske fordi han ikke mente at det er mig, der er hans kæreste.

"Okay, jeg er Celine. Adrians ex." Jeg kigger mærkeligt på drengene. Hvis hun har lavet så mange problemer, hvad laver hun så her? Er det hende de skrev med under bordet?