Bad boy's secret

Mouth shut

Gud hvor er han egentlig ulækker? Eller jeg ved ikke hvor ulækkert det er at tage stoffer. Jeg kan dog virkelig ikke lide det. Hvem var den fyr, som solgte Adrian stofferne overhovedet? Gid jeg på en eller anden måde kunne få svar. Jeg bliver sgu bare nødt til at afpresse Adrian, for at få svar.

"ADRIANNA!" Åh åh..  Hvad har jeg nu gjort? Jeg går nedenunder med Micky Mouse pyjamas og Peter Plys sokker og hår der ligner en fugleredde, og nej jeg er ikke lige vågnet op. Til mit forsvar, så er det skide dejligt at have på, så er det også koldt, og de holder mig varm. Jeg kan ikke forklare morgenhåret, jeg er bare doven.

Jeg går stille hen til min onkel, og kigger forskrækket da jeg ser Adrian stå sammen med ham? Jeg er ligeglad med at Adrian ser mit perfekte outfit, for jeg gir' ikke en fuck, men ærligt, hva' fuck sker der? "Er jeg gået glip af noget?" Det her er alt for mærkeligt, især fordi Adrian aldrig har været her før. Hvordan ved han overhovedet at jeg bor her?

"Nej Adrian her, ville bare tale med dig." Min onkel, Carlos, giver mig et blik der siger "Få ham til at gå, nu!"

Han har aldrig været rigtig glad for drenge, især ikke hvis de dukker op hjemme ved os, og ja ser så godt ud som Adrian. For at være ærlig, så er jeg heller ikke særlig tryg ved at Adrian er her. Efter hvad jeg så, så er det at handle med stoffer, og måske tage dem, alt for meget for mig. Jeg har set Adrian fuld med alkohol, og der var det et helvede for alle.

"Jeg er bare kommet for at tjekke op omkring nogle lektier!" Min onkel begynder med at grine højlydt. "Tror du selv at hun laver noget af det?" Av.. men det passer.

Jeg ved hvorfor Adrian er kommet, og det er helt sikkert ikke fordi lektier, ingen af os laver noget af det. Han er kommet for at snakke omkring det der jeg så i parken, men ærligt jeg vil helst ikke blande mig. "Beklager Adrian, men jeg har intet af det, det ligger hjemme ved Natalia."

"Kan vi ikke lede efter det på dit værelse, Adrianna?" Åh nej, han vil op på mit værelse, for at tale om stoffer. Jeg ved at jeg er et problembarn, men ikke kriminel! Det er Adrian derimod. "Hun sagde at hun ikke havde dem, måske du kunne se hvis dine drenge venner havde dem?"

Jeg gir' Adrian et bare stop blik, så han sukker irriteret. "Ja det kan jeg vel også bare gøre, men Adrianna så ses vi bare imorgen." Jeg kigger på min onkel, som bare ser lettet ud over at han endelig går. Men så stopper Adrian ved døren, "by the way, Adrianna du ser godt ud i det outfit."

Jeg vidste det ville komme, så jeg rækker bare midter fingeren til ham, mens han griner og er på vej ud. Den store hvide dør smækkes, og jeg ved hvad der kommer til at ske nu.

"Hvad lavede den dreng dog her Adrianna?" Jeg trækker på skuldrene, "det var jo lektierne." Min onkel kigger dumt på mig. "Ja det ved vi begge to ikke passer." Jeg kan ikke fortælle sandheden, selvom det sikkert vil få Adrian i fængsel, så kan jeg ikke.

"Så ved jeg det ikke Onkel Carlos." Jeg går op på mit værelse, men stopper da jeg dufter Tamales! 

"Abuela! Jeg har savnet dig!" Jeg løber ned igen, selvom jeg lige var gået op af dem. Nu er jeg nok ikke så doven længere.

2 timer senere

Jeg har valgt at tage til den lokale kiosk, bare fordi jeg gerne vil have is, men vi ikke har mere af min ynglings. Det trist.

Jeg proper hovedtelefonerne i ørerne, og sætter min ynglings sang på heartless af Madison Beer. Mange vil ikke tro på at det er min musik smag, men den er altså ret god. (Det er den!)

Jeg går ind i den lille butik, men hører nogen skrige, et pige skrig? Jeg kigger over gaden, og ser to fulde drenge, som selvfølgelig chikanere en pige. Hvad fanden skal en som mig gøre? Jeg kan ikke engang åbne hoveddøren derhjemme, skal jeg så til at banke nogle fulde idioter?

Jeg tager sgu chancen!

"Hey I pikhoveder! Find en på jeres egen størrelse!" Skriger jeg af dem. Jeg kan se at pigen bløder fra hendes knoer, av. "Endnu et legetøj, vi er vist heldige idag!" Bish wha? Kaldte han mig lige et legetøj.

Jeg kan mærke vrede stige i mig, og jeg er ved at give ham et ordentligt slag på hovedet, men bliver stoppet af en gruppe drenge.

Hvorfor kommer det ikke som en overraskelse? Selvfølgelig er det Adrian, Troy og deres venner. Jeg er dog overrasket over at se Adrian og Troy slå de to andre fyrer til jorden, mens Adrians venner holder mig tilbage.

De to fyrer bliver godt og grundigt banket synder sammen. Har jeg ondt af dem? Nej! "Adrianna? Hva fuck laver du herude, så også denne her tid? Er du godt klar over du kunne være blevet voldtaget!"

Chill pill dude! "Det fint Adrian! Jeg er stadig i live." Griner jeg og dasker ham på skulderen, men han griner slet ikke, han ser dybt seriøs ud.  "Takket være mig! Hvad skulle du overhovedet?" Jeg peger hen på kiosken, og hvisker: "jeg skulle bare have is!"

"Nurh, hun er altså ret bedårende. Adrian hvordan kan du være sur på hende?"

Adrian kigger med et løftet bryn på ham drengen der sagde det. Han er også ret cute for at være ærlig, men jeg kender ham ikke. "Tro mig Xavier, hun er et monster, du ville løbe væk lige nu hvis du kendte hende."

Jeg kigger chokeret på Adrian, og kunne ikke være mere enig med ham. "Måske, hvis jeg ikke får min is, skal jeg nok vise jer et monster."

{{{{}}}}

Husk at stemme og kommenter venner, det er snart at det rigtige drama sker!