Bad boy's secret

The Future

ADRIANNA

"New York is always a good idea."

✧

Jeg står med munden åben, jeg havde egentlig set den komme, da jeg først så ham med Daniella i armene. Jeg havde dog håbet på det modsatte. Jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke, jeg står klistret til gulvet. 

"Sig noget?" Siger min mor tvivlsomt. Jeg åbner munden flere gange for at sige noget, men ingen ord kommer ud, og det jeg har lyst til at sige, kvæler mig, men jeg kan og må ikke få dem ud, det er for alles bedste. 

Jeg forstår hende ikke. Jeg forstår ikke, hvordan hun kan finde på det, betyder jeg slet ikke noget for hende? Eller betød min far slet ikke noget for hende? Hvorfor skulle hun også pludselig dukke op? Jeg har ikke brug for hende mere. 

"Hent noget vand til hende!" Hans stemme er dyb og hæs, en stemme man kunne få mareridt af, det gør jeg sikkert. "Jeg har ikke brug for vand, men at komme ud herfra!" Jeg begynder med at hyperventilere, mens jeg er på vej ud af huset. 

"Adrianna bliv nu her!" Råber hun efter mig, men Onkel Carlos tysser på hende, og siger hun skal lade mig være. Det her er grunden til at jeg elsker ham. Jeg rejser fandme, når jeg endelig får muligheden for det. 

Skoleåret er snart slut, jeg kan sagtens finde et college i andre lande, langt væk herfra. Jeg kunne studere psykologi? Nah det er ikke noget for mig, jeg er ikke god med levende væsner. Jeg finder nok ud af det snart, forhåbentligt. 

Hvad skal jeg nu? 

Jeg burde nok tage tilbage til Adrian og Natalia, de har begge brug for mig. Jeg ringer efter en taxa, som er her efter ti minutter. Jeg fortæller ham adressen, og han kører mig direkte derhen. Han stopper foran hospitalet, og jeg betaler ham med det samme og går. 

Jeg går bare direkte hen til Adrians værelse, men han er sikkert faldet i søvn. Han virkede ikke glad for at hans forældre var her, han så virkelig utilpas ud, men det er vel forståeligt, de har ikke et bånd sammen. 

Jeg stopper brat op ved døren, til Adrians værelse. Han snakker med Troy, jeg burde ikke aflytte til deres samtale, men jeg kan ikke lade være. "Hvordan skal jeg sige det til Adrianna?"  Siger Adrian frustreret. 

Hvad skal han fortælle mig? Vil han gøre det forbi en gang for alle? "Fortæl hende som det er, det her er din drøm, det burde hun forstå." Hvorfor lyder Troy som en rigtig psykolog? Seriøst, det var et godt råd, selvom jeg ikke ved hvad de snakker om. 

"Jeg har lige fået hende tilbage, jeg kan ikke forlade hende." 

"SÅ LAD VÆRE!" Jeg sætter hurtigt hånden over munden. Det var ikke meningen det skulle komme ud, jeg tænkte det bare. Fuck, jeg er også bare rigtig dum man, jeg kan ikke holde min mund lukket, eller mine tanker for mig selv. 

Jeg løber med det samme over til Natalias værelse, hun er helt sikkert vågen, håber jeg. "Nata?" Jeg braser ind af døren, og hun kigger bare forvirret på mig. Jeg lukker døren i, og sætter mig på stolen ved siden af sengen, og tipper med foden. 

"Hvad har du nu gjort Adri?" Jeg prøver på at sige det, men jeg er så pinligberørt at det ikke kommer ud. Jeg burde ikke, føle mig pinligberørt overfor min bedsteveninde.