Bad boy's secret

Game changer

ADRIAN

"Do not fear to lose what needs to be lost."

✧

"Jeg faldt ned af nogle trapper," siger jeg stille. Justin løsner sig lidt. Jeg kan ikke gøre det mod Adrianna, hun betyder for meget for mig, og hvis hun er glad for Justin, burde hendes glæde også gøre mig glad. Selvom jeg sikkert tager fejl.

"Okay, hvor har du været hele dagen?" Jeg skæver over til drengene som bider negle, af nervøsitet. Hvad fanden har de at være nervøse over? Det er mig de udspørger! "Jeg var hjemme ved en af mine venner," mumler jeg.

Jeg burde ikke lyde så bange, det får dem til at tænke at jeg er mistænkelig, og det skal jeg ikke være, jeg skal ikke fængsel. Jeg kan lige forestille mig, mine forældres skuffede ansigter, dem har jeg fået nok af.

"Okay. Nu bliver det mere intenst, har du nogensinde taget stoffer?" Det har jeg, men det er længe siden, men burde jeg svare ja? Det har jo intet med sagen at gøre, hvis det er for længe siden.

"Ja, men det er nok for to år siden, og det var kun en engangsting." De skriver det hele ned, og jeg venter egentlig bare på at få det hele overstået, at de ikke har flere spørgsmål tilbage, og at politiet aldrig kommer igen.

"Var det nogen fra North High School, der gav dig stofferne?" Ved de ikke det er mig? Tror de jeg ved hvem det er der sælger stofferne? Altså det er jo mig, men hvem tror de ellers det er?

"Jeg kan ikke huske noget fra den nat, kun at fik masser af drikke og stoffer." Det passer, jeg kan intet huske, men det var den nat jeg havde mødt Celine. Jeg vil helst glemme alt om den aften, især følelsen jeg havde da jeg vågnede op næste dag. 

"Det var vidst alt, medmindre du har noget andet at sige?" Jeg kigger en sidste gang på Justin, og nu står Adrianna ved siden af ham. Jeg kan se hendes bekymrede ansigt. Hun ved sikkert godt hvad det er der foregår.

"Nej." 

Politidamen kigger en sidste gang på os alle, inden hun nikker og samler sine ting, og går sammen med hendes makker. Da døren lukker, ånder jeg tungt ud, og slapper af i hele kroppen, som har været anspændt igennem hele samtalen. 

"Adrian?" Hører jeg Adrianna sige stille, men jeg orker det ikke lige nu. "Ikke nu Adrianna." Jeg rejser mig fra stolen, og trasker op på mit værelse. Inderst inde fortryder jeg ikke at have sendt Justin i fængsel, han fortjener ikke det her, især ikke efter han havde bortført hende, men hun er for blind til at se det. 

Jeg sætter mig på sengen, og kigger på mine tegninger på skrivebordet, måske havde mine forældre ret, det er ikke noget jeg kan leve af, det er bare en dum drøm. Jeg kan umuligt leve af det, så hellere undgå alle de her problemer, og blive til hvad mine forældre ønsker jeg bliver. 

Hvorfor skulle jeg også forelske mig igen? Lærte jeg ikke lektien første gang? Åbenbart ikke. Måske skulle jeg gøre det forbi mellem mig og Adrianna, hun fortjener bedre, selvom hun måske så vælger Justin, hvis det er det der gør hende glad, så er det det hun skal gøre. 

Jeg kan vende tilbage til mit gamle jeg, playeren, en som alle var bange for at fucke med, men jeg er blevet sød blød, begrund af Adrianna. Hun skal heller ikke være indblandet i det her, jeg kan ikke få mig selv til det. Det er klart hvad jeg skal gøre, selvom det bliver hårdt. 

Jeg går ned af trapperne, og stopper ved synet af Justin og Adrianna som griner sammen, hun har det klart sjovere med ham end mig. "Adrianna kan vi to lige tale under fire øjne?" 

Hun kigger smilende på mig, men hun ved ikke hvad der venter hende, og jeg er heller ikke sikker på om jeg kan klare det, men jeg bliver nødt til det, for vores begges skyld. Vi sætter os på min seng, og der er bare akavet stilhed. 

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre det. "Undskyld," er det eneste der kommer ud af min mund, og det er kun en lille hvisken. "For hvad?" Hun tager min hånd, og det er som om det begynder med at brænde, der hvor hendes hud rør min. 

"Du ved jeg elsker dig, men du skal ikke være indblandet i det her. Adrianna, jeg tror det er bedst, hvis vi slår op." 

I starten kigger hun bare på mig, som om hun prøver på at gennemskue om jeg lyver eller ej, men det gør jeg ikke, og lige meget hvor meget det gør ondt på mig, så er det bedst for hende. Selvom hun kommer til at hade mig for det. 

"Hvis det er begrund af Justin kan du bare sige det?" Hun lyder frustreret og såret, og jeg kan se hendes øjne blive fyldt op med tårer, hun prøver på at holde inde, hvilket knuser mit hjerte.

"Det er ikke begrund af ham. Du så hvad der skete dernede, den næste de kunne afhøre er måske dig, det skal ikke være på den måde." 

Den første tårer triller ned af hendes kind, og stikkende i mit hjerte giver større og større smerte. "Undskyld, jeg gør det for din skyld." Hun ryster på hovedet og rejser sig, mens vores flettede fingrer falder stille fra hinanden. 

"Jeg burde have vidst bedre, du er og vil altid være en player! Ikke en gang en uge kunne du tage dig sammen! Og det er ikke for min skyld, det er for din egen! Du elsker mig jo slet ikke!" Hendes stemme knækker i den sidste part. 

Flere tårer falder ned, og da jeg jeg ikke svare hende, hører jeg flere døre smække, hun er gået og kommer ikke tilbage. Nu skal alting blive som før, hvor jeg ikke var forelsket, hvor Adrianna bare var en pige jeg ville i seng med. 

Drømmen om at være kunstner er forbi, og det er stofferen også, nu skal jeg virkelig tage mig sammen. Legen her er ændret, og jeg skal nok vinde det til sidst. 

"Adrian hvad fanden har du sagt til hende? Justin er løbet efter hende, og nu får han chancen for at få hende!" Siger Troy panisk, mens William står bag ham. Jeg vender mig smilende om, som om intet var hændt. "Lad ham, så får vi vores gamle liv tilbage." 

De kigger besynderligt på mig, og så på hinanden. De udveksler et par blikke, og de har helt glemt, at har været deres ven siden altid, så jeg forstår det hele. 

"Nej drenge, ingen planlæggelser, hun er væk, helt ude af mit liv for altid." 

✧

Wow, okay. Jeg blev selv lidt ked af det her, men seriøst, han gjorde det for hende! 

Hvad synes I? Og hvad synes I om det nye coverbillede? Hvad tror I Adriannas næste skridt er? 

Og denne bog er snart op på 20.000 læsere!!!!!! Det betyder alt for mig! 

PS 

TAAAAAAAAAAK TIL ALLE!