Bad boy's secret

Lost

ADRIANNA

"Damage people are dangerous. They know how to make hell feel like home."

✧

Jeg vågner med et sæt, kigger mig omkring og kan ikke genkende værelset. Alt der skete igår er som en tåge, jeg ikke kan gennemskue. Hvorfor dukkede hun op, hvis jeg udtrykkeligt sagde jeg ikke ville se hende. Hvorfor skulle Adrian også lige kysse Kathrine? Enhver anden person ville have været okay, men hende. Føj. 

Jeg rejser mig, og går stille hen til døren. Jeg har stadig mit tøj på, hvilket beroligere mig. Jeg går ned af trapperne, og kigger på billederne der hænger omkring. Jeg ser et billedet, af en dreng på en fodboldbane, og genkender med det samme det egoistiske smil. 

Hvad laver jeg hjemme hos Adrian?

Jeg går videre og ind i køkkenet. Han står med et glas vand og hans telefon i hænderne, han ligger slet ikke mærke til mig, men han virker stadig intim og kold, uden selv at kunne se det. "Hvorfor har du bortført mig?" Han kigger straks op på mig, men han virker ret bekymret. 

"Er du okay Adrianna?" Han sætter alting fra sig, og kommer over til mig. Han krammer mig hårdt, men jeg skubber ham tilbage. Han skal ikke tro at hvad der skete igår er glemt, jeg kommer ikke til at tilgive ham sådan. Jeg var kun til den fest i max. en time! Jeg gad den ikke en gang i første omgang. 

"Undskyld! Okay. Jeg kan altså godt forklare hvad der skete." Han begynder med at plapre, så jeg ikke kan følge med. Ikke at jeg ville have troet på ham alligevel, men jeg vil da gerne hører han så skide gode forklaring. 

"Hun sprang på mig, det samme øjeblik du og ham der kom." Han står med et forventningsfyldt blik. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg vil gerne glemme alt, men helt ærligt, så kan jeg ikke. "Sig nu noget." Han tripper med fødderne. 

"Okay, men lad mig nu ikke fortryde at give dig en ekstra chance!" Jeg peger på ham, men han tager fat i den, og trækker mig i et kram igen. Denne gang skubber jeg ham ikke væk, men krammer tilbage. 

"Hvad gør du så nu?" Spørger Adrian, men trækker sig ikke ud af krammet. Det er ret behageligt og trygt, men også mærkeligt. "Jeg tager hjem, hvis hun stadig er der, finder jeg et hotel at sove i." Jeg har ikke andet at gøre. 

Han begynder med at grine, af det jeg sagde, som om det var dumt. "Ikke hotel du bliver her, mine forældre er her ikke hele måneden, så det er ikke noget problem." Hvad prøver han dog på? Prøver han på at komme i seng med mig? For det sker så ikke. 

"Nej det fint." 

Han ryster på hovedet, men ikke i anerkendelse, af uenighed. Jeg har intet valg, han vil få mig til det uanset hvad. Han behøver ikke at sige noget, han skal bare give mig de intimiderende øjne, så tør jeg ikke sige ham imod. 

"Okay fint, men jeg tager selv hjem. Så kommer jeg senere." Jeg står lidt akavet, da jeg ikke har nogen anelse om hvordan jeg kommer hjem, da jeg heller aldrig har været hjemme ved Adrian. Men det behøver han heller ikke at vide, jeg skal nok finde ud af det. 

"Okay, jeg er nok tilbage om 2 timer." Jeg er på vej ud af døren, mens han bare kigger på mig. Jeg kigger spørgende på ham, men han siger ikke noget, selvom han gerne vil. 

"Hej." 

"Ses."

Jeg går straks ud af huset, og tænder for min telefon. Jeg ber dig Googlemaps, svigt mig ikke nu. Okay den siger jeg skal gå til højre, så det gør jeg. Man skal aldrig stole for meget på Googlemaps.