Bad boy's secret

Meet me in New York

ADRIAN

"What you allow is what will continue."

✧

"Jeg rejser til New York!" Siger hun lige efter, at jeg har sagt at jeg rejser. Hvordan kan det være at jeg aldrig vidste hun ville rejse? Hun vidste jeg ville rejse, men ikke kunne, altså før nu. Hun kigger blankt ud i luften, som om hun selv var overrasket over det der kom ud af hendes mund. 

Jeg er glad på hendes vegne, men jeg havde dog ikke set den komme, hvad vil hun overhovedet studere i New York? Hun har ikke ligefrem et yndlingsfag? "Det er jeg glad for! Hvad skal du studere?" 

"Studere?" Mumler hun. Hun aner ikke hvad hun skal, det er ikke så svært at gennemskue. Hun er heller ikke beslutsom, hun vil flere ting, men eventuelt så skal hun beslutte sig. "Psykologi." 

"Hvad!?" Den havde jeg ikke set komme. Hun kigger på mig med et løftet bryn, måske fornærmede jeg hende. "Undskyld, jeg havde bare ikke gættet på psykologi," jeg prøver på at virke mindre overrasket. 

Hvis det virkelig er det hun vil, så skal hun da gå efter det. "Hvorfor? Er jeg ikke god nok for det?" Jeg mærker et skænderi komme. 

"Jo det er du! Jeg vidste dog ikke du var til mennesker?" Det lyder lidt dumt, men hun ved hvad jeg mener. "Jeg er totalt til mennesker!" Jeg tror bare, jeg dropper den her. Jeg har ikke lyst til at hun rejser, men jeg kan ikke stoppe hende. 

Jeg nikker smilende, selvom intet her er godt, hun kunne ende med en anden fyr i New York! Kan hun ikke studere psykologi her i Californien? Da jeg ikke siger noget i et par minutter, vælger hun at gå unden at sige et ord. 

Jeg ville gå efter hende, men jeg kan ikke stå op, jeg kan knap nok mærke min overkrop, men det skal hun ikke vide, det behøver hun ikke. Lægerne skal nok fikse mig, det har de lovet, og denne gang vil mine forældre være der for mig, det skal nok gå. 

ADRIANNA

Hvad har jeg gang i? Jeg ved ikke en gang, om jeg gider psykologi? Jeg kan vel altid skifte. Jeg kan ville gerne tilbage til Natalia, men hun er sammen med Troy, og jeg vil helst ikke afbryde dem. Whatever, jeg går derind alligevel. 

"Det hele er din skyld Troy!" Jeg må få det ud på en eller anden, så Troy må tage faldet. "Hvad har jeg nu gjort?" Spørger han udmattet, ligesom han næsten har vænnet sig til at få skylden. 

"Du bad mig om at gå derind!" 

"Fik I da ikke snakket ud?" Han sidder ved siden af Natalia i sengen, de var åbenbart midt i en film. "JO! Og nu ser det ud til at jeg rejser til New York for at studere psykologi!"

Natalia begynder med at hoste voldsomt, mens Troy bare stirrer på mig, som var jeg en sindsyg galning. "Dig? Psykologi? Men du er jo ikke til levende væsner?" Spørger Natalia forvirret. Hun har ret, på en måde. 

Jeg ligger hænderne på hovedet, og smider mig selv på en lille sofa, som der er inde på Natalias værelse. "Vent, sagde du New York?" Mine øjne flakker op på Natalia, det er først nu hun indser at jeg rejser.