Bad boy's secret

Burning down

ADRIANNA

"Sometimes the memories roll down my cheeks."

✧

Jeg dør hvis den er væk, det er det eneste jeg har tilbage af min far. Han gav mig halskæden, da jeg blev fire, en måned før døde han. Den betyder alverden for mig, den har altid bragt mig held, men jeg stoppede med at tage den på, der begyndte uheldet at komme.

Man kan tydeligt se, at skolen er brændt. Vinduerne er smadret, der mangler døre, der lygter af aske. Jeg ved det ikke er en god ide, at gå derind, men jeg bliver nødt til at få den. Jeg skal bare gennemsøge de forskellige steder, da den kan være hvor som helst. 

Jeg går direkte ind på skolen, surt den ikke kan låses. Det kan den, men politibanner tiltrækker bare banditer mere. Det hele er brændt ned, det ikke bare en skraldespand, som har spredt sig, men det er alting. 

Jeg bliver nødt til at være ekstra forsigtig. Jeg vil helst ikke dø lige nu, det ville også være sikrest, at vende om, men nej ikke denne gang. 

Den ligger måske i mit skab? Jeg begynder med at lede, og ikke at træde de forkerte steder, men bare at gå herinde er forkert. Jeg kan se mit skab, og indtil videre er der ikke sket noget. Det er et godt tegn. 

"AHHHH!" Et stykke af taget falder ned lige foran mig. Det var meget tæt på, men jeg går videre. "Hvad laver du her?" Shit! Jeg vender mig langsomt om, og ånder lettet ud, da jeg ser det bare er Jacob. 

Vent! 

Hvad laver han overhovedet her? "Leder efter noget," jeg lyder som en tåbe. Jeg burde ikke være bange for ham, bare fordi Adrian engang sagde, at han er en voldtægtsmand. Jeg mener, Adrian var jo en rigtig idiot dengang. 

"Kan vi hjælpe?" Der dukker flere drenge op, og de har spraydåser i hænderne. Havde de tænkt sig at lave hærværk på en brændt skole? Det er da lidt dumt, det hele er alligevel ødelagt. 

"Nej, det fint." Gå med jer, tænker jeg, men næh, Jacob kommer tættere på. Han står lidt og beundre mig, måske prøver han at se gennem min sjæl? Hvis jeg altså havde en. 

"Jeg ved, hvad din kæreste har sagt om mig, det har han sagt til hele skolen. Jeg er ingen voldtægtsmand, det ved du indeni, men din "kærlighed" for Adrian, gør dig blind." 

Jeg står i et sekund og bearbejder det han lige sagde. Måske er det rigtigt, men jeg er ikke blind, jeg kan sagtens se hvad det er der sker omkring mig. Jeg nikker og smiler, mens jeg tager mit knæ mod hans private sted, og sparker ham hårdt. 

Han falder til gulvet og bander lavt af mig. Han havde nok ikke set den komme var? Jeg griner, og går bare videre til mit skab. "DRENGE EFTER HENDE!" Råber han af dem. Drengene løber imod mig, jeg jeg begynder med at løbe den anden vej. 

Jeg drejer til venstre, og ind mod gymnastiksalen. Jeg har ikke været herinde i noget tid nu, og tænk at jeg ville løbe herind, det havde jeg aldrig forestillet mig. Jeg løber så hurtigt jeg kan, men de er tæt på at indhente mig. 

Jeg løber ind i pigernesomklædningsrum, og alting er bogstaveligt talt brændt. Jeg kommer til at smække med døren, og igen falder et stykke fra taget ned, og lander lige på en af drengene, og besvimer.