Bad boy's secret

Emptiness, sorrow and revenge

ADRIANNA

"It hurts when the people who made you feel so important and speciale yesterday makes you feel so unwanted today."

✧

"Det skal nok gå Adrianna!" Trøster Max mig, men det hjælper ikke. Han kan ikke ændre det faktum at Adrian er blevet arresteret, og at Justin nu er væk. Tårerne triller ned, selvom jeg ikke havde i sinde om at græde over Adrian igen, dog nu står jeg her grædende, i en tom klub med min bedsteven.

"De er begge væk! Hvordan skal det nok gå?" Han trækker på skuldrene, og krammer mig hårdere. Hvorfor sker det her for mig? Kan jeg ikke bare være en helt almindelig teenage pige, som alle andre? 

"Jeg vil gerne hjem nu," snøfter jeg, og trækker mig fra krammet. "Skal jeg køre dig?" Han fjerner et par hårstrå der faldt ned over mine øjne. Jeg nikker fjernt, og går bare væk fra ham, i håb om at han følger efter mig. 

Jeg har ingen anelse om, hvad fanden jeg nu skal gøre? Hvem er min første prioritet, Adrian eller Justin? Fyren der slog op med mig, eller fyren der bortførte mig? Jeg ved det ender med at være Adrian, jeg vil altid elske ham. Selvom jeg blackmailed ham, min fejl var? 

Jeg åbner bildøren og sætter mig bagi. William siger ikke noget, han er nok i chok ligesom mig. Jeg kunne godt bruge en veninde lige nu, men hvor kan jeg så finde hende henne? Den eneste jeg havde er gået under jorden. 

Hvor er Natalia henne? Mon hun er sammen med Troy? "William hvor er Troy?" Han kan hører ham trække vejret dybt. Hvad er han så nervøs over? "Hospitalet," hvisker han. Jeg kigger straks op fra mit skød. 

"Hvad mener du? Hvorfor er han der? Er han kommet til skade?" Han vender sig mod mig med et trist smil, "han er sammen med Natalia." 

"HVAD!? HVORFOR SAGDE I IKKE NOGET!?" Skriger jeg i hovedet på ham. Max kører til side, som om det her gør ondt på ham mere end mig. Han vidste det, men sagde ikke noget, hvor mange hemmeligheder er der mon tilbage? 

"Du vidste det, Max hvorfor sagde du ikke noget?" Hvisker jeg. Det gør ondt, at vide jeg måske ikke er så vigtig for dem, som jeg var før. Hun er min bedsteveninde, hvordan kunne de holde det hemmeligt for mig? 

"Du er i en hård tid Adrianna, jeg... vi ville ikke gøre det værre. Troy blev nødt til at få en facade op for dig, han var sønderknust, det er du nok også nu." 

Hvis jeg havde det dårligt før, så ved jeg ikke, hvad jeg føler nu. "Kan vi tage derhen?" De sender hinanden forskellige blikke, inden de bliver enige, og kører mig til hospitalet. 

Jeg føler mig tom, det er som om der er et hul indeni mig, og det virker umuligt at fylde op igen. Det er en den samme følelse jeg havde, da min far døde, og det hul er der stadig. jeg begynder med at hulke ukontrolleret. 

"Kommer hun til at dø?" Jeg kan ikke klare tanken, om at jeg mister hende på samme måde som min far. Det var ikke meningen at sige det højt, men nu er det ude, og jeg kan ikke tage det tilbage, ikke at jeg gider at tage det tilbage alligevel. 

"Hun er i koma," svarer William. 

"Det var ikke det jeg spurgte om."