Bad boy's secret

Bullet

ADRIANNA

"If  you love deeply, you're going to get hurt badly. But it's still worth it."

✧

Jeg havde ikke noget andet valg, end at spørge Adrian om hjælp. Nok er han en idiot, men han har de sygeste narresteger. Han skal ikke tage det her på den forkerte måde, jeg skal aldrig tilbage til ham.

Lige nu, er vi på til Justins gamle sted, der hvor de tog mig hen, jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville tage tilbage til det sted, selvom det var ganske flot med masser af natur, men jeg ville aldrig tage tilbage, uden en god grund.

Hævn er en god grund.

"Hvad hun mon tænker på?" Hører jeg en af drengene sige, jeg gir' ikke en fuck lige nu, jeg gider ikke snakke med dem. Måske burde jeg tale med Adrian, spørge om han er okay efter afhøringen, han var jo tæt på at ende i fængsel, hvis det ikke var for mig og mine penge.

"Jeg ved det ikke, men vi burde bare lade hende være," den stemme kan jeg sagtens genkende, det er Adrian, og selvfølgelig ved han, at de bare skal lade mig være. Hvorfor kender han, mig bedre end nogen anden?

Jeg er måske alligevel ikke så sikker på det her, hvad nu hvis nogen kommer til skade? Adrian kan få tæsk igen, eller det vil måske være lidt fortjent, han slog jo op med mig. Jeg overreagere måske lidt, men det gjorde ondt, i hjertet.

Uheldigvis så sidder han ved siden af mig, det gør Troy også, så jeg sidder imellem de to idioter. "Er du nervøs?" Hvisker Adrian til mig, så han kommer tættere på, og jeg rykker mig mere ind til Troy. Jeg ryster på hovedet, og håber det er svar nok for ham.

Adrian har helt sort tøj på, bortset fra en grå hue, hvor man kan se lidt af hans hår ved toppen. Han ser godt ud. Jeg behøver nok ikke gemme det længere, jeg synes han er lækker, det synes alle, så hvad er problemet hvis jeg også synes det?

"Vi er her!" Siger William og parkere bilen. "Okay, er alle med på planen, men husk I skal først få ham herud, hvis de andre ser jer, vil de prøve på at beskytte ham, og de er mange flere end os. Så jeg beder jer, lad være med at blive opdaget! Er du med William?!" 

William vender hovedet vredt mod mig og skulle til at sige noget, men jeg tysser bare på ham, vi har nemlig ikke tid til at hører på ham. 

"Så det nu!" Vi træder alle på samme tid ud af bilen, vi må ligne en rigtig bande lige nu, det ville være så sejt, hvis det var slowmotion, men det sker kun i film. 

"Adrianna vi skal tale sammen!" Hvisker Adrian trist og desperat. "Lad os gøre det her færdigt, så kan vi tale!" Svarer jeg hidsigt tilbage. Jeg går videre, men jeg prøver på at gemme mig i buskene. Hvis de ser mig, lader de mig aldrig gå igen. 

Der er Den Store Stygge Ulv, Toby, jeg hader den fyr. Han taler med andre der også arbejder med ham. De virkede okay, da jeg kom her, men nu vil jeg bare skyde dem alle en efter en, hvis jeg altså kan ramme dem ordentligt, ellers bliver jeg nødt til at skyde flere gange på dem, for at ramme hjertet. 

"I går derover, mens mig og Max går derover og leder efter ham." Det er med vilje jeg ikke tog Adrian med, jeg ville helst ikke snakke med ham, især ikke nu. Mon det her kommer til at fungere efter alt? Det skal det sgu, ellers begynder jeg med at græde.