Hvorfor lige mig!

1K 9 0
                                    


Kampen er i fuld gang. Mathias scorer det første mål for Danmark, og Mie reagerer med en eksplosion af jubel, flagrende og skrigende så vildt, som hun kan. Men da Frankrig scorer deres første mål blot 15 sekunder senere, falder hendes humør, og hun sætter sig surt ned igen.

Efter ca. 20 minutter står det 17-12 til Danmark, og det ser lovende ud. Niklas Landin redder bold efter bold, og Mathias scorer gang på gang, hvilket får mig til at grine, da Mies skrig efter Mathias gør mig halvdøv på det ene øre. Hun er virkelig sød.

23 minutter inde i kampen scorer Emil sit første mål og fejrer det med en klassisk vejrmølle. Jeg føler en varm følelse indeni. Hvordan kan nogen være så charmerende?

Da kampen rammer 30 minutter, står der 22-18 til Danmark. "De spiller fantastisk," siger Mie glad.

"Ja, det gør de," svarer jeg.

"Jeg tror faktisk, at Mathias kiggede på mig, da han scorede et af sine mål," smiler Mie og stirrer på Mathias, da han forlader hallen.

"Ja, det gjorde han nok," griner jeg og ryster på hovedet.

"Hvad synes du egentlig om Emil? Er han ikke lidt lækker?" spørger hun og stikker mig i siden.

"Jeg ved det ikke..." siger jeg genert og kigger ned i jorden.

"Du synes, han er lækker," konstaterer hun og smiler.

"Nå ja, han er vel okay," smiler jeg.

"Jeg vidste det! Du er forelsket!" råber Mie.

"Stop det! Jeg synes bare, han er ret pæn. Der er ikke mere i det" siger jeg bestemt.

"Okay, okay, men I ville være søde sammen," siger hun og giver mig et kram.

"Det ville Mathias og dig også," siger jeg og trækker mig ud af krammet.

"Aww, det ville jeg ønske," siger hun og kigger ned i jorden.

"Lad os gå ud og finde noget at drikke og så heppe på vores mænd," blinker jeg til Mie. Vi går ud for at finde noget at drikke, inden kampen starter igen.

Anden halvleg

Vi finder vores pladser igen og sætter os ned, klar til at se anden halvleg.

Frankrig scorer det første mål, og det står nu 22-19 til Danmark. Mikkel scorer kort efter, og stemningen er intens. Landin redder bolden og Danmark har nu bolden...

Mikkel Hansen afleverer til Emil Jakobsen, men Emil bliver tacklet og prøver at aflevere tilbage til Mikkel, men bolden ryger i stedet ud af kurs og ud mod publikum.

BANG

Jeg mærker en smerte, der skyder gennem mit hoved, og jeg griber straks om mit ansigt. Det går først op for mig efter et par sekunder, at jeg er blevet ramt af bolden fra Emil.

"Av..." siger jeg overrasket og kigger forvirret på banen.

"Shit, Emma, er du okay?" spørger Mie chokeret og forsøger at få øjenkontakt med mig.

Jeg svarer ikke med det samme, da det stadig ikke rigtigt er gået op for mig, hvad der er sket.

Fuck hvor pinligt... er jeg seriøst lige blevet ramt i hovedet af en håndbold og så er det lige af Emil Jakobsen. Hvorfor skal sådan noget her altid ske for mig?

"Ja, jeg tror, jeg har det okay," siger jeg og tager mig nu til næsen, da en dunkende smerte breder sig i min næse.

Emil vikler sig fri fra franskmanden, som har tacklet ham, da det går op for ham, hvad der er sket.

Emil løber hen til mig, og kampen bliver midlertidigt sat på pause.

"Undskyld, det var virkelig ikke min hensigt at ramme dig. Er du okay?" spørger han bekymret og kigger på mig.

Jeg ser på ham, hans øjne stråler som to stjerner, og hans hår sidder perfekt, selvom han netop er blevet tacklet af en franskmand.

"Ja, jeg tror, jeg har det okay. Det skal du ikke tænke på" siger jeg og smiler til ham, imens jeg holder om min næse.

"Er du sikker?" spørger han igen for at forsikre sig om, at jeg virkelig har det godt.

"Ja, det er jeg," siger jeg.

"Okay," siger han og giver tegn til dommeren om, at alt er okay, og kampen kan genoptages.

Kampen starter igen, men jeg kan se, at Emil stadig er påvirket af det, der skete, så Nikolaj vælger at sætte ham på bænken for at samle sig.

Jeg er dybt koncentreret om kampen, da Mie pludselig skriger op og giver mig et chok.

"Shit, Emma! Emil snakkede til dig. Du er virkelig heldig," smiler Mie og giver mig et kram.

"Ja, men hvor typisk er det ikke lige, at det er mig, der bliver ramt, og at det er af ham," siger jeg og ruller med øjnene.

Hun smiler til mig, men hendes udtryk ændrer sig pludselig til bekymring.

"Emma, du bløder fra næsen!" siger Mie bekymret.

Uden at tænke tager jeg mig til næsen og opdager, at min hånd nu er dækket af blod.

"For helvede" mumler jeg frustreret, da jeg ser det. Jeg stopper hurtigt blodet fra at løbe ud af næsen og rejser mig fra min plads for at gå ud på toilettet for at ordne det, inden det bliver helt galt.

Jeg finder hurtigt toilettet og skynder mig hen til håndvasken for at stoppe blodet. Jeg propper noget toiletpapir op under næsen for at forhindre blodet i at løbe. Min næse dunker stadig, da jeg hører skridt nærme sig udefra.

"Undskyld, kan jeg komme ind?" hører jeg en stemme sige.

Jeg ser forvirret i spejlet og undrer mig over, hvorfor nogen spørger mig om at komme ind på toilettet. Jeg ejer det jo ikke.

"Ja, jeg er vist den eneste herinde, så kom bare ind" siger jeg og fokuserer på at stoppe blodet fra at løbe ud fra min næse.

Jeg hører skridtende komme ind og jeg kigger automatisk mod døren og får øje på ham med det perfekte hår.

Det Skete Bare Ikke LigeWhere stories live. Discover now