Det Skete Bare Ikke Lige

Mies bryllup

Jeg har taget flyet til Danmark. Jeg glæder mig mere end nogensinde til at se Emil igen.
Det er nok første gang, hvor vi ikke er uvenner, når vi mødes.
Det er også første gang, hvor det er Emil, som henter mig i lufthavnen. Det har for det meste været Mie.

Jeg tager min kuffert fra båndet og går igennem lufthavnen.
Jeg spotter pludselig en med en stor buket blomster. Jeg når lige at tænke at vedkommende som blomsterne er til må være enormt heldig, men da jeg kigger nærmere på personen ser jeg det perfekt hår og det kæmpe perfekte smil.
Jeg løber ned ad rulletrappen og bliver nødt til at puffe til nogle på vejen.
Jeg løber ind i hans arme og han lægger dem tæt om mig. Jeg giver ham langt kys. Jeg har virkelig savnet ham alt for meget.

Vi går hånd i hånd ud til Emils bil.
Brylluppet bliver holdt et sted i København, så Emil og jeg skal bo på et hotel.

Emil kører os hen til hotellet, så vi kan aflevere vores ting på værelset. Derefter kører vi ud til stedet, hvor brylluppet skal holdes.
Vi skal hjælpe Mie og Mathias med at slæbe på nogle ting, så de ikke står med det hele selv.

Da jeg ser Mie springer jeg ind i hendes arme og vi begynder næsten at græde af glæde over at se hinanden.

"Vis mig ringen!" Råber hun begejstret.

Jeg smiler til hende og giver hende så min hånd.

"Hold da op. Wow den er godt nok smuk" siger hun med store øjne.

"Ja vi har vidst fundet os nogle gode drenge" siger jeg og kigger over på Emil, som står og snakker med Mathias, men da han ser, at jeg kigger på ham ser han hen på mig og smiler.

Vi hjælper Mie og Mathias med at stille alle bordene klar og vi dækker dem flot op med alt den pynt som de har været ude at købe.
Da vi er færdige er klokken ved at være tæt på midnat, så vi siger farvel og tager tilbage til hotellet, for at få en god nats søvn inden i morgen.

Næste dag vågner jeg i armene på Emil.
Jeg smiler til at og giver ham et kys på kinden. Han vågner og griner let til mig. Han kører en hånd igennem sit hår som sædvanligt sidder som det skal. Vi står op og gør os klar til dagen.
Jeg tager en af mine nyeste kjoler på som jeg specifikt har købt til denne dag.
Jag tager nogle dyre stiletter på og krøller mit hår.

Emil tager som altid en hvidskjorte og et sort jakkesæt på, men jeg klager bestemt ikke.

Vi er lidt forsinket, så vi skynder os at køre afsted til kirken. Jeg er mega nervøs på Mies vegne. Jeg ved, at hun elsker Mathias af hele hendes hjerte og jeg ved også, at hun har glædet sig til denne dag hele sit liv.
At det så lige er Mathias, som hun skal sige "ja" til er jo bare et kæmpe plus. Jeg ved ikke, hvor meget hun snakkede om ham, da vi skulle til kampen mod Frankrig. Hun var forelsket i ham. Som i virkelig forelsket.

Vi ankommer til den store kirke. Vejret er perfekt. Det er varmt, himmelen er blå og alt er ligesom Mie altid har ønsket det.
Vi hilser på hele Mies familie og Mathias familie. Der er nogle fra håndboldherrer her, men ikke alle, da de fleste først kommer til festen.

Vi har sat i kirken i 10 minutter, da Mathias kommer ind. Alle ens følelser sidder ude på tøjet og jeg kan, se at der former sig små dråber i Emils øjenkrog. Jeg hviler mit hoved på hans skulder og han lægger sine arme om mig, imens han kigger på sin bedste ven, som går igennem kirken.

5 minutter efter åbnes døren til kirken og Mie og hendes far går ind.

Jeg taber min mund og får store øjne.
"Hvor er hun smuk" hvisker jeg mundlam til Emil.
Jeg får tårer i øjnene og jeg smiler mit største smil til hende og da hun ser mig og hendes mor får hun også tårer i øjnene. Mathias har også tårer i øjnene, men man kan se, at han gør alt, for ikke at vise det.

De står ved alteret og siger sine løfter til hinanden og giver så hinanden ringene.

Da vi kommer ud af kirken kaster vi ris over dem og de kører væk i den fineste bil, som er pyntet op med blomster og flag ligesom Mie altid har ønsket det.

Da de er kørt kører Emil og jeg afsted til festen. Undervejs hører vi høj musik og er så glade, for Mie og Mathias.

Vi ankommer til et ude område, som ligger ned til vandet og der er nogle pæne marker, hvor der nok skal tages nogle pæne billeder.
De holder festen i et kæmpe telt som vi hjalp med at pynte op i går. Der kan nok sidde omkring 300 mennesker derinde.

Vi hilser på alle og de fleste håndboldherrer er nu også til stede.

Vi får virkelig god mad og det går alt for hurtigt, for ligepludselig er vi alle blevet beruset. Jeg tror i sær at det er brudeparret som har fået mest.

Emil rejser sig fra sin stol og tager sin jakke af.

"Vil De danse?" Spørger Emil og tager sin hånd frem mod mig.

Jeg griner lidt og smiler så til ham.

"Meget gerne" siger jeg glad og tager hans hånd og han trækker mig med ud på dansegulvet.

Vi danser og griner.

"Det der bliver snart os" siger Emil og hentyder til Mie og Mathias, som står og danser tæt i deres pæne tøj.

Jeg bliver rød i kinderne over den måde han siger det på og jeg gemmer mit ansigt i ham.

"Ja det gør" siger jeg genert og smiler til ham.

Vi danser videre sammen med resten af gæsterne.