Jeg sætter mig på havne kanten og jeg kigger koldt ned i det sorte og kolde vand.
Månen lyser skarpt ned i vandet.
Den lyser hele himlen og dens milliarder af stjerner op.
Jeg kan høre skridt nærme sig, men jeg fortsætter bare med at kigge ned i vandet.
"Emma?" Hører jeg en pige sige.
Jeg vender mig chokeret om og sætter et smil på.
"Oh, hej Mie" siger jeg og gør alt for at virke glad.
"Er du okay?" Spørger hun forvirret.
"Ja, jeg har det helt fint. Der er ikke noget. Jeg skulle bare lige have noget frisk luft" siger jeg og mærker tårer i øjnene.
Jeg kan se, at hun ikke køber den på hendes ansigtsudtryk.
"Emma jeg ved, hvad der er sket bare rolig" siger hun og sætter sig ned ved siden af mig.
"Gør du?" Spørger jeg forvirret og snøfter.
"Ja. Magnus havde overhørt det meste af samtalen med Emil og forklarede os andre, hvordan du havde det med Emil. Hvorfor sagde du ikke noget?" Spørger hun og kigger bekymret på mig.
"Jeg ville ikke ødelægge din aften" siger jeg såret og kan nu se, at jeg rent faktisk har ødelagt hendes aften.
"Emma du kunne aldrig ødelægge min aften.
Du betyder meget mere for mig end den her aften. Sådan en aften kan komme igen" siger hun og lægger en arm om mig.
Jeg sidder og og græder i hendes arme og fortæller hende alt, som er sket. I mellemtiden kommer Mathias og to andre fra holdet og lytter med.
"Kommer du så med på ferien?" Spørger en af de andre.
Jeg tøver. Det havde jeg slet ikke tænkt på.
"Det ved jeg ik-"
"JO DU GØR!" siger Mie bestemt og lader mig ikke gøre min sætning færdig.
"Men jeg har jo ikke nogen at tage med?" Svarer jeg forvirret.
"Hvad med ham der Kasper?" Spørger Mathias og smiler til mig.
"Jeg ved ikke helt..." tøver jeg.
"Joooo det kunne være et godt valg. Han virker også rigtig sød" siger Mie og ser optimistisk på mig.
"Jeg kan godt spørge ham" siger jeg, for at gøre dem tilfredse.
"Ja for du skal med!" Siger de alle i kor.
Jeg griner og er nu kommer i meget bedre humør.
"Tusind tak allesammen. Det her havde jeg virkelig brug for" siger jeg og smiler til dem.
"Det var så lidt" siger de og giver mig et gruppekram.
ESTÀS LLEGINT
Det Skete Bare Ikke Lige
FanfictionEmma, 18 år, single og har aldrig haft en kæreste. Det er sådan folk beskriver mig. Pigen som ingen dreng nogensinde har været interesseret i. Men hvordan kunne det så ske, at det lige var mig, som han faldt for? (Bliver ofte rettet til det bedre)
