Det Skete Bare Ikke Lige

Sidste dag

Vi ligger i min seng og ser en film.
Jeg har skrevet til Mie at Emil og jeg nok ikke kommer ned mere i aften og at vi er blevet gode venner.

Emil fletter sine fingre ind i mine og det giver mig sommerfugle i maven.

"Jeg har savnet dig" hvisker han til mig.

"Jeg har også savnet dig" siger jeg og giver ham et kys.

"Tror du det holder denne gang?" Griner han.

"Hvis vi tror på det og begynder at stole mere på hinanden, så tror jeg nok vi skal ende sammen" siger jeg og smiler.

"Det er jeg glad for at høre, for jeg kan ikke undvære dig mere" siger han og ser trist på mig.

"Men vi kommer jo stadig ikke til at bo sammen.. jeg skal jo tilbage til Paris igen" tøver jeg.

"Vi skal nok finde ud af noget" siger han og smiler til mig.

"Ja vi skal" siger jeg glad og giver ham et kys mere.

Jeg lægger mit hoved på hans brystkasse og vi ser videre på filmen.

Jeg vågner til at solen skinner ind på hele værelset og rammer mig varmt på ansigtet.
Jeg kan mærke, at der ligger en arm om mig. Jeg vender mig og ser, at Emil ligger ved siden af mig og snorker.
Jeg griner ved tanken og smiler så bag efter. Jeg kan ikke fatte, at jeg har været så sur på ham og så over noget, han ikke kunne gøre for.

Jeg går ud i badet og gør mig klar til dagen.
Det er den sidste dag. Det er også den sidste dag med Emil, for jeg tager ikke hjem til Danmark. Jeg tager i stedet direkte til Paris, da det er nemmest for mig.

Da jeg kommer ud fra badeværelset sidder Emil på sengen og ser træt ud.

"Har du sovet godt?" Griner jeg og smiler over ham.

Han kigger på mig og smiler så.

"Du ser godt ud" smiler han og kigger mig op og ned.

Jeg springer over i sengen og kysser ham.

Efter Emil har gjort sig klar går vi ned og spiser morgenmad sammen med de andre.

De spørger alle om jeg er okay efter, at jeg besvimede i går. Jeg svarer, at Emil heldigvis hjalp mig igennem det hele og de fleste ligger mærke til, at vi måske er lidt mere end bare venner.

Vi spiser alle færdige og hopper derefter i poolen.

Vi bader næsten til det bliver aftensmadstid.

Vi gør det også officielt, at Emil og jeg er sammen igen.

De fleste ser lidt underlige ud, da vi fortæller det. Det er nok også fordi vores forhold har gået op og ned og de venter nok bare på, at vi bliver uvenner og går fra hinanden igen.

Men Emil og jeg har lovet, at det ikke skal ske, for hvis det sker igen, så skal vi afslutte det her. HELT. Der skal ikke være flere undskyldninger. Hvis det ikke går så går det ikke og det må vi begge indse, men jeg vil ikke lade det ske. Jeg vil være sammen med Emil ind til det sidste.