Det Skete Bare Ikke Lige

Endnu et uheld

Klokken er 3, og de sidste gæster er lige taget hjem. Mie er taget hjem for at sove ved Mathias, og jeg er blevet her for at hjælpe Emil med at rydde op. Emil er træt, så han har lagt sig på sofaen. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg kan ikke køre hjem i min tilstand, og en taxatur på 3 kvarter er simpelthen for meget over mit budget.

"Emil!" Jeg rusker i ham for at få ham til at vågne. "Jeg bliver nok nødt til at finde et hotel, for jeg kan ikke køre hjem uden Mie," siger jeg og prøver at få kontakt til ham.

"Du kan da bare sove her," siger han træt, mens han langsomt rejser sig op fra sofaen.

"Ej, det er vist ikke så godt" griner jeg.

"Jo jo, det kan du sagtens" siger han træt og vakler rundt på gulvet.

"Okay, jamen det vil jeg gerne så," siger jeg og fortsætter med at rydde op.

Da jeg har fået ryddet det meste op, går jeg op til Emil, som har lagt sig op i soveværelset. Han har lagt sig på tværs af sengen, så det er svært at få dynerne fri fra under ham.

"Emil, du bliver nødt til at rejse dig!" siger jeg og hiver i dynen for at få ham væk.

"Nejjjj, vi kan bare sove sådan her" siger han med en træt stemme.

Jeg prøver at hive dynerne fri, men jeg mister grebet i dynen og skvatter ned på gulvet og hamrer mit hoved ind i væggen.

"Shit, Emma, er du okay!" Emil ryger op af sengen, og han er pludselig ikke træt mere. Han virker ikke som en, der har lagt og sovet i nogle timer nu.

"Nå, så træt var du heller ikke, hva?" siger jeg og tager mig til hovedet.

"Undskyld Emma" siger han og stryger mig over håret.

"Det er fint" siger jeg og prøver at rejse mig op, men alt kører rundt og jeg falder ned på gulvet igen.

"Hey, kom her." Emil bærer mig i brudestilling over på sengen og sætter en pude bag mit hoved.

"Jeg tror vi må sætte en hjelm på dit hoved, når du er sammen med mig" griner han og stryger mig over håret.

Han åbner et stort skab og finder en t-shirt og et par shorts, som jeg kan sove i. Han hjælper mig med at få mine stiletter og kjole af, og så tager jeg selv tøjet på. Han lægger sig ned ved siden af mig og kysser min pande.

"Jeg er virkelig glad for, at jeg har lært dig at kende" siger han og smiler til mig.

"Jeg er også virkelig glad for, at jeg har lært dig at kende" siger jeg og lægger mig ind til ham, mens han lægger en arm om mig.

Jeg vågner om morgenen til duften af røræg og bacon, og Emil kommer ind ad døren med morgenmad.

"Morgenmad på sengen, fornemt," siger jeg træt og sætter mig op i sengen.

"Det er da det mindste, jeg kan gøre, efter at du har ryddet hele mit hus op efter i går," siger han og stiller bakken på sengen.

"Jeg er vant til at rydde meget op," siger jeg og tager noget at spise.

"Ved du egentlig, hvad du skal efter gymnasiet?" spørger Emil.

"Jeg tænker, at jeg flytter hjemmefra efter gymnasiet."

"Hvorhen?"

"Det ved jeg ikke endnu?" siger jeg og tager en bid mere.

"Altså, jeg har masser af plads, hvis det er," siger han og smiler til mig.

"Emil Manfeldt Jakobsen. Spørger du, om jeg vil flytte ind?" spørger jeg og griner.

"Altså, kun hvis du har lyst?"

"Må jeg tænke over det?"

"Ja, selvfølgelig," siger han og giver mig et kys.

"Jeg må indrømme, at jeg ikke er så vant til det der med forhold og sådan," siger jeg nervøst.

"Bare rolig, du er god til det," siger han og blinker til mig.

Jeg griner af måden, vi opfører os på, og lægger mig ind til ham, og vi ligger og putter i en times tid.